Som leder er din hverdag sandsynligvis fyldt med KPI’er i form af nøgletal fra trivselsmålinger, sygefraværsstatistikker etc. Men kultur skabes ikke i et dashboard, og performance starter sjældent med et tal i et regneark. Det starter med adfærd.

Adfærd kommer før performance

I den offentlige sektor er ledelsesspændet ofte stort, og opgaverne komplekse. Her bliver ledelse nogle gange reduceret til noget, der evalueres bagudrettet, fremfor noget der praktiseres i nuet. Der er brug for et skifte: Fra at måle på resultaterne til at fokusere på de handlinger, der skaber dem.

Til det kan man bruge KBI-metoden. Hvor en KPI fortæller dig, hvad du har opnået (fx lavere sygefravær), fortæller en KBI (Key Behaviour Indicator) dig, hvad du gør for at nå dertil.

Det er et navigationsværktøj, der kan hjælpe dig med at fokusere på det, du kan påvirke: din egen og teamets adfærd.

Når du anvender KBI-metoden, gøres forventningerne konkrete i form af adfærd, hvilket fjerner gætværket for medarbejderne. Det skaber den tydelighed og retning, som medarbejderne efterspørger.

Fokus på adfærd i en dansk organisation

En dansk organisation stod med en udfordring, som mange ledere kender: højt tempo og stigende fravær.

Ved at skifte fokus fra blot at overvåge fraværstallene (KPI) til at arbejde med konkrete adfærdsmønstre som ’samarbejde’ og ’psykologisk tryghed’ (KBI’er) sås en markant ændring.

Ved at skabe rum for at rapportere fejl åbent og handle tidligt på tegn på mistrivsel lykkedes det at nedbringe fraværet med 68 pct. over en periode på seks måneder.

Pointen er enkel: Når man måler på og understøtter den adfærd, der skaber trivsel, følger resultaterne med.

Øget interesse for at skifte fokus

Interessen for at skifte fokus fra kontrol til adfærd vinder i øjeblikket frem. Blandt andet undersøger Region Sjælland sammen med Danish Life Science Cluster, hvordan KBI-metoden kan implementeres som en fast del af deres fremtidige ledelsesrytme.

Opgøret med anonymiteten

Mange organisationer læner sig op ad anonyme surveys for at tage temperaturen på trivslen. Men anonymitet kan modarbejde tillid. Hvis man kun tør tale om problemerne, når man er skjult bag en skærm, opbygger man aldrig den psykologiske tryghed, der er nødvendig for at løse udfordringerne i realtid.

KBI-metoden bygger på den synlige dialog. Det handler om at skabe en kultur, hvor det er naturligt at give og modtage feedback hver dag. Når man fjerner anonymiteten og erstatter den med nysgerrig dialog, flyttes ejerskabet for trivslen fra kun at være lederens ansvar til at være et fælles ansvar.

3 råd til at gøre ledelse til en daglig rytme

  1. Sæt ord på adfærden: Vælg to-tre konkrete handlinger, som du vil måles på. Del dem med dit team. Det kan fx være: “Jeg vil bruge 5 minutter hver dag på at anerkende en specifik indsats”.
  2. Skab rum for refleksion: Spørg ikke kun: “Hvad har vi nået?”, men også: “Hvordan har vi arbejdet sammen?”. En kort ugentlig refleksion over teamets adfærd kan forebygge mange konflikter.
  3. Brug værktøjer til dialog, ikke kontrol: Ledelse af store teams kræver overblik. Brug systemer der inviterer til dialog, fremfor systemer der blot genererer rapporter, som ender i en skuffe.

De 3 byggesten i KBI-metoden

  • KBI’er som fælles sprog: Gør ledelse og kultur konkret gennem observerbar adfærd.
  • Delt ejerskab: Trivsel og performance er en holdsport mellem leder og medarbejder.
  • Transparens: Erstat anonyme surveys med åben dialog for at opbygge reel psykologisk tryghed.