Behovet for bæredygtige handlinger er påtrængende og presserende.
Væksthus for ledelse har derfor lavet et projekt, som dykker ned i nødvendigheden af og metoderne til, at offentlige ledere tæt på driften engagerer sig i grøn omstilling som en integreret del af deres daglige arbejde. Vi vil udforske relevansen af denne vigtige dagsorden for den enkelte leder. Hvorfor er det nødvendigt og essentielt for enhver offentlige organisation, der stræber efter at forblive relevant og ansvarlig i en verden, der konfronteres med de udfordringer, som klimaforandringerne bringer med sig?
Relevans for offentlige ledere: Fra ord til handling
For offentlige ledere er det ikke længere tilstrækkeligt at tale om bæredygtighed; det kræver handling. Vi vil undersøge, hvorfor det er af betydning for offentlige ledere tæt på driften at forstå og integrere grøn omstilling som en central del af deres kerneopgave. Hvordan kan denne indsats ikke blot være en tilføjelse til eksisterende ansvarsområder, men snarere en uundgåelig prioritering for enhver leder, der ønsker at opfylde samfundets forventninger og sikre organisationens fremtidige relevans?
Konkrete tilgange til grøn omstilling: Fra vision til handling
Vi vil udforske konkrete strategier og værktøjer, som offentlige ledere tæt på driften kan anvende for at indarbejde grøn omstilling som en naturlig del af deres daglige praksis. Fra implementering af energieffektive løsninger til fremme af cirkulære forretningsmodeller vil vi illustrere, hvordan ledere kan gå fra visionære mål til håndgribelige resultater og vise deres engagement i en bæredygtig fremtid.
Barrierer og udfordringer: At overvinde hindringerne på vejen til grøn omstilling
Endelig vil vi undersøge de udfordringer og barrierer, som offentlige ledere står over for, når de forsøger at implementere grøn omstilling som en del af deres kerneopgave. Fra budgetmæssige begrænsninger til modstand mod forandring vil vi identificere de hindringer og udforske mulige strategier til at overvinde dem.
Udvalgte eksempler fra litteraturen om klimaledelse
Rundt om i kommuner og regioner er offentlige ledere i fuld gang med den grønne omstilling i samarbejde med medarbejdere og den øvrige organisation.
Kommunerne spiller en vigtig rolle i et mere klimarobust samfund, da kommunerne både skal udmønte nationale ambitioner og udvikle de rette konkrete løsninger i den lokale kontekst.
Igennem DK2020-projektet har de danske kommuner udarbejdet klimahandlingsplaner med det formål at sætte strategiske mål for klimarobusthed for hele kommunens geografi og på tværs af sektorer.
Kommunernes lokalkendskab udgør en vigtig brik, idet de kobler deres klimaindsatser til andre faglige målsætninger i kommunen, så omstillingen ses i en større sammenhæng og aktiverer alle relevante aktører, herunder ledere ikke bare på teknik og miljøområdet, men bredt på tværs af den kommunale organisation.
Inddragelse i klimahandleplaner
Concito har i februar 2024 undersøgt kommunernes klimahandleplaner ift. den interne inddragelse af organisationen, dvs. hvilke forvaltningsområder, der er inddraget i klimaplanernes målsætninger. De har undersøgt udviklingen i klimaplanerne fra de første pilotkommuner til de seneste.
Analysen har undersøgt, hvilke forvaltningsområder kommunerne har angivet som værende inddraget internt i den kommunale organisation. Internt i kommunen er det særligt de tekniske afdelinger, der er involveret i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne/-dokumenterne, derudover kommunernes planafdeling samt beredskabet. Afdelinger inden for veje, sundhed og kultur samt børn og unge inddrages i mindre grad.
Analysen viser, at der er sket en udvikling fra de tidlige kommuner i projektet frem mod de sidste, hvor alle kommuner i anden bølge angiver internt inddragede parter.
Derudover er sundhed i langt højere grad inddraget i kommunerne, der har udarbejdet planer senere i projektet. Aktørinvolvering er i høj grad forekommet i plan- og projektarbejder, som ligger forud for DK2020-planen, og som DK2020-planen bygger på.
Rapporten “Klimabarometer 2023” giver et overblik over, hvordan danske kommuner integrerer klimaindsatsen som en del af deres kerneopgaver. Den fremhæver, at kommunerne gennem deres strategier, partnerskaber og handlinger, aktivt arbejder på at nedbringe CO₂-udledninger og fremme bæredygtige løsninger.
- Kommunernes Klimaansvar:
Kommunerne spiller en central rolle i den nationale klimaindsats, særligt gennem deres fokus på grønne indkøb, klimatilpasning og partnerskaber. Flere kommuner har etableret strategier, som gør klimaindsatser til en integreret del af deres drift. Eksempelvis har 94,9 pct. af kommunerne opstillet krav til grønne leverancer, der minimerer CO₂-aftryk ved offentlige indkøb og transport. - Klimatilpasning og Grønne Indkøb:
Kommunernes indsats for bæredygtige indkøb inkluderer krav til mærkninger (som Svanemærket og EU’s Blomsten) og målrettede reduktioner i energiforbrug ved køb af elektronik og køretøjer. Ved klimatilpasning tilpasses infrastrukturen for at håndtere ekstremvejr, og der investeres i løsninger, som styrker samfundets robusthed over for klimaændringer. - Ledelsens Rolle i Grøn Omstilling:
Ledere i kommunerne skal aktivt fremme den grønne omstilling ved at sikre strategisk forankring af klimaindsatser og prioritere grønne mål. Dette inkluderer at lede grønne partnerskaber og sikre, at beslutninger om drift og vedligeholdelse fremmer bæredygtige løsninger. Ledelsen kan også understøtte initiativer, der skaber motivation og ejerskab blandt medarbejdere for klimaindsatsen, og fokusere på at måle og dokumentere fremskridt.
Sammenfattende viser rapporten, at kommunernes kerneopgave nu også inkluderer betydelige klimaindsatser, hvor ledelsen spiller en afgørende rolle i at sikre en bæredygtig transformation gennem strategisk forankring og tværgående samarbejder.
Grøn omstilling på kostområdet
Det offentlige serverer flere end 1.000.000 mellem- og hovedmåltider hver dag til plejehjem, daginstitutioner, skoler, sygehuse og hos ældre i private hjem. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen nye officielle kostråd – godt for sundhed og klima, som vægter en planterig og varieret kost med flere grøntsager og mindst 100 gram bælgfrugter om dagen og mindre kød – max 50 gram om dagen. Klimarådet anbefaler, at de offentlige køkkener følger de officielle kostråd, da det vil være til gavn for klimaet og med til at udbrede kendskabet til god klimavenlig kost og gøre det almindeligt at spise klimavenligt.
Efteruddannelsesudvalget for køkken, restaurant, kantine, catering, hotel, bager, konditor og kødbranchen har fået gennemført en undersøgelse (2022), hvis formål var at afsøge potentialerne for efteruddannelse og opkvalificering i grøn omstilling i branchen. Undersøgelsen er primært blevet besvaret af ansatte i de offentlige køkkener, og for undersøgelsen blandt lederne udgør de 76,1pct. af besvarelserne.
65 pct. af lederne mener, at alle medarbejdere er blevet orienteret om arbejdet for at medvirke til den grønne omstilling. 57 pct. af lederne mener, at alle medarbejderne er blevet oplært i eller instrueret i, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling med deres arbejde. Blandt medarbejderne ville 77,4 pct. ønske, der var mere fokus på grøn omstilling på arbejdspladsen.
Over 90 pct. af lederne vil gerne give medarbejderne mere viden og værktøjer til at arbejde med grøn omstilling. 89 pct. af lederne kunne godt finde på at sende medarbejdere på kursus i bæredygtighed eller grøn omstilling i fremtiden. Grøn madfremstilling, øget brug af fx grønne proteiner og bæredygtigt forbrug af el, vand og varme er de temaer, som, lederne mener, er mest relevant for medarbejderne at lære mere om i relation til arbejdspladserne.
Undersøgelse af arbejdspladsernes klimahensyn
I januar 2023 foretog FOA en undersøgelse blandt FOAs medlemspanel om klima, hvor i alt 4.230 erhvervsaktive medlemmer svarede på spørgsmålene.
69 pct. af FOAs medlemmer mener i meget høj eller i høj grad, at regioner og kommuner bør bidrage til at håndtere klimaudfordringen, og 60 pct. mener, at deres arbejdsplads skal. To ud af tre medlemmer synes, at deres arbejdsplads bør gøre mere for at begrænse CO2-udledningen.
Medlemmerne er også blevet spurgt, om ledelsen på deres arbejdsplads gør en stor indsats for, at arbejdspladsen er så klimavenlig som mulig, og det er kun 5 pct. helt enige i, mens 26 pct. er delvis enige. De er også blevet spurgt om, de bliver inddraget i at gøre arbejdspladsen mere klimavenlig, og det er 4 pct. helt enige i, mens 21 pct. er delvis enige. Desuden er medlemmerne blevet spurgt om, hvor meget klimahensyn vil medføre forandringer af rutiner og opgaver på deres arbejdsområde, og det tror 6 pct. i meget høj grad, 17 pct. i høj grad og 38 pct. i nogen grad.
Blandt de adspurgte medlemmer i FOAs undersøgelse er en lille andel ledere (114 besvarelser). Af besvarelserne ses, at det særligt er ledere i Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor, som mener, at deres arbejdsplads bør gøre mere for at begrænse CO2-udledningen.
På spørgsmålet om, hvor meget klimahensyn vil medføre forandringer af rutiner og opgaver på deres arbejdsområde, fordeler besvarelserne på følgende vis; 10 pct. i meget høj grad, 28 pct. i høj grad, 49 pct. i nogen grad og 6 pct. i mindre grad.
Lederne er også blevet spurgt, om de er interesseret i at komme på kursus eller uddannelse om klima og bæredygtighed i forbindelse med deres arbejde, og det ønsker 14 pct. i meget høj grad, 15 pct. i høj grad, 27 pct. i nogen grad og 16 pct. i mindre grad. Populationen er så lille, at ovenstående kun kan tages som antydningen af en tendens.
