Et godt psykisk arbejdsmiljø handler om langt mere end en årlig trivselsmåling – det er fundamentet for, at du og dit team kan præstere. Som leder skal du balancere mellem modstridende krav og begrænsede ressourcer, mens rammer og forventninger hele tiden ændrer sig. Uklare roller, forandringer og høje følelsesmæssige krav rammer både dig og medarbejderne.

Mange ledere føler sig alene med ansvaret. Tvivl og frygten for at lave fejl kan hurtigt opstå, hvis rammerne er uklare, eller tiden til ledelse forsvinder i driftens mølle.

Resultatet er et arbejdsmiljø, hvor trivsel let bliver til noget, man bare taler om – og ikke noget, man reelt får styrket. Så hvordan finder du balancen mellem drift og udvikling – og undgår selv at brænde ud?

Læs også: Ledere har også brug for et godt psykisk arbejdsmiljø

Udfordringerne – og hvad du kan gøre

Stress, sygefravær og konflikter er sjældent de egentlige problemer, men symptomer på noget dybereliggende.

Derfor skal du se symptomerne som advarselslamper, der peger på, at der er forhold under overfladen, som skal håndteres. Det kræver, at du tør spørge dig selv: Hvad er det egentlig, der udfordrer min ledelse? Og endnu vigtigere: Hvad kan jeg konkret gøre ved det? Svarene på det kommer der her nogle bud på.

Læs også: Kære leder: Har du et godt psykisk arbejdsmiljø?

At styrke det psykiske arbejdsmiljø kræver mere end velmenende tiltag – det skal gøres til en integreret, strategisk ledelsesopgave.

De 10 udfordringer ovenfor er grundlæggende vilkår i arbejdslivet, og derfor handler det om, at du aktivt skaber tydelighed, struktur og plads til refleksion – også når rammerne strammer.

Brug rådene til at etablere systematik, invitér til ærlige dialoger og stil krav om relevante kompetencer og ledelsesvilkår. For med et vedholdende lederskab kan det psykiske arbejdsmiljø udvikles fra noget tilfældigt til et fælles fundament – for dig, dit team og organisationen som helhed.

Artiklen er skrevet med afsæt i Human Houses webinar ‘De 10 største ledelsesudfordringer i psykisk arbejdsmiljø’ i Ledelsesugen 2025. Du kan se en optagelse af webinaret her: