Foragt er en kompleks og nuanceret følelse, der indeholder aspekter af både vrede, skuffelse, bitterhed og frustration. Følelsen kommer ofte, når du føler dig uretfærdigt behandlet, undervurderet eller udnyttet. Foragt kan udspringe af én enkelt hændelse, men kan ophobe sig over tid. Hvis du giver følelsen lov til at vokse sig større og større, kan den ende med at overtage meget af din tid og potentielt gøre stor skade.

Det lyder ubehageligt, men det kan være ret fristende at gemme på følelsen af foragt. Gør man det, kan det have en høj pris. Foragt skaber spændinger på arbejdspladsen og påvirker samarbejdet, kommunikationen og produktiviteten. Taget for langt kan det også føre til udadreagerende og uciviliseret adfærd. Det kan forårsage stress og påvirke dit humør, dit mentale helbred og dræne dig for energi.

I artiklen “5 Strategies to Help You Manage Resentment for a Colleague” fra Harvard Business Review beskriver Dina Denham Smith, at det derfor altid er bedst at adressere foragten hurtigst muligt inden den ophober sig. Denham præsenterer fem strategier, som du kan benytte, hvis du føler foragt for en medarbejder eller kollega:

1. Udpeg kilden

Foragt kan udspringe af mange grunde, og ved at kende roden til problemet, kan du lettere håndtere det på en konstruktiv måde.

Du kan starte med at identificere specifikke handlinger, omstændigheder eller bestemt adfærd, der får dig til at føle foragt. Det kan fx være, hvis personen ikke tager ansvar, ikke møder dine forventninger, tilbageholder information eller underminerer din autoritet. Foragt kan også opstå, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet og overset i forhold til en anden lederkollega.

Du kan dernæst overveje, hvad det er ved personen eller situationen, der udløser din foragt. Hvad siger det om dine egne grænser og værdier? Når du graver et spadestik dybere i dine følelser, kan du forbedre din selvbevidsthed.

Endelig kan du overveje dine egne stressniveauer. Foragt og andre negative følelser har tendens til at tage over, når vi er udmattede og kører på reservebatterierne.

2. Træd væk fra dig selv

En af fristelserne ved at lade foragten ophobe sig er, at man kan holde fast i følelsen af at have ret og ikke selv påtage sig ansvar eller skyld. Man kan også hurtigt komme til at fokusere på andre ting ved personen, der kan forstærke foragten og helt overse de ting personen gør, der er positive. Det kaldes at have “confirmation bias” og jo mere man bygger på, desto sværere bliver det at komme over.

Leg med tanken om, at du måske ikke har hele historien. Hvilke antagelser om personen har du, der får dig til at føle sådan? Er der noget du selv gør – eller ikke gør -, der bidrager til dynamikken? Du kan forestille dig, at du er i kollegaens eller medarbejderens sko: Hvordan ser situationen ud fra deres perspektiv? Kan det være, at de slet ikke er klar over, at de har overtrådt en grænse for dig, og at du nærer negativer følelser for dem?

Åben op for alternative versioner af begivenhederne. Det kan være med til at mindske de negative følelser og hjælpe med at identificere mere konstruktive løsninger.

3. Fokuser på løsninger

Foragt er ofte et tegn på, at grænser er blevet overtrådt eller at behov ikke er blevet mødt. Dine følelser er et tegn på, at status quo skal ændres på en eller anden måde. Så brug dem konstruktivt til at finde på løsninger, der kan forbedre situationen.

Hvis en bestemt adfærd skaber problemer, kan du overveje, hvordan du kan tilgå problemet på en konstruktiv måde. Ofte kan du ikke bare undgå de personer eller situationer, der går dig på, men du kan tage proaktive skridt, der kan ændre dynamikken og etablere sunde grænser for dig selv. Hvis du fx foragter en kollega for ofte at afbryde dit arbejdsflow med snak om løst og fast, kan du indføre ‘fokus timer’, og informere om, at du har brug for at koncentrere dig i det tidsrum.

Du kan også søge råd og vejledning fra din nærmeste leder, en lederkollega eller en ven. At tale med en betroet kollega eller ven, kan give dig flere perspektiver på situationen og bidrage med gode råd og støtte.

4. Kommuniker konstruktivt

Åbne og ærlige samtaler kan løse misforståelser og give et godt afsæt til at tale om uenigheder – men de kan være svære at tage hul på og navigere i. Til at takle situationen, kan du bruge en teknik, der kaldes ‘ikkevoldelig kommunikation’. Teknikken hjælper dig med at adressere problemet direkte og ærligt, men holder samtidig samtalen i en respektfuld og løsningsorienteret retning.

Ikkevoldelig kommunikation centrerer sig om fire grundlæggende elementer:

  • At bringe observationer af handlinger eller adfærd i spil på en ikke dømmende måde.
  • At udtrykke, hvordan handlingerne får dig til at føle.
  • At redegøre for dine værdier eller behov.
  • At præsentere en række klare skridt, der kan tages for at løse problemet.

5. Giv slip

Det er ikke sikkert, at du altid vil have succes med at kommunikere om årsagen til din foragt. Nogle gange kan tingene på trods af din indsats forblive, som de er. Selvom det er svært, kan det være bedst at give slip på de negative følelser og i stedet tilgive personen. Uanset hvor velbegrundede dine følelser over for personen er, er det skadeligt for dig selv at lade foragten ophobe sig.

Mens du selv lider under de fysiske og psykiske anstrengelser, som foragten påfører dig, kan personen, som al frustrationen er rettet mod, gå helt upåvirket rundt. At tilgive betyder ikke, at du har fejlet eller ikke har gjort, hvad du kunne. Det betyder derimod, at du har besluttet dig for at give slip på de negative følelser – uanset om personen fortjener det eller ej – for din egen skyld.

Læs også: 7 råd: Når bitterheden ulmer i dit team – lederweb