Ud med sproget: Ledelsessprogets ti ansigter

Invasive arter passerer som bekendt geografiske grænser og kan enten være til stor gavn eller skade det nye sted. På samme måde rummer dansk ledelsessprog en masse invasive udtryk.

Bedst kendt er sondringen mellem leadership og management. Den er nyttig, fordi vi på dansk kun har ét ord: ledelse, og det er fattigt.

Invasive udtryk kan dog også skade den lokale ledelseskultur, fx hvis de er for modeprægede og dæmper lysten til at udvikle en robust varedeklaration, så man ved, hvad man taler om. Det gælder fx begrebet performance management, som vi aldrig har fundet ud af, hvad betyder på dansk grund. Det haster også med at få ”oversat” begrebet purpose, som flere og flere organisationer bekender sig til.

Mærke duften af mahogni

Ledelsessprog kan også bruges til at give indtryk af, at man er tæt på topledelsen, sidder med ved mahognimødebordet og tænker i takt med direktøren. Man drysser ord som strategi, innovation og eksekveringsevne ind i enhver sætning, gerne tilsat lidt knaldperler fra det seneste topmøde i Davos. Kurser kaldes ikke for kurser, men konferencer, og man skal aldrig lære noget, men derimod dele ud af sine imponerende erfaringer til hungrende tilhørere eller medkursister.

At være med i det pæne selskab

Det er i ledelseskredse blevet vigtigere og vigtigere at være politisk korrekt. Det bedste aktuelle eksempel er bæredygtig ledelse. Denne ubestridt vigtige og spændende sag skyller som en tsunami ind i danske lederkredse i disse år. Bæredygtighed skal ind i visionen, vi forfølger FN’s verdensmål, går med den lille nål og gennemtrawler organisationen for at finde muligheder for ”reduce, reuse, recycle”.

Plasticbægre er bandlyst, firmabilerne kører på el, og veganske retter trænger sig på i kantinen. Denne udvikling er meget prisværdig, for den viser organisationens ønske om at synkronisere eget mindset med aktuelle, vigtige samfundsmæssige strømninger, og udviklingen får vinger, når den smitter af på ledelsessproget.

Læs også: De 7 sprog enhver leder bør kende

Ahornsirup

Passion og engagement er kommet på dagsordenen. Medarbejdere og ledere skal brænde for sagen, sige ”vi” om organisationen og se mening og retning i eget liv og job. For at fremme et sådant engagement, skruer organisationen ofte op for retorikken. En stor dansk virksomhed erklærer sig således ”uniquely dedicated” til at gøre verden til et bedre sted at leve, og mener at kunne levere en ”lasting and positive impact on the world”. Sådan!

Et mere udmygt eksempel er en virksomhed, hvor der på receptionistens navneskilt står ”Director of first impressions”. Logikken er jo helt rigtig: Receptionisten er gæstens første møde med virksomheden, så derfor er vedkommende selvfølgelig direktør for førstehåndsindtryk. Genialt tænkt, og receptionisten letter fra stolen af stolthed.

Ideologisk krigsførelse

Organisationer læner sig mere og mere op ad værdibaseret ledelse. Derfor skal ledelsessproget være med til at bane vejen på denne rejse.

Et meget flot og gennemtænkt eksempel er Aarhus Kommune, der i forvaltningen for sundhed og omsorg arbejder med såkaldte ledetråde. Udover ”Slip medarbejderne fri” og ”ledelse med vilje” har man tre ledetråde i omgangen med borgerne. Der er et dynamisk dilemma og spændingsforhold mellem dem, for de lyder sådan (ordret gengivet):

• Vi holder borgerne væk, fordi borgerne gerne vil klare sig selv
• Al magt til borgerne, fordi det er dem, vi er her for
• Vi er sammen med borgerne, fordi det er i mødet med borgeren, at det gode liv skabes.

Det er uundgåeligt svært at håndtere de mange dilemmaer inden for sundheds- og omsorgsområdet i en kommune, men her forholder man sig som sagt bevidst hertil – og bruger sproget til at tydeliggøre og håndtere dilemmaerne.

Camouflage

Ledelsessprog skal også kunne bruges, når situationen er ubehagelig, og her kan sprog bruges som sukker på den bitre pille. Det lyder bedre at tale om ”friske reformmilliarder”, som Lars Løkke gjorde, end om besparelser. Problemer kan kaldes udfordringer, svagheder omdøbes til udviklingsarenaer, og man kalder det ikke finanskrise, men ”den finansielle situation”. Disney kalder fx medarbejderne for ”hosts”, for de er jo oplevelsesværter, og hos Starbucks hedder medarbejderne ”partners”, for vi trækker jo på samme hammel i kaffebrygningen…

Læs også: Afsløring: Det handler ikke om budskaber når du kommunikerer

Med på noderne

Ledelsesområdet er som bekendt præget af modebølger: Tider skal komme, tider skal henrulle. Det gælder om at være blandt de første og senere skynde sig at løbe væk, når den orgastiske begejstring for det nye ledelsesbegreb er ved at klinge af.

Vi har en kirkegård af udslidte ledelsesmodeller bag os, og der skal mere og mere til for at få organisationer til at spærre øjnene og pengepungen op, når de hører et nyt fancy ledelsesord. Et eksempel er det angiveligt helt nye ledelsesprincip: ”Adfærdsdesign”.

Bortset fra, at det smager lidt bittert i munden at skulle designe adfærd (ligesom marionetdukker?), får den ikke for lidt i denne omtale af det nye begreb: Hvis du vil skabe forandringer i din organisation, så er adfærdsdesign det nye værktøj. ”… inden for de seneste par år er begrebet adfærdsdesign blevet det værktøj, der kan få forandringer til at blive til virkelighed".

Begrebet er begyndt at florere som den hellige gral inden for ledelse. Tak skæbne! Den hellige gral er jo det bæger, som Jesu blod blev opsamlet i, da han blev korsfæstet. Der er vel et lille spring herfra og til, hvordan man designer adfærden blandt ansatte i en kommunal ældrepleje?

Overraskelseseffekt

Nogle gange kan ledelsessproget bruges til at vække en organisation, der leger stilleleg, dvs. ”Den første, der rører sig, er død”. Et eksempel herpå er den kvalme, der for nogle år siden bredte sig i arbejdslivet over den konstante, ulideligt løftede pegefinger om, at vi skal være ændringsparate. Suk! Men tænk på, hvilken effekt, det pludselig havde, da nogle i stedet begyndte at tale om forundringsparate. Det har i den grad slået an, at man nu også taler om voldsparate indsatte i fængslerne og krænkelsesparate kvinder (#MeToo).

Sarkasme og værkstedshumor

Store grupper af offentligt ansatte har følelsesmæssigt meget krævende jobs, fx politi, forsvar, sygehusvæsenet, kriminalforsorgen, ældreforsorgen osv.

Tankevækkende nok kan sprog, humor, fagjargon mv. bruges til at skyde et filter ind mellem traumatiske oplevelser og eget følelsesliv. Det kan i nogle tilfælde være en lettelse, både for den ansatte og de borgere, som vedkommende kommer i berøring med. På plejecentret ”går man bort”, ikke blot de demente, men også dem, der dør.

I andre situationer kan det virke stødende og afstumpet på omgivelserne, hvis de hører fagsproget. Måske er det en skrøne, men det siges, at det for kirurger var en ulempe, at en stadig større del af patienterne blev lokalbedøvet, fremfor at komme i narkose, for nu kunne kirurgerne ikke længere fortælle sjofle vittigheder eller synge sømandsviser, mens de skar og syede.

Læs også: Værktøj: 7 ting der styrker din kommunikation

Uden omsvøb, tak!

Besynderligt nok kan ledelsessprog også bruges til at sige med samme skarphed som et japansk samuraisværd, hvad der er den helt nøgterne, reelle situation. De fleste kommuner kalder det i dag plejecentre, fordi man vil betone fordelene ved stordrift, administrativ koordinering og management.

Andre kommuner værner om betegnelsen plejehjem for at bevare auraen af Madam Blå, korsstingsbroderi, hindbærroulade og Bornholmerur.

Et autentisk eksempel på klar og utvetydig tale er et stillingsopslag fra forsvaret, der søgte en kompagnichef. I annoncen stod: ”Vi søger en kompagnichef, som er sig bevidst, at vores kernekompetence er at slå ihjel. Så råt, så simpelt og så enkelt er det.”

Det er den rene vare, og faktisk er det jo inden for rekruttering og udvælgelse et godt princip, at ærlighed varer længst. Annoncen blev dog ændret efter nogen medieomtale.

Ud med sproget

Artiklens overskrift var ”Ud med sproget”. Det betyder jo normalt: ”Fortæl ærligt, hvad situationen er”. Artiklen har vist, at ledelsessprog både kan bruges til at forklare, fortie eller fordreje et budskabt. Det er et kraftigt virkende ledelsesværktøj – uanset om man bruger det bevidst eller ubevidst. Hvis man imidlertid bliver bedre til at tolke og formulere den måde, som andre og én selv bruger ledelsessprog, vil man kunne bruge det mere effektivt – og måske undgå at blive forført af det.