Fremtidens sundhedsvæsen kalder på nye løsninger og modet til at prøve nye organiseringer og samarbejdsformer af. Det kræver sundhedsfaglige ledere, der kan og vil se nye muligheder. Sådan lyder budskabet i bogen “Mod magt og muligheder – til dig, der er leder i sundhedsvæsenet”. Bogen er redigeret af tre sundhedsprofessionelle og er en antologi med bidrag fra eksperter i ledelse og i sundhedsvæsenet. 

De fire ledervilkår

I bogen peger erhvervspsykolog og partner i HumanAct Søren Braskov på fire ledervilkår, der grundlæggende gør sig gældende for alle typer ledere i både det offentlige og private. Det er altså vilkår, du ikke har indflydelse på. De fungerer som et fundament for at få succes som leder og trives i stillingen, skriver Søren Braskov. 

De fire ledervilkår, som bliver uddybet i de efterfølgende afsnit, er: 

  1. Du arbejder med mennesker. 
  1. Du har magt. 
  1. Du er eksponeret. 
  1. Du er alene. 

Du arbejder med mennesker

At gå fra faglig specialist til at blive leder kan virke som et stort skifte. Du har måske været vant til at arbejde med mennesker i forbindelse med pleje, behandling eller forskning og skal nu til at lede mennesker. 

Som leder bliver dine præstationer i højere grad målt på din evne til at lede, motivere og engagere medarbejderne. Det betyder, at du har brug for at kende til den enkelte medarbejders trivsel, og hvad der motiverer dem. 

Du har magt

Magt og ansvar følges ifølge Søren Braskov ad, og du har som leder både ansvar for, at de enkelte opgaver løses og for medarbejdernes trivsel. Derfor kan erkendelsen af at have magt være et skridt mod at hvile mere i lederrollen. For hvis du anerkender, at du har en magt, kan du i højere grad være opmærksom på, hvordan du udøver den. 

Du er eksponeret

At være eksponeret betyder, at du er synlig hele tiden – du bliver set og hørt, vurderet og vejet af både medarbejdere og chefer. Ikke alle trives lige godt i den konstante eksponering, men det er en uundgåelig del af lederrollen, pointerer Søren Braskov. 

Som leder bliver du eksponeret på flere måder; gennem det du siger og udtrykker og gennem din adfærd, dine handlinger og fysiske fremtræden. Medarbejderne er opmærksomme på de signaler, du sender gennem tale og kropssprog, og de forventer, at du er synlig. 

Du er alene

Hvis du går fra medarbejder til leder, kan dette vilkår især træde frem; at du som leder til en vis grad står alene, skriver Søren Braskov. Som medarbejder har du været vant til at stå på lige fod med dine kolleger, men som leder får du pludselig en rolle, der blandt andet indebærer fortrolige oplysninger og indsigter, du ikke kan dele med de medarbejdere, der tidligere har været dine kolleger. 

Ved at kende til de fire ledervilkår og arbejde aktivt med dem, kan du i højere grad udvikle dig selv som leder og skabe trivsel for dig selv og medarbejderne. De lægger samtidig grobunden for at kunne navigere i et sundhedsvæsen under forandring og lede på nye måder. 

Læs også: Podcast: Der er koldt på toppen

Et sundhedsvæsen under forandring

I bogen skriver Erik Jylling, lægelig koncerndirektør i Region Hovedstaden, at kernopgaven i sundhedsvæsenet er under forandring, hvilket betyder, at rammerne, vilkårene og opgaverne også ændrer sig. Disse forandringer betyder, at ledelsesopgaven også skal gentænkes og udfordres. Det kan både indebære ledelse af patienter, medarbejdere, faget og ressourcerne. 

I følgende afsnit får du inspiration til tre ledelsesgreb, du som leder i sundhedsvæsenet kan tage i brug for at imødekomme nye krav og rammer i følge Erik Jylling. 

Populationsansvar med fokus på hospitalernes rolle

Hospitalerne skal ifølge Erik Jylling påtage sig et samlet populationsansvar, hvilket indebærer, at patientforløb nytænkes med større inddragelse af patientens egne ressourcer og netværk og nye teknologiske muligheder, samt at hospitaler i højere grad aktivt skal understøtte almen praksis, kommuner og patienter via rådgivning og hotlines. Disse tiltag kan i sidste ende frigøre tid for medarbejderne ved at mindske administrative rutineopgaver, og samtidig kan nytænkningen bidrage til, at patientforløb ses som en samlet proces, der involverer flere forskellige aktører, som også ligger uden for selve hospitalerne, skriver Erik Jylling. 

Det kan dog være svært som leder at iværksætte disse tiltag, da mandatet i høj grad ligger hos den øvre hospitalsledelse. Dog kan du som afdelingsleder eller lignende stadig bidrage til, at patientforløb i højere grad anskues som en helhed, der tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og vilkår. Dermed kan du alligevel have en indflydelse på, hvordan patienters møde med sundhedsvæsenet tager sig ud. 

Prioritering og stratificering

Ifølge Erik Jylling forbruger 1 pct. af borgerne cirka 30 pct. af ressourcerne i sundhedsvæsenet. De samme tal gør sig gældende i kommunerne, men med udgangspunkt i data og analyse kan indsatsen målrettes de patienter, der har det største behov for at blive understøttede, mens de mest ressourcestærke i højere grad selv kan håndtere fx sundhedsapps og devices, skriver Erik Jylling. 

Det betyder altså, at der til en vis grad skal standardiseres. For dig som leder ligger der nemlig en opgave i at fjerne unødvendig overdiagnostik og -behandling, som ikke giver reel værdi for patienten, men kun finder sted, fx fordi læger er bekymrede for en klagesag eller for at noget vigtigt er blevet overset.  

Ved at undersøge hvilke opgaver der enten kan fjernes eller løses på et lavere omkostningsniveau, kan du som leder være med til at sikre, at de til tider sparsomme ressourcer omfordeles til de områder i dit afsnit, der har mest brug for dem, skriver Erik Jylling. 

Patientens egne ressourcer og forebyggelse

Perspektivet på diagnostik og behandling fylder i høj grad i nutidens sundhedsvæsen. Men ifølge Erik Jylling bør kerneydelsen i højere grad placeres i forebyggelse. 

Som eksempel nævner han en ressourcestærk diabetespatient, der i høj grad selv kan understøtte sin sygdom og behandling og derfor kræver færre besøg på hospitalet og måske kan udskyde eller helt undgå alvorlige komplikationer, der fx kræver amputation. 

 Også forebyggende behandling som fx rygestopkurser og motionstilbud, der ligger udenfor hospitalerne, kan sikre, at hospitalernes ressourcer bruges der, hvor der er mest behov. 

At være leder i et sundhedsvæsen under forandring kan kræve en langt mere mangfoldig rolle, end du måske har været vant til. Det kalder på mod og kompetencer, der kan sikre relationer til både medarbejdere og andre sektorer i samfundet. Kommunikation, empati og en grundlæggende forståelse for data og systemer kan være afgørende for, at du lykkes, samt at du kan navigere i de fire ledervilkår. 

Læs mere om bogen “Mod magt og muligheder – til dig, der er leder i sundhedsvæsenet” her.