Traditionelt tænker mange ledere ofte på organisationer som strukturer, processer eller kulturer. Men organisationer er også levende følelsesmæssige systemer, hvor stemninger, spændinger og stilheder skabes og forstærkes i fællesskab – og som har stor betydning for trivsel, samarbejde og modstand mod forandringer.

Følelser er kollektive bevægelser

Som leder er det vigtigt at forstå, at følelser i organisationen ikke bare er noget, medarbejderne “tager med”, men noget der opstår i relationerne og i det samlede felt. Organisationen producerer følelser gennem sine strukturer, normer og ledelsesstile og skaber dermed mønstre af tryghed eller uro, nærhed eller afstand.

Fx kan en leder, der sjældent viser følelser, ubevidst skabe et klima med følelsesmæssig afstand. Eller en organisation, hvor der forventes konstant positivitet, kan få dem, der oplever udfordringer, til at føle skyld eller isolation.

Læs også: Derfor må du ikke udelukke følelser fra din ledelse

Hvad betyder det at være et følelsesmæssigt system for ledelse?

Et følelsesmæssigt system er en kollektiv strøm af følelser, hvor alle påvirker og regulerer hinanden. Det betyder, at som leder skal du kunne:

  • Læse stemningen: Hvordan har medarbejderne det – ikke kun individuelt, men i fællesskabet? Hvilke følelser bliver italesat, og hvilke skjules?
  • Regulere stemningerne: Ved at skabe tryghed og tillid kan du påvirke hele organisationens følelsesmæssige klima positivt.
  • Anerkende kompleksitet: Medarbejdere oplever ofte mange følelser på én gang, og det kræver plads og forståelse at rumme disse modsætninger.

Dette perspektiv bygger blandt andet på nyere forskning inden for social resonans og nervesystemets rolle i relationer – kort fortalt handler det om, hvordan følelser smitter og skaber enten kontakt og mening eller spændinger og afstand i grupper.

Læs også: Leder, brug dine følelser klogt

Ledelse handler om at navigere i det usynlige felt

For ledere betyder det, at effektiv ledelse ikke kun er at træffe beslutninger eller kommunikere klart, men også at have øje for det, der sker under overfladen: den tavse stemning, de gentagne reaktionsmønstre og den følelse af tryghed eller uro, som præger medarbejderne.

Nogle konkrete måder, ledere kan arbejde med det følelsesmæssige system på, er:

  • At praktisere stemningsanalyse: Spørge sig selv, hvad der fylder i rummet – hvad bliver sagt, og hvad bliver ikke sagt?
  • At udvikle emotionel kompleksitet: Forstå og rumme de mange lag i medarbejdernes følelsesliv.
  • At skabe systemisk tryghed: Fokusere på fællesskabets nervesystem og ikke kun på individuelle medarbejderes evne til at klare stress.
  • At give feedback på stemningen i teamet fremfor kun på konkrete handlinger.

Følelserne skal med under forandringer

Forandring i organisationer lykkes sjældent, hvis man kun ændrer strukturer og strategier uden at tage højde for den følelsesmæssige dimension. Den emotionelle kultur kan trække medarbejdere tilbage til gamle vaner – uanset hvor gode de nye planer er.

At mestre det følelsesmæssige system betyder at kunne skabe et klima, hvor medarbejdere tør mærke, udtrykke og regulere deres følelser sammen – og dermed understøtte både trivsel og effektivitet.