Udforskningen af ledelsesbegreberne er en vej til at forstå det gode lederskab. For hvad er mod i ledelse? Må du være sårbar, og hvad indebærer det? Og hvad vil det sige at have overskud i sin ledelse? Det diskuterer Jette Runchel med Flemming Ellingsen, der er centerchef for Institutions- og Skoleområdet i Høje-Taastrup Kommune og Anne-Mette Bang Termansen, der er enhedschef for Ledelse og Organisation i Region Hovedstaden.
Sammen byder de ind med både personlige og filosofiske refleksioner omkring en række ledelsesbegreber. De begynder med at drøfte mod i ledelse. For hvad indebærer det?
Flemming Ellingsen understreger, at for ham handler det om at skabe en kultur, hvor modet får en chance:
”Det handler om at give plads og gøre lidt op med den hierarkiske tankegang, for det er jo bare en organisering af ledelse. Det handler om at give magtrum fra sig til, at andre kan gribe det. Det skal vi være enormt bevidste om.”
Læs også: Ledelsesambassadøren: Tre veje til stærk ledelse
Overskud i ledelsen
Også det at have overskud i sin ledelse bliver vendt i podcasten. For det kræver et stort overskud at være leder. Det fortæller Anne-Mette Bang Termansen:
”Det kræver rigtig meget personligt overskud, mental energi og fysisk overskud at være leder. Og der er mange veje frem til det overskud. Jeg får selv et enormt overskud af at være med i en virkelig god ledergruppe, hvor vi også diskuterer alle de svære ting, vi er ude i, fx personaleledelse eller det politiske arbejde.”
Og Jette Runchel supplerer:
”Hvis jeg fx ser bekymret ud, så smitter det. Jeg har en meget vigtig opgave i at skabe mig det overskud, som gør, at jeg kan vise overskud til andre. For det er helt fundamentalt i forhold til at motivere. Man skylder sin organisation, at man har energien og drivet”, konstaterer hun.
Lyt til hele podcasten her, hvor de i deres videre drøftelserne også talt om tvivl, sårbarhed og ydmyghed:
Podcasten varer ca. 35 minutter.
Medvirkende:
Jette Runchel – kommunaldirektør og tidligere ledelsesambassadør, Albertslund Kommune
Flemming Ellingsen – centerchef for Institutions- og Skoleområdet, Høje-Taastrup Kommune
Anne-Mette Bang Termansen – enhedschef for Ledelse og Organisation, Region Hovedstaden
Vært, tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media
Lyt til alle Væksthusets podcasts her.