Mandag morgen skal du præsentere en besparelse, du ikke selv har haft indflydelse på. Du er ikke enig. Du har argumenteret imod. Alligevel er det dig, der står foran medarbejderne – og dig, der bagefter skal håndtere frustrationen.

Om eftermiddagen kommer en medarbejder ind og fortæller om en skilsmisse, familien endnu ikke kender til. Du lytter, som du altid gør. Og om aftenen har du ingen at ringe til. Ikke fordi der ikke er nogen. Men fordi du ikke rigtigt kan sige det højt til nogen af dem.

Genkender du det, er du langt fra alene.

I forbindelse med et kandidatspeciale i psykologi blev fem mellemledere interviewet om deres arbejdsliv. Forventningen var beskrivelser af travlhed, krydspres og svære beslutninger. Men alle fem beskrev også noget, der ikke var spurgt ind til: en oplevelse af ensomhed i lederrollen.

Ensomheden stod dog ikke alene. Den udsprang af nogle helt bestemte vilkår ved at være mellemleder. Fire belastninger gik igen på tværs af interviewene og peger tilsammen på, hvorfor positionen kan opleves så ensom.

Læs også: Mellemlederens 10 dilemmaer

1. Du har ansvaret, men ikke altid indflydelsen

Alle de fem interviewede mellemledere oplevede et stort råderum. De kunne træffe beslutninger uden at spørge om lov til alting.

Men råderummet er ikke en fast størrelse. Det kan ændre sig, når den øverste ledelse eller det politiske niveau vælger at blande sig. Flere kendte følelsen af midt i en situation at skulle vurdere: Er det her overhovedet min beslutning?

Informant i specialet

Tydeligst bliver det, når beslutninger kommer oppefra. Så har du det fulde ansvar for at få dem til at lykkes i praksis – uden at have haft indflydelse på selve beslutningen.

Kombinationen af høje krav og lav kontrol er en af de mest belastende situationer, man kan sætte et menneske i. Mellemlederne pegede selv på den som det hårdeste ved rollen.

2. Du oversætter og forhandler

Her gør du noget, der fortjener mere anerkendelse, end det får.

Du nøjes sjældent med at sende beskeden videre. Nogle gange gør du det – typisk når der ikke er noget at forhandle om, som ved lovkrav. Men langt oftere oversætter du: Du arbejder først med at forstå rationalet, indtil du selv kan stå inde for beslutningen, og formidler den så i et sprog, medarbejderne kan bruge.

Eller du forhandler. Du bruger dit kendskab til hverdagen til at udfordre eller tilpasse beslutningen, før den rammer medarbejderne.

Informant i specialet

Flere af mellemlederne har selv været på gulvet tidligere, og den erfaring bruger de aktivt til at vurdere, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Det er ikke modstand for modstandens skyld. Det er kvalitetssikring – og den mest præcise virkelighedstest, en topledelse har adgang til.

Men det er også et arbejde, du ofte gør alene. Når oversættelsen lykkes, lægger ingen mærke til den. Når den mislykkes, står du med ansvaret.

3. Du er loyal i to retninger på samme tid

En af mellemlederne beskrev det som at være en lus mellem to negle.

Opadtil skylder du loyalitet til en ledelse, der bestemmer over din ansættelse. Nedadtil skylder du loyalitet til medarbejdere, hvis tillid du er helt afhængig af for at kunne lede.

Informant i specialet

Af de mellemledere, der er interviewet, vægter de fleste loyaliteten opad– også når de er uenige. Det giver mening: Det er ledelsen, der har den formelle magt over din ansættelse og din videre karriere. Den asymmetri vejer tungt, når loyaliteten skal vægtes – og illoyalitet svækker samtidig din position, og dermed din mulighed for at gøre noget godt for medarbejderne.

Prisen er, at uenigheden skal bæres et sted. Du kan ikke dele tvivlen med medarbejderne uden at underminere beslutningen, og opadtil er der sjældent plads til usikkerhed. Uenigheden bliver derfor en privat byrde.

4. Du udfører et følelsesmæssigt arbejde, ingen har skrevet ned

I interviewene stod to ting tydeligt:

  • Den ene er, hvor konsekvent du lægger låg på dit eget. Uanset hvad der fylder den dag, møder du op og fremstår rolig og professionel. Det koster energi hver dag, og det står ingen steder i stillingsopslaget.
  • Den anden er, hvor meget du tager imod. Medarbejdere betror dig frustrationer, bekymringer og meget private problemer – flere gange længe før de fortæller det til deres nærmeste.

Du bliver den, folk læsser af på.

Du er stødpuden for andres følelser, mens du skjuler dine egne.

Læs også: Her er mellemlederens 3 største brølere

Ensomheden er ikke et individuelt problem – den er indbygget i positionen

I interviewene med de fem mellemledere stod det klart, at ensomheden ikke var en femte belastning ved siden af de fire andre. Den var resultatet af dem.

Når du har ansvar uden fuld indflydelse, oversætter beslutninger, du ikke selv har truffet, står med loyaliteten i to retninger og samtidig forventes at rumme andres følelser uden at vise dine egne – så opstår der en særlig form for ensomhed.

Alle fem beskrev den, selvom de ikke blev spurgt direkte ind til ensomhed.

Problemet er altså ikke, at du har for få relationer. Det er, at du har for få fortrolige relationer.

Du kan ikke dele din tvivl med medarbejderne uden at risikere din legitimitet. Og relationen til din egen chef vil, uanset hvor god den er, altid være præget af, at den ene part bestemmer over den andens ansættelse.

Løsningen er derfor ikke flere møder. Den er rum, hvor tvivl kan deles, uden at legitimitet går tabt.

Læs også: Følelsesmæssige kvababbelser gør det svært at være mellemleder

3 råd til dig som mellemleder

  1. Læg mærke til, hvornår ‘det er en del af jobbet’ bliver en undvigelse
    Som måde at komme videre på, er den tanke sund. Men som måde at undgå at tage et reelt problem op på bliver den en byrde, du bærer alene, og som burde løftes i fællesskab.
  2. Prioritér dine lederkolleger på eget niveau
    Det er ofte det eneste sted med tilstrækkelig ligeværdighed til, at du kan tale frit om de dilemmaer, rollen rummer.
  3. Bed konkret om det, du har brug for
    Sparring bliver sjældent tilbudt uopfordret. Vær derfor tydelig omkring, hvad du har brug for – hvad enten det er sparring, prioritering eller et rum til at vende svære situationer.

4 råd til dig som topleder eller HR-ansvarlig

  1. Involvér mellemlederne, før beslutningen er truffet
    Deres modspil er billigere end en fejlimplementering. Mellemledernes kendskab til praksis er en afgørende ressource, når beslutninger skal fungere i virkeligheden.
  2. Vær eksplicit om råderummet
    Gør det tydeligt, hvad mellemlederne faktisk kan beslutte selv, og hvornår deres råderum ændrer sig. Uklare grænser skaber unødigt pres.
  3. Skab fora for mellemledere på samme niveau
    Skab rum, hvor mellemledere kan dele dilemmaer og tvivl uden deres egen chef til stede. Det er ikke et tegn på svaghed, det er en forudsætning for refleksion.
  4. Anerkend det følelsesmæssige arbejde som arbejde
    Det tæller ikke i nogen KPI, men det tapper energi hver dag. Hvis organisationen vil have robuste ledere, skal den også anerkende den del af lederrollen, som ikke kan måles direkte.

Og et sidste spørgsmål, hvis du har mellemledere under dig:

Hvornår spurgte du sidst din mellemleder: ”Hvordan har du det?”, og blev siddende længe nok til at få et rigtigt svar?

Artiklen bygger på fem kvalitative interviews med mellemledere i offentlige og private organisationer gennemført som led i et speciale i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet. Formålet er ikke at kortlægge omfanget af problemet, men at forstå, hvordan det opleves indefra. Alle eksempler er omskrevet, så ingen deltagere kan genkendes.

Artikel

Offentlige ledere: ”Vi fik et andet job, end vi regnede med”