Ved at lytte til hinanden uden bagtanke og give hinanden mulighed for at tale uden afbrydelser og ved at respektere den andens behov, kan man give hinanden nyt liv. Der er derfor behov for at lære nye kommunikationsmetoder, som indgår i medarbejdernes hverdag, som kommer både medarbejdere, kollegaer og borgere til gode. Denne kommunikationsmetode er ikke blot baseret på det talte sprog, men også på kroppens sprog, og tillid og refleksion.
Hvad er der i kommunikationsmetoden
Der er tre elementer i metoden:
- Lytte gennem krop og sanser
- Tale for at opbygge gensidig tillid
- Reflektere over forskellige diskurser
Hvert element hænger sammen med kommunikation i en mere bred forstand end vi ofte er vant til.
Kroppens sprog har stor betydning. Det drejer sig bl.a. om, hvordan man skaber en god stemning. Kropslige udtryk som øjenkontakt og kropslig åbenhed indgår i kommunikationen.
Det at kunne reflektere over det, der sker i kommunikationen, har stor betydning for at skabe en forståelse af det, der sker og hvad der bliver kommunikeret. Refleksionen er ikke en dom over det, der sker i kommunikationen, men mere en afprøvning af forskellige mulige forståelser.
A. Lytte gennem krop og sanser
At lytte gennem krop og sanser har en god effekt på samtaler, fordi den tvinger samtalepartnerne til at lytte. Det at genfortælle, hvad den anden har sagt, stort set ordret, er en spejling, som skaber empati og opleves som anerkendelse. Det at lytte er i sig selv en stor hjælp, når man skal formidle og forklare, hvad der sker i organisationen og undgå misforståelser.
At lytte med krop og sanser kan inddeles i 4 trin:
Trin 1: Person 1 starter med at tale om et tema i det antal minutter, der på forhånd har aftalt. Det kan fx være 5 minutter. Man skal ikke prøve at tage hensyn til, hvad man tror, den anden gerne vil høre.
Trin 2: Person 2 lytter, mens person 1 taler. Lytning er en vigtig, men nogle gange en svær opgave. Det kan lette genfortællingen, at man tager noter. Som lytter må man ikke afbryde fortælleren, men man kan godt stille opklarende spørgsmål til fortælleren.
Trin 3: Genfortællingen, som person 2 dvs. lytteren skal gennemføre, vil forstærke fortællingen. Genfortællingen, der kan vare f.eks. 2½ minut, må under ingen omstændigheder være vurderende.
Trin 4: Samtalen sluttes med at person 1 dvs. fortælleren reflekterer over genfortællingen i ca. 1 min. Hvor er fortælleren måske blevet klogere? Hvad har berørt fortælleren?
Efter denne samtale, gennemføres nu en ny samtale, hvor person 2, der tidligere var lytter, starter med at fortælle om sin version af det samme emne, person 1 har talt om. Strukturen i samtalen er som gennemgået ovenfor.
B. Tale for at opbygge gensidig tillid
Man kan forebygge problemer ved at opbygge en samtalekapital. Begrebet er et billede på den investering, man laver når man taler sammen. At investere i samtalekapital er en vigtig investering, som man kan trække på i svære tider.
Først og fremmest handler samtalekapital om gensidig tillid. Samtalekapital er et udtryk for den gode etik, man er enige om skal være styrende for fremtidige handlinger. På den måde kan man skabe bedre relationer.
C. Sundhed fremmes gennem reflektion
Noget tyder på at risikoen for stress stiger, hvis man er hæmmet i at udtrykke sig følelsesmæssigt og reflektere over sin kommunikation. Her er der to muligheder:
- Den ene er, at man får mulighed for at udtrykke sig følelsesmæssigt, ved at reflektere over den situation, der bl.a. udløser de negative følelser.
- Den anden er, at man får en erkendelse af situationen, hvilket forudsætter en bearbejdning gennem refleksion.
Begge muligheder indebærer, at de emner, der tales om, kan skabe en oplevelse af mening og sammenhæng, også når der bruges sanselige indtryk og følelser. Samtalen kan bruges som det redskab, der gør det muligt at fortælle om en oplevelse og dele den med andre.
Det øger kort sagt muligheden for at få hjælp fra kollegaen, lederen og borgeren, hvis man bruger samtalen som anledning til at lytte og reflektere.
Fordele ved metoden:
- De fagprofessionelle kan skabe bedre samtaler med borgerne.
- For at lære borgerne de nye metoder, skal metoderne først forankres hos medarbejdere, konsulenter og ledere.
- Man kan udvikle en stærk identitet og solide fællesskaber på tværs af faglighed og sektorer og dermed tage fælles ansvar.
- Der ligger i enhver relation mellem mennesker et potentiale, som kan frigøres. Det gør man blandt andet ved at bruge tid på at tale sammen og investere i de menneskelige relationer.
- Man kan lære at tale mere præcist og dermed også blive bedre til at løse sine problemer i dagligdagen.
- Samtalemetoden skaber muligheden for at sætte sig i den andens sted, og også få luftet egne synspunkter.
- Den ro og ligeværdighed, der opleves, skaber mulighed for at tale sammen uden en vinder og en taber.
- Deltagerne i samtalen skal vænne sig til, at man ikke taler for at vinde en diskussion. Det er ikke en forhandlingssituation og derfor heller ikke ´mit synspunkt´, der skal vinde.
- Det er velkendt, at god kommunikation kan dæmpe konflikter og derfor kan bruges til at håndtere kriser.
- Ofte er der stor velvilje men evnen til at kommunikere på nye måder mangler ofte, fordi nærhed til praksis, der er forudsætningen, ikke er til stede.
