Uanset om vi arbejder hjemmefra eller er fysisk til stede på kontoret er det i arbejdsrummet, at vi er kreative, knokler, fordyber os, brainstormer og har tilfældige møder, ligesom det er i arbejdsrummet, vi griner og har et socialt og fagligt fællesskab.
Arbejdsrummet påvirker vores muligheder for at lykkes med vores opgaver. Det enten fremmer eller hæmmer, at medarbejderne lykkes med deres opgaver i de arbejdsfællesskaber og rum, de er i over dagen.
Hjemmearbejde vs. kontorarbejde
Globale undersøgelser viser, at medarbejderne i gennemsnit ønsker at arbejde hjemmefra to til tre dage om ugen fremadrettet. Årsagerne er, at hjemmekontoret leverer på stor fleksibilitet, hvornår og hvor man kan arbejde, og færre lange pendlerture til og fra arbejdet, så den tid kan investeres i et mere balanceret arbejds- og familieliv.
Samme undersøgelser viser også, at samarbejde og udvikling er sværere på distancen. Det er sværere at videndele med kolleger, lære af andre og få relevant feedback, når alle arbejder hjemmefra, ligesom det er sværere at hygge sig med kollegerne og høre til i et socialt og fagligt fællesskab. Nogle har endda en øget følelse af ensomhed.
Der skal laves nye spilleregler
Mange ledere skal redefinere organisationens egen unikke balance mellem på den ene side medarbejdernes ønske om fleksibilitet og forbedret work-life balance og på den anden side samtidigt sikre optimale rammer for innovation, samarbejde, videndeling, sidemandslæring og sammenhængskraft, hvor det sidste peger i retning af fremmøde på kontoret som det dynamiske mødested.
De spilleregler, ledelsen udvikler for hjemmearbejde, skal koordineres med håndteringen af fysisk fremmøde i projektgrupper eller afdelinger for at understøtte og sikre, at samarbejde, videndeling og læring ikke mister momentum.
Det er også vigtigt at definere og understøtte samplacering af faglige praksisfællesskaber gennem fx faste fysiske pladser sammen med ens nærmeste samarbejdspartner. Især også der, hvor man er organiseret omkring flydende arbejdspladser, så medarbejderne mødes, sidder sammen og samarbejder med de rigtige kolleger ift. opgaveløsningen.
Endelig vil der på de arbejdspladser, hvor hjemmearbejde bliver den nye normal, være et behov for, at du som leder sikrer et fælles afsæt og viden om processer og metoder. Det kan ikke længere per automatik indlæres og genlæres gennem uformel sidemandsoplæring, da man ikke længere kan være sikker på, at de rigtige kolleger til at løse opgaven, er til stede på kontoret samtidig.
Du skal professionalisere hjemmearbejdet
Hjemmearbejdet skal professionaliseres, både i relation til IT og teknologiplatforme, og i relation til, hvordan sind, krop, inventar og de mange virtuelle tilbud som fx e-learning, masterclasses, morgen yoga osv. tilføjes og faciliteres. Du skal sikre, at der kan skabes gode fællesskaber på distancen, når I er online.
I skal lave nye politikker for, hvordan I sikrer, at alle – når der arbejdes hjemmefra – er tilgængelige for kolleger over dagen, og hvornår det er acceptabelt, at man ikke er? Er man online i særlige slots, hele dagen, eller i særlige tidsrum om morgenen, hvor man tjekker ind med hinanden? Det handler også om at sikre, at det ikke altid er de samme kolleger, der er meget hjemme og forsvinder lidt fra stjernehimlen og de samme, der altid møder op på kontoret, men at der er balance i det.
Øv dig i at være ”on the go” online
Du skal finde nye måder at lede og give proaktiv virtuel feedback, som skal kunne gives med det samme. Som leder skal du kunne vise, at du er tilgængelig og understøtter medarbejderne med faglig coaching. Noget, der på kontoret foregår ”on the go” på en nem og ligetil måde via de mange små ad hoc møder i løbet af dagen, hvor I uformelt tager fat i hinanden. Det kræver noget andet af dig, når du skal give feedback online.
Det kulturelle værtskab er en ny ledelsesdisciplin
Synlig ledelse på kontoret vil spille en endnu større rolle end tidligere. For at sikre, at medarbejderne faktisk har lyst til at møde ind på kontoret, vil det i fremtiden være endnu vigtigere at understøtte og fremhæve de fællesskaber, funktioner og værdier, der tilbydes her. En smeltedigel af kolleger i mangfoldige arbejdskulturer, som samarbejder på mange måder, hvor arbejdspladsen netop er vigtig for at drive medarbejderes engagement, produktivitet og innovation i stærke fællesskaber. Stedet, hvor medarbejderne mærker, at de er en del af et fagligt og socialt fællesskab. Hermed bliver det kulturelle værtskab en vigtig, ny ledelsesdisciplin.
I fremtiden vil den gode arbejdsplads være kendetegnet af disse fire temaer:
Den aldersløse arbejdsplads – et „aldersløst“ arbejdsmiljø, der gør det muligt for folk at arbejde „for evigt“ – ikke fordi de skal, men fordi de vil. Alder er irrelevant, og talent har ingen alder, for medarbejderne ser ikke længere alder som en faktor for arbejdsevnen.
Den mindfulde arbejdsplads – en mindful, rolig, opmærksom arbejdsplads, der nærer sundhed og sindets ydeevne.
Den intuitive arbejdsplads – en arbejdsplads, der holder styr på de ansattes arbejdsmiljø, humør, ønsker, værdier og behov for at skabe et altomfattende, intelligent, sikkert og intuitivt arbejdsmiljø.
Den samarbejdende arbejdsplads – en arbejdsplads, der både er samarbejdsvillig, selskabelig og samlet i den måde, den fungerer på.
Fremtidens arbejdsplads er empatisk & bæredygtig, ansvaret for, at det lykkes, er rykket ind på direktionsgangen i et tværfagligt samarbejde, der til fulde forstår medarbejdernes behov og kan skabe
sammenhæng i hele oplevelsesfødekæden blandt andet gennem et styrket samarbejde mellem HR, Kommunikation, IT & teknologi, Facility management & service. Alt sammen med afsæt i et klart defineret formål: Hvad vil vi gøre af godt i denne verden?
