Grøn omstilling og bæredygtighed er i stigende grad på dagsordenen i kommunerne med fastsættelsen af klimamål og udarbejdelsen af klimahandlingsplaner. Spørgsmålet er, om det har forplantet sig i kommunens institutioner, herunder daginstitutioner.
Morten Staack, leder af Børnehuset Kastaniebakken i Birkerød, giver her et indblik i tilgangen og udfordringerne, der kendetegner arbejdet med grøn omstilling i daginstitutionsverdenen.
Grøn omstilling – en del af kerneopgaven?
Morten Staack har været daginstitutionsleder i 1½ år. Han har ikke tidligere været leder, men har altid haft fokus på, hvordan man skaber rammerne, så alle børn trives, hvilket også kræver, at de voksne omkring dem trives.
Morten Staack ser ikke umiddelbart grøn omstilling som en del af den lokale kerneopgave. Ved nærmere eftertanke dog i forhold til dannelsen af børnene i forbindelse med at skabe en fælles kultur og sammenhængskraft. Men han ser det mere som en iboende værdi blandt personalet pga. den tid, vi lever i, end det er et italesat ideal om grøn omstilling eller bæredygtighed. Det er en naturlig forekommende bevidsthed, som fx kommer til udtryk ved, at de samler skrald op og passer på naturen, når de er i den.
Grøn omstilling – integreret i det daglige?
Institutionslederen er af den opfattelse, at integrationen i det daglige er hjulpet på vej af, at institutionen har en natur- og science-profil, og dermed er det en del af det pædagogiske grundlag og en del af deres værdisæt.
Samtidig er institutionen nabo til naturen og en del af den skovbørnehave, og de tilbringer dermed meget tid i naturen. Dette gør det naturligt i det daglige at tale med børnene om, hvad naturen gør, hvorfor naturen er god at have og værd at passe på. At samle skrald i naturen og sortere skrald er en almindelig del af deres hverdag, men de gør det ikke, for at de kan sige, at de er klimabevidste. Det er naturlige og integrerede handlinger.
Konkrete grønne initiativer – i samarbejde med forældrerådet?
I samarbejde med forældrerådet forsøger institutionen at begrænse brugen af plastik. Fx at begrænse brugen af plastikposer til skiftetøj og i stedet benytte stofposer, som forældrene får det beskidte tøj med hjem i. Det har krævet ændring af rutiner og vaner, og overgangen tog tid og var svær. Der har dog været stor opbakning til og forståelse for tiltaget blandt forældrene.
Et andet tiltag i samarbejde med forældrerådet er at begrænse brugen af blå plastiksko, som de stadig arbejder med at finde den rigtige løsning på.
Grøn omstilling – drevet eller begrænset af økonomi?
Morten Staack vender løbende tilbage til, at de har det vilkår, at der ikke er økonomi til særlig meget, at institutionen til stadighed skal spare, og derfor er prioritering central.
”Det gør det svært at være klimabevidst eller tilvælge grøn omstilling, fordi det bliver for dyrt for os med vores begrænsede budgetter”, siger han.
Det gør det svært at være klimabevidst eller tilvælge grøn omstilling, fordi det bliver for dyrt for os med vores begrænsede budgetter.
Morten Staack
De har fx gennemgået indkøb i forhold til at undgå plast og kemi og i stedet indkøbe bæredygtige og svanemærkede produkter. Bleer og sæbe er svanemærket, og maden er økologisk, og de ville gerne, det gjaldt alt indkøb i institutionen. Det kan dog være svært indenfor de indkøbsaftaler, de er underlagt. Fx koster en limstift, som er certificeret, 10 kr., mens det vanlige køb koster 1 kr. Det bliver derfor for dyrt at tage det bæredygtige valg.
Morten Staack kunne godt tænke sig et råderum til fx at skifte til vandhaner, som slukker automatisk. Men selvom der i kommunen er en politik om, at når der bygges nyt, skal det være svanemærket m.m., er der ikke sat midler af til at renovere de eksisterende institutioner.
Tilsvarende er de kommunale indkøbsaftaler og mængden, de skal købe, en barriere for den grønne omstilling. Det er fx ikke muligt at købe genbrugslegetøj af god kvalitet, selvom det vil være mere bæredygtigt også økonomisk.
Grøn omstilling – bliver det understøttet?
Forældre og personale har klimaet og bæredygtigheden i bevidstheden. Men personalets drivkraft for at være bæredygtige og klimabevidste bliver bremset af, at de ikke strukturelt har muligheden for at gøre det bæredygtige, fordi de er underlagt økonomiske rammer, regler og indkøbsaftaler.
Samtidig med at de typisk bliver tvunget til at købe større mængder eller for et større beløb, end der i udgangspunktet er behov for. Morten Staack efterlyser, at når noget går i stykker, bliver det skriftet ud med noget mere bæredygtigt. Og han drømmer om legetøj uden kemikalier og solceller på taget. Noget de kan formidle til børnene.
Ved lokale initiativer forsøger Morten Staack at facilitere omstillingen og gøre det nemt at udleve de nye handlinger og få etableret de nye vaner.
Grøn omstilling – et fremtidsperspektiv?
De ovenfra givne rammer stimulerer ikke umiddelbart den grønne omstilling, mener Morten Staack.
Han er af den opfattelse, at institutionsområdet i den nære fremtid får mere travlt med at skabe trivsel og deltagelsesmuligheder og få veluddannet personale, som kan facilitere, at børn trives, er trygge og udvikler sig, end hvordan vi bliver bæredygtige og CO2-neutrale.
”Umiddelbart ligger klimaledelse et stykke ud i fremtiden, mens trivselsledelse er tættere på. Vi skal være i trivsel først – men lad os håbe, at det kan kombineres”, siger han.
