Traditionel borgerinddragelse tiltrækker ofte den samme type meget engagerede – eller meget frustrerede – borgere, hvilket i praksis gør udkommet forudsigeligt. I den henseende adskiller Borgersamlinger sig fra meget traditionel borgerinddragelse ved at være mere optaget af at spejle det omgivende samfund så repræsentativt som muligt og tage sig tid til at gå i dybden med udfordringerne på et oplyst grundlag – og dermed komme frem til løsninger, der rummer borgernes forskelligheder. Borgersamlinger har desuden et afgørende fokus på uafhængighed og tydelig armslængde til opdragsgivere, interessenter og lobbyister som beskytter både politikere og embedsværk i en tid med stadig mere polariserede samtaler om samfundets nødvendige prioriteringer.
Metoden bygger på veldokumenterede, internationale erfaringer og principper fra OECD, så den sikrer bred repræsentation, et klart mandat og løsninger baseret på et oplyst grundlag. Tilgangen er baseret på en såkaldt deliberativ demokratiforståelse – altså et demokrati, som bygger på en åben dialog, hvor borgerne drøfter og reflekterer over politiske spørgsmål for at nå frem til fornuftige beslutninger. Det sikrer, at man tidligt får en meningsfuld inddragelse af almindelige borgere med det formål at bringe deres viden som hverdagseksperter i spil og bidrage meningsfuldt til de politiske beslutningsprocesser. Og dermed er det også en tilgang til løsninger, som med fordel kan benyttes til at håndtere vilde problemer.
Bedre beslutninger og medejerskab
Borgersamlinger er i praksis en omhyggeligt tilrettelagt og faciliteret proces, hvor en demografisk bred gruppe af borgere med forskellige aldre, køn, uddannelser og livserfaringer bliver inviteret åbent via e-Boks og efterfølgende udvalgt ved lodtrækning. Gruppen spejler derfor mangfoldigheden i befolkningen, og fælles for dem er, at de alle er hverdagseksperter med førstehåndskendskab til det levede liv.
Når gruppen er sammensat, arbejder den sammen om at finde svar på samfundets komplekse spørgsmål. I det arbejde får medlemmerne adgang til relevant og tilgængelig information, og de får mulighed for både at lytte og stille spørgsmål til ekspertoplæg. En uafhængig facilitator sikrer en dialogproces, hvor gruppens medlemmer bliver klogere sammen. De lærer ikke kun af eksperterne, men også af hinanden. Målet er ikke at fremsætte individuelle ønsker eller særinteresser, men at formulere fælles anbefalinger, der bygger på gensidig forståelse og som afspejler, hvad der giver bedst mening for det brede fællesskab.
For at skabe medejerskab skal borgerne involveres før beslutningerne bliver truffet ved at flytte inddragelsen til tidligere i dialogprocessen, så den kommer på forkant i stedet for bagkant. Ved netop at inddrage medlemmerne tidligt i processen, får medlemmerne tid til at lære, diskutere og formulere anbefalinger til både beslutningstagere og dem, der skal føre dem ud i livet – hvilket styrker både kvaliteten af løsningerne og borgernes efterfølgende accept af dem.
Borgersamlinger tager tid og er typisk bygget op over fem-syv samlinger, der både tæller heldags- og halvdagsmøder, og som forløber over en længere periode – ofte op til fire-seks måneder – så der er tid til at gå i dybden og nå frem til anbefalinger, der inkluderer gruppens forskellighed i konsensus. Det er borgersamlingen selv der formulerer anbefalinger og de afleverer i reglen en række velovervejede og balancerede forslag til opdragsgiveren – typisk politikere. Det er ikke beslutninger i sig selv, men kvalificerede bud fra almindelige mennesker på løsninger, der er både fornuftige og gennemarbejdede.
OECD’s principper for deliberation – borgersamlinger og borgerting
1. Formål: Borgersamlingen skal have et tydeligt formål og der er knyttet til et reelt afgrænset politisk problem.
2. Forpligtigelse: Den deliberative proces og borgersamlingens anbefalinger skal have indflydelse på den politiske beslutningstagning.
3. Gennemsigtighed: Den deliberative proces og heraf åbne lodtrækningsproces skal før sin start annonceres offentligt.
4. Repræsentativitet: Borgersamlingens medlemmer anses som et mikrokosmos af den bredere befolkning og skal rekrutteres på baggrund af en åben, transparent og stratificeret borgerlodtrækning.
5. Inklusion: Inklusion opnås ved at overveje, hvordan underrepræsenterede grupper involveres, inviteres og understøttes i deltagelsen.
6. Information: Borgersamlingens medlemmer skal have adgang til bred, relevant og tilgængelig information og ekspertise.
7. Rådslagning (deliberation): Medlemmerne skal gennem processen finde et fælles beslutningsgrundlag for deres anbefalinger til opdragsgiveren.
8. Varighed: Deliberation kræver tid til at medlemmerne kan fordybe sig og reflektere over den viden de introduceres for. Medmindre andet kan retfærdiggøres, bør medlemmerne fysisk mødes minimum fire fulde dage.
9. Uafhængighed: Processen skal organiseres med afsæt i et uafhængigt tredjepartsekretariat med tydelig armslængde til opdragsgiver, interessenter og lobbyorganisationer.
10. Privatliv: For at sikre medlemmernes uafhængighed skal de værnes mod at blive unødigt påvirket af opdragsgiver, lobbyister og interesseorganisationer. Alt personlige data om borgerne skal behandles i overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR)
11. Evaluering: Medlemmerne skal have mulighed for en anonym evaluering af processen efter en række objektive kriterier og tredjepartssekretariatet skal udføre en evaluering baseret på OECD’s deliberative demokratiprincipper.
Kilde: OECD Good Practice Principles for Deliberative Processes for Public Decision Making
Borgersamlingers tre centrale karakteristika:
Mandat: Borgerne arbejder ud fra en tydeligt defineret opgave, og der en politisk forpligtelse til at arbejde videre med borgernes anbefalinger. Mandatet sikrer en tidlig forventningsafstemning, rammesætning og rollefordeling.
Lodtrækning: Deltagerne udvælges gennem en stratificeret lodtrækning for at sikre bred repræsentativitet. Åbne invitationer udsendes til alle borgere over 16 år og blandt de tilmeldte trækkes der lod om pladserne i Borgersamlingen, så den spejler den bredere offentlighed i forhold til alder, køn, indkomst, uddannelse og bopæl.
Læring og deliberation: Gennem dialog, ekspertoplæg og gruppearbejde opbygger deltagerne en fælles viden og udvikler anbefalinger. Anbefalingerne afspejler dermed den brede gruppe menneskers kollektive intelligens.
De tre centrale elementer adskiller borgersamlinger fra mere traditionelle inddragelsesformater.
For det første sikrer mandatet, at politiske beslutningstagere er nødt til at tage borgersamlingens anbefalinger alvorligt. Politikere er ikke tvunget til at følge borgersamlingens anbefalinger, men skal behandle dem og forpligter sig på at give en offentlig respons på, hvad man vælger at gennemføre eller ikke gennemfører.
Udvælgelse gennem lodtrækning betyder, at baseret på forudbestemte kriterier er borgersamlingens medlemmer en bouillonterning af den bredere befolkning.
Læring og deliberation sikrer, at borgersamlingens medlemmer ikke blot skal komme med deres egne meninger, men i stedet skal ud på en fælles læringsrejse. Her skal de både blive klogere på hinandens perspektiver og få fagviden om det emne, de arbejder med. I en klimaborgersamling vil de fx høre oplæg om klimaforandringer, kommunernes klimaregnskaber og hvilke tiltag, der kan skabe reduktioner. På den måde er borgersamlingens anbefalinger medierede og afspejler en repræsentativ gruppe borgeres grundige arbejde med en given problemstilling.
