De fleste, der har studeret ledelsesteori eller har været på kurser om motivation, kan nikke genkendende til Abraham Maslows behovspyramide. Det er den ikoniske figur, der beskriver menneskets behov i fem lag – fra basale behov som mad og sikkerhed nederst, til selvrealisering og personlig vækst øverst.
Modellen bliver ofte præsenteret som en uforanderlig sandhed om menneskelig motivation. Men vidste du, at Maslow aldrig tegnede nogen pyramide?
Ja, Maslow udviklede omkring 1943 teorien om behov i et hierarki, men den trekant, som har gjort hans navn uforglemmeligt i ledelsesverdenen, var slet ikke hans idé. I ingen af sine skrifter nævnte han pyramiden, og han beskrev heller ikke menneskelige behov som et simpelt, lineært hierarki.
Faktisk var Maslow ofte kritisk overfor den måde, hans egne ideer blev fortolket og anvendt på. Han mente, at menneskelige behov ikke nødvendigvis følger et fast hierarki. For eksempel kunne mennesker, der lever under ekstreme forhold, som krig eller hungersnød, stadig have et stærkt behov for kærlighed og anerkendelse – behov, som den pyramidebaserede model ikke ville have plads til.
Pyramiden, som vi kender den i dag, er derimod en senere fortolkning skabt af andre for at gøre teorien lettere at forstå og formidle. Og det har den gjort – måske alt for godt. Men hvis ikke Maslow byggede pyramiden, hvem gjorde så?
Maslows pyramide: En god historie vinder over fakta
Det korte svar på spørgsmålet er, at pyramiden blev skabt og over tid gjort til ”sandhed” af konsulenter og forfattere, der søgte at gøre Maslows teorier lettere at formidle – men som samtidig forsimplede dem på flere måder i modstrid til Maslow. Og netop denne simplificering har haft stor indflydelse på forståelsen af både motivationspsykologi og ledelse.
Men hvorfor får pyramiden så lov at stå alligevel? Måske fordi simple illustrationer som fx pyramider er nemme at forstå, lette at huske – og ser godt ud på PowerPoint-præsentationer?
Maslows teorier: Fra evolutions- og fredsforskning til det organisatoriske liv
For at give et mere nuanceret svar på spørgsmålet om, hvem der byggede pyramiden, skal man lidt tilbage i tiden.
Maslows behovsteori blev udviklet i krydsfeltet mellem primatforskning (forskning i menneskelig evolution) og fredspsykologi og kunne have været en lille fodnote i psykologihistorien, hvis ikke den amerikanske professor i ledelse Douglas McGregor omkring 1944 havde fået øje på dens potentiale i forhold til ledelse og organisation. Inspireret af Maslows idé om selvaktualisering begyndte McGregor at popularisere den i erhvervslivet men kom samtidig til at forenkle Maslows komplekse idéer, da han oversatte dem til en ledelsesteoretisk kontekst.
McGregor introducerede dermed nogle misforståelser, der stadig hænger ved i dag. For eksempel blev ideen om, at behov skal opfyldes én ad gangen og i fast rækkefølge, en udbredt misforståelse. Maslow selv var uenig i denne forenkling. Han anerkendte, at mennesker ofte motiveres af højere behov, selv om deres basale behov ikke er opfyldt. Dette står i kontrast til pyramidemodellen, hvor man kun kan arbejde med ét behov ad gangen, fra bund til top.
1957-60: Pyramiden får form – Fra trappe til ikon
Selvom McGregor var vigtig for at få Maslows idéer ind i ledelsesteorien, var det ikke ham, der opfandt pyramiden. Den første visuelle repræsentation af behovspyramiden stammer fra Keith Davis i 1957. Hans model var en trappe, der symboliserede en stigning mod selvrealisering.
Denne idé blev videreudviklet af psykologen Charles McDermid, der i 1960 publicerede den første egentlige pyramidemodel. McDermid havde som mål at gøre Maslows teori nem at bruge for ledere, der ønskede at motivere deres medarbejdere.
Pyramiden var logisk, enkel og iøjnefaldende – og netop derfor ideel som et ledelsesværktøj.
1960’erne til 1980’erne: Pyramiden vinder indpas i ledelsesteori og ledelseslitteratur
I 1960’erne og 1970’erne begyndte pyramiden at blive populær i managementlitteraturen, og ledelseskonsulenter solgte generelt idéen om effektive, hierarkiske pyramider som en løsning på problemer med dårlig organisatorisk præstation.
I slutningen af 1970’erne mistede mange ledelsesforskere troen på Maslows teori, da den ikke kunne bekræftes gennem empiri, men alligevel og samtidig begyndte moderne ledelsesbøger at fremme pyramiden som et værktøj til at forklare ledelsesteorier. Disse bøger, som begyndte at udkomme i en lind strøm allerede fra starten af 1980’erne, søgte at kombinere praktiske færdigheder med akademisk troværdighed, og Maslows pyramide har lige siden da været en central og letforståelig figur i langt de fleste bøger og kapitler om motivation.
Hvad kan du lære af historien om Maslows pyramide?
Når man ser på historien om Maslows pyramide i dag, er det jo tankevækkende, at den på flere og vigtige områder er i modstrid med Maslows egen forskning og teorier – men alligevel i høj grad er blevet til en ”sandhed” både i ledelseslitteratur, hos konsulenter og i forhold til vores måde at forstå motivation på. Så et par pointer her til sidst kunne være
- Tro ikke på alle historier, bare de bliver genfortalt tit og længe nok
Maslows pyramide er et godt eksempel på, hvordan en simpel og visuelt appellerende idé kan blive vedtaget som sandhed, selv når fakta er anderledes. Man bør derfor være varsom med at acceptere modeller og teorier, bare fordi de er blevet gentaget mange gange. Det er vigtigt at dykke ned i kilderne og forstå kompleksiteten bag teorierne – selv de mest kendte. - Undgå at falde for forenklinger
Verden og mennesker er komplekse. Mens simplificering kan være nyttig i visse sammenhænge, er det vigtigt at erkende, at teorier og modeller sjældent kan fange den fulde kompleksitet af virkeligheden. Når man leder, udvikler strategier eller underviser, bør man altid huske på, at mennesker ikke passer ind i en enkel, lineær model – som Maslows pyramide – men er langt mere nuancerede og dynamiske.
Så næste gang, du ser eller hører om en umiddelbart enkel og letforståelig teori om ledelse, kan du jo spørge dig selv: Er det virkelig så simpelt – eller er og bør der være flere nuancer, end teorien og værktøjerne umiddelbart påstår?
