Kortspils-metoden starter med tomme kort. Hver deltager får udleveret 3-6 tomme kort og får som opgave at skrive ideer/håb til fremtiden for afdelingen på sine kort. Det kan være meget konkrete forslag: ”Vi bør holde en personaleudflugt”. Det kan også være mere overordnet: ”Vi skal være gode til at hjælpe hinanden”.

Når kortene er udfyldt starter spillet.

Spillevejledning

Fortæl deltagerne, hvad opgaven går ud på. For eksempel: Opgaven i dag er at tænke kreativt om arbejdspladsen i fremtiden. Det er tilladt i dag at glemme alt om den nuværende måde organisationen fungerer på.

Fortæl deltagerne, at de skal:

1.Overvej for dig selv eksempelvis,

  • hvad er vigtigt for dig for at du vil finde det rart at komme på arbejde
  • hvordan skal samarbejdet fungere
  • hvordan skal service af kunderne/brugerne være

2.Udfyld dine kort. Hvert kort med én ide eller overvejelse du har om arbejdspladsens fremtid (du har 10 minutter til det).

3.Sæt jer sammen – og spil ud

Hvis du ikke kan finde anvendelse for alle 4 kort er det i orden at nøjes med 3.

Dit forslag på kortene behøver ikke at være helt færdigt. Det er nok at præsentere en væsentlig overvejelse.

Spillet ved bordene

  • Spil ud: Spil-lederen beder en af spillerne om at spille et godt kort ud
  • Forklar kortet: Spilleren læser og forklarer kort om sine ideer.
  • Bekend kulør: Andre spillere som har et kort indenfor samme tema spiller deres kort ud og forklarer, hvad de har tænkt på.
  • Tag stikket: Den der tager stikket hjem er den, der har den mest omfattende idé/overvejelse. Spillelederen bestemmer, hvem det er).
  • Næste udspil: Den, der sidder til højre for ham/hende, der tog stikket hjem, spiller næste kort ud.
  • Afslutning: Spillet er slut, når alle kort er spillet. Det kan godt forekomme, at der er en række kort, der står alene. Disse temaer bruges til at supplere de fælles ideer/temaer

Opsamling i fællesskab

  • Når alle kort er spillet og alle stik taget hjem, samler gruppen op i fællesskab.
  • På en flip-over skrives de ideer/temaer, der er fremkommet under spillet – også ideer, som kun har stået på ét kort.
  • Der må gerne sættes yderligere ord på ideerne
  • Gruppen vender tilbage til plenum og præsenterer sine forslag/ideer/overvejelser.

Læs mere: Brainstorm og negativ brainstorm

Artiklen er oprindeligt bragt på Lederweb i 2006