Det bliver stadig vigtigere at kende og bruge sig selv personligt i lederjobbet. Det personlige lederskab er i sagens natur unikt, men der er måder at udvikle det på,
som alle ledere kan lade sig inspirere af.
I denne publikation giver fire ledelseseksperter deres bud på, hvordan man kan arbejde med sit personlige lederskab – ud fra fire forskellige perspektiver: ledelsesrum, selvindsigt, relationer samt kommunikation. Undervejs deler otte kommunale og regionale ledere på forskellige niveauer deres egne udfordringer og erfaringer med at udvikle det personlige lederskab.
Formålet med publikationen er at give direktører, chefer og ledere mulighed for ”at se sig selv i spejlet” og inspirere alle til løbende at arbejde med deres personlige lederskab.