De fleste lytter til musik. Mahlers, Carl Nielsen, Kim Larsen, David Bowie, Drew, Nina Simone eller Jan Johansson. Til klassisk, pop, rock, musicals, jazz eller hiphop.
Musikken, klangene, harmonierne, melodierne, teksterne er med til at fremkalde følelser. Vi bruger musikken i mange sammenhænge. Til fest og begravelse. Musikken vækker minder, trøster os eller gør os glade. Vi lytter til musik, når vi er alene og, når vi er sammen med andre. Vi synger, spiller og lytter sammen. Musikken er med til at skabe en fælles referenceramme i samfundet eller i de grupper, vi identificerer os med. Vi fødes med evnen til at kommunikere musikalsk, og høresansen er faktisk den sidste, der slukkes, når vi dør.
Musik er lovlig doping
De seneste år har forskere fundet ud af, at musik ikke kun er for ørene, men den trænger dybt ind i din krop og beskytter dig mod en række sygdomme. Forskere har fundet ud af, at musik har en stor indvirkning på os, og på hvordan vi kan udnytte fænomenet som en slags lovlig doping, akustisk vitaminpille og alternativ til medicin. (Professor i psykologi Daniel J. Levitin fra McGill University, Montreal, Canada.)
I Danmark har fløjtenist, Helene Simonsen, siden 2008 undervist og holdt kurser om musikkens indflydelse på god ledelse. De fleste ledere kender til vigtigheden af at lytte. Mange kan samtidig savne konkrete redskaber til at blive en bedre lytter. Og her kommer musikken ind i billedet.
”Man skal for det første høre en masse musik og virkelig lytte efter – ikke bare bruge musikken som baggrundsmusik. Så skal man gå ind og høre levende koncerter. Man skal lytte koncentreret og aktivt til alle nuancerne, lade sig bevæge og henføre til et ”andet rum”. Derefter kan man begynde at lytte efter virkemidlerne og opdage, hvad der påvirker én og hvordan. Fx hvordan er værket skruet sammen tempomæssigt. Er det hurtigt eller langsomt? Overvej, hvad tempo gør ved mig som lytter? Er der pauser? Hvad betyder de? Hvad sker der, når det er svagt/kraftigt? Hvordan bliver jeg påvirket af alle virkemidlerne? Og hvordan kan jeg overføre dette til mit øvrige liv – hvordan påvirkes jeg af tilsvarende parametre fx i en samtale, og hvad kan jeg skrue på?,” siger Helene Simonsen.
Hun har udover sin uddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, arbejdet som professionel musiker i orkestre og kammerensembler i 15 år. Derudover har hun en Diplom i Ledelse og har taget sidefag på CBS.
3 måder at bruge musikken
Helene Simonsen understreger, at musikken er et redskab ud af mange. Et måske mere legende redskab på vejen til at blive en mere lyttende og generelt mere empatisk leder.
Hun peger på tre måder, hvor du kan bruge musikken til at blive en god leder:
#1 Hjælper til at afkode den nonverbale verden
Man kan for eksempel se et orkester som et spejl, hvor man udkrystalliserer viden. Her er dirigenten den ultimative leder med et non-verbalt sprog. De fleste mennesker, kan uden at have specifik viden om orkesterarbejde se, hvilke dirigenter, der er gode og dårlige. Man kan afkode det non-verbale univers, og se hvad der virker konstruktivt. Hvornår bliver musikerne motiveret og, hvornår vender de ryggen til? På den måde kan man gå på opdagelse i musikken og finde ud af, hvad der fremmer motivation og lysten til at yde sit bedste.
#2 Sætter os i kontakt med vores følelser
Musikken sætter os i kontakt med vores emotionelle sider. Man bliver bevæget. Musikken er med til at udviske de sociale hierarkier, som ofte findes på arbejdspladser, så titler og positioner opløses, når man skal tale konkret om den musikalske oplevelse. På den måde opstår der et andet og ofte nyt fællesskab.
#3 Som en træning i at lytte
Brug musikken som træning i at lytte. Få et sprog for det I lytter til, og det I lytter efter. Det musiske sprog er meget præcist, og dette sprog kan du bruge, når du træner din evne til at lytte til andre.
Lav lytteøvelser, så du får fokus på at lytte generelt. Det kan du gøre alle steder; i bussen, på cyklen, i samtaler, til radioen, inden du skal sove, til dine børn og så videre. Du skal træne dig i at lytte aktivt. Sørg for at have øjenkontakt, når du lytter til andre. Ligesom du skal holde pauser i din egen talestrøm. Begynd at lytte efter detaljer, nuancer, tonefald, tempo. Vær opmærksom på, hvad der skaber anspændthed, og hvad der afspænder. Begynd at reagere på det, du hører i samtaler i stedet for at ignorere det, spørg videre ind til det. Øv dig eventuelt hjemme ved at skrive ned, hvad du lægger mærke til, og hvordan det påvirker dig.
Ikke hokus-pokus
Musikken kan som en slags nyt sprog hjælpe os med at opnå et nyt blik på vores styrker, vores velkendte mønstre, vores faldgruber – eller måske få øje på nogle endnu skjulte evner eller perspektiver.
”Der er ikke så meget hokus-pokus over det, men det gælder om at få det ned på jorden. At bruge musikken er et sjovt og ekstra nonverbalt redskab, som man kan bruge til at udforske sig selv, så man ender med at blive bedre til at lytte. Jeg tror, det for mange ledere kan være sundt at udforske andre veje, andre sprog end altid at tale sammen med de samme slags mennesker og bruge de samme ledelsesbegreber og de samme terminologier. Man skal være åben overfor noget, der ikke lige stammer fra dit eget fag,” siger Helene Simonsen.
En stor del af Helene Simonsens filosofi omkring musik og ledelse bunder i en tanke om, ledelsessprog kan være tale uden brug af buzzwords og distancerede formuleringer.
“Aristoteles har sagt: “It is the metaphor that produces most knowledge”. Og netop med musikkens metaforiske sprog opstår muligheden for nytænkning, inspiration, forandring og udvikling for den enkelte og dermed for hele organisationen,” pointerer Helene Simonsen.
