Flere kommuner oplever, at det kan være svært at tiltrække og fastholde dygtige ledere. Samtidig peger undersøgelser på, at færre medarbejdere ønsker at gå ledervejen, og at nogle ledere vælger ledelseskarrieren fra igen.

For at forstå udviklingen bedre gennemfører Væksthus for Ledelse i samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse en undersøgelse af motivation for ledelse i kommunerne.

Hvem kan deltage?

Undersøgelsen henvender sig til personer med erfaring fra en kommune – uanset rolle og fagområde. Det gælder både:

  • Ledere i kommunerne
  • Medarbejdere i kommunerne
  • Personer, der tidligere har været ledere i en kommune

Undersøgelsen dækker alle fagområder i kommunerne.

Hvad undersøger vi?

Formålet er at blive klogere på, hvordan situationen med en potentiel mangel på ledere ser ud i dag på tværs af kommuner og fagområder.

Undersøgelsen ser blandt andet på:

  • Hvad der motiverer medarbejdere til at blive ledere
  • Hvad der kan være barrierer for at gå ledervejen
  • Hvorfor nogle vælger ledelse fra
  • Hvilke rammer og vilkår der har betydning for lysten til ledelse

Vi undersøger både strukturelle forhold i organisationerne og individuelle motivationer. Resultaterne skal danne grundlag for konkrete anbefalinger og værktøjer, som kommuner kan bruge til at styrke interessen for ledelse – og din oplevelse er en vigtig brik.

Det er anonymt at deltage

Det er helt anonymt at besvare undersøgelsen.

Hvornår kan man deltage?

Undersøgelsen er åben i perioden:

7. april – 7. maj 2026

Deltag i undersøgelsen

👉 https://aarhusuniversity.questionpro.eu/t/AB3vCC8ZB3wa2t

Del med en kollega

Del gerne linket med kolleger, der også arbejder i en kommune.