Relationer former din ledelse – og din ledelse former relationerne. De relationelle mønstre, der opstår i et team, har stor betydning for både samarbejde, innovation og psykologisk tryghed. Alligevel stiller man sjældent spørgsmålet: Hvordan bidrager jeg selv til de relationelle dynamikker i mit team?

Hvad er Relationelt Spejl?

Relationelt Spejl er et strategisk refleksionsværktøj, der hjælper dig som leder med at:

  • Afkode din egen rolle i teamets relationelle mønstre
  • Justere din ledelsesadfærd bevidst og målrettet
  • Styrke det relationelle samspil og forebygge fastlåste dynamikker

Værktøjet består af tre trin:

1. Observation

Hvilke relationelle mønstre er i spil?

Hvad gentager sig i samspillet?

Hvem taler ofte – og hvem gør ikke?

Hvornår opstår spændinger, usikkerhed eller uro?

2. Refleksion

Hvordan påvirker du selv dynamikken?

Hvilke signaler sender du – bevidst eller ubevidst?

Hvordan fortolker medarbejderne dine handlinger?

Hvilke antagelser ligger bag dine reaktioner?

3. Handling

Hvordan kan du justere din tilgang?

Hvad vil du konkret gøre anderledes i din kommunikation?

Hvordan kan du understøtte mere ligeværdige relationer?

Hvilken ny praksis vil du afprøve?

Eksempel: Når en medarbejder trækker sig

Forestil dig en situation, hvor en medarbejder – lad os kalde ham Jens – sjældent deltager aktivt i møder. Det er let at tænke, at han er uengageret. Men med Relationelt Spejl skifter du perspektiv:

Observation: Jens siger meget lidt og virker afventende, også når han bliver spurgt direkte.

Refleksion: Har jeg ubevidst signaleret irritation eller lave forventninger? Giver jeg mere opmærksomhed til andre?

Handling: Jeg vil invitere Jens til at bidrage i mindre grupper og signalere anerkendelse og åbenhed gennem mit kropssprog og mine reaktioner.

Ved at bruge Relationelt Spejl skifter du fokus fra “hvad er der galt med Jens?” til: “hvad er mit bidrag til den nuværende dynamik – og hvordan kan jeg ændre det?”

Læs også: 5 ting der blokerer for relationel koordinering

Brug værktøjet løbende

Relationelt Spejl er ikke kun til problemer – det er et værktøj til at styrke dit daglige lederskab. Jo mere bevidst du bliver om din egen rolle i teamets relationer, desto bedre kan du forme en samarbejdskultur præget af tillid, åbenhed og psykologisk tryghed.

Læs også vores artikelsamling om samarbejde på tværs

Publikation

Relationel koordinering