Egoisme, krænkelser, mobning. Nepotisme, råben og skrigen. Manipulerende adfærd, manglende empatiske evner, løgne og en ekstrem autoritær stil er nogle af de faktorer, som kendetegner destruktiv ledelse. En ledelsesform, der ofte medfører dårligt arbejdsmiljø og mest af alt, at organisationen ikke lever op til de ønskede mål.
Læs mere om destruktiv ledelse her: Advarsel: Pas på destruktiv ledelse
Men hvordan kommer man godt videre i både sit arbejds- og privatliv, når man har været udsat for destruktiv ledelse?
Lederweb har talt med psykoterapeut (MPF) Rikke Bjørn-Henriksen, der gennem mere end 40 år har arbejdet som privatpraktiserende krops- og psykoterapeut og som har hjulpet mange klienter, som har fået ar på krop og sjæl efter mødet med destruktiv ledelse.
Læs her forskellige eksempler på, at du har været udsat for en dyssocial chef og få råd om, hvordan de kommer godt videre.
Den dyssociale chef der tager æren for andres arbejde
Scene 1
Du har stået for hele opbygningen af organisationens nye store satsning – en tværgående og strategisk vigtig afdeling. Det er dig, der fik ideen. Dig, der har holdt møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Dig, der har fået det hele til at fungere, så I nu kan komme i gang.
Nu skal lederen af den nye afdeling findes, og uden at fortælle det til dig vælger chefen sin gamle studiekammerat til jobbet. Og da hele projektet skal præsenteres, tager chefen hele æren for, at det er lykkes at etablere en ny afdeling.
Rikke Bjørn-Henriksen fortæller:
Den dyssociale chef vil skabe splittelse i medarbejdergruppen og have rygklappere på den ene side og så de medarbejdere, det går udover, på den anden side. Ofte vil rygklapperne enten ikke opdage den destruktive ledelsesform, fordi de selv føler sig godt tilpas, eller rygklapperne frygter at ende som ofre, og så vil de hellere please chefen.
Råd #1 Opdag den dyssociale chef
Hvad gør du, hvis du har været udsat for en dyssocial chef? I første omgang handler det ifølge Rikke Bjørn Henriksen om, at man skal opdage den dyssociale chef, og så skal man erkende, at man har været udsat for et psykisk vold. Det er (desværre) normalt, at man selv begynder at føle skam, men det er vigtigt at få fjernet skammen. Ofte vil man tænke: ”Det er mig, der er problemet, derfor må jeg selv løse konflikten.” Men hjælp udefra kan være nødvendig.
Den dyssociale chef der skifter humør som vinden blæser
Scene 2
Chefen er stort set en ny person til hvert møde I har. Den ene dag kommer vedkommende med højt humør og croissanter til alle. Den næste dag råber chefen op og skælder ud på alt og alle. Den tredje er han ironisk i alle sine bemærkninger. Kun når direktøren er til stede, er der en behagelig tone i rummet, for så skal vores chef tækkes ledelsen.
Rikke Bjørn-Henriksen fortæller:
– Der har de seneste år været meget åbenhed om destruktiv ledelse, for eksempel i forbindelse med MeToo. Men desværre er der ikke rykket så meget. Der er stadig mange chefer med dyssociale karaktertræk. Det betyder, at den normale pingpong, der er mellem chef og medarbejder, bliver forandret til monolog, fordi cheferne mangler evnen til at udvise empati og optræder ofte meget egoistiske. En del af personlighedsstrukturen er også, at de på skift er imødekommende og udskammende. Du ved aldrig, hvor du har den slags chef.
Råd #2 Del dine oplevelser med andre
Det er altid en god idé at tale med andre i samme situation om forløbet. Det kan være blandt kollegaer, men det kan også være nødvendigt under mere organiserede forhold. Man kan nemt stå med en følelse af, at ”alle andre kan finde ud af det, men jeg kan ikke”. Men der er mange på holdet, og man er ikke alene.
Den dyssociale chef der siger upassende ting
Scene 3
”Vi er en arbejdsplads, hvor ordentlighed betyder alt”. Sådan siger chefen til alle møder. Men når de unge kvinder i teamet ringer om morgenen og skal melde sig syge, så kommer han ofte med sexistiske kommentarer som: ”Nå, har du ikke bare dyrket lagengymnastik hele natten?” Når mændene melder sig syge, så er han ofte nedladende: ”Det er nok en for stor belastning for dig at være i det job, siden du må melde dig syg.”
Rikke Bjørn-Henriksen fortæller:
– Vi har en arbejdsplads, hvor ordentlighed er en grundværdi. Men her er der en diskrepans mellem chefens ord og handlinger. På den måde får ordet ordentlighed ikke værdi for organisationen, og det bliver nogle hule værdier.
Som medarbejder bliver man forvirret og nærmest centrifugeret og mister orienteringssansen, fordi der er så forskellige signaler. Helt konkret kan en destruktiv ledelsesform dræne én for energi. Man bliver træt, og man kan få rystelser og føle sig utryg.
Råd #3 Fortæl om dine oplevelser bid for bid
Oplevelserne kan sidde som “mærker” på både krop og sjæl. Hvis ikke de skal sætte sig som vedvarende ar, må man debriefe. Man skal ganske enkelt afgiftes for oplevelserne. Bid for bid skal man fortælle om sine oplevelser. Det kan være en kunst i sig selv, men doseringen af historier er vigtig; ellers kan man drukne i sine egne oplevelser, der dermed retraumatiserer.
Den dyssociale chef der ignorerer dig
Scene 4
Når du går forbi din chef på gangen, bliver du ignoreret. Ignoreret. Ignoreret. Bag dig kan du høre chefen sige ”hej” til andre af dine kollegaer. En gang imellem forsøger du dig med et forkølet ”hej”, men chefen kigger lige igennem dig. Som om du ikke findes, som om du er luft, som om du ikke betyder noget for chefen og for arbejdspladsen. Pludselig siger chefen ”hej”, men kun for igen at ignorere dig de næste gange, I går forbi hinanden på gangen. Intervallet mellem ”hej” og at blive ignoreret har intet system.
Rikke Bjørn-Henriksen fortæller:
– Det er det helt klassiske og en voldsom magtanvendelse at ignorere sine medarbejdere. Det møder jeg ofte i min klinik. At blive ignoreret er væmmeligt – faktisk registrerer hjernen det som et fysisk slag. Jeg hører ofte klienter sige, at det føles som at få en knytnæve i maven. Det mest uhyggelige er, at hvis én aldrig hilser, ville man kunne beskytte sig, men når én kun ignorerer én en gang imellem, så er det nærmest psykisk vold.
Råd #4 Kom væk, find et andet job
Styrk din evne til at vende vreden udad i stedet for indad, men ikke mod din chef. Man skal eje sin vrede. Det kan man tit ikke komme til på arbejdspladsen, men man kan lære det i et trygt rum hos en behandler. Det er samtidig vigtigt at holde de faglige kompetencer højt, også når man begynder at tvivle, selvom det kan være både svært og hårdt.
Man skal vide, at står man overfor en dyssocial chef, kan man antænde sin voldsomme vrede ved at sætte sine egne grænser eller ved at have en anden mening end sin chef. Derfor råder jeg som ofte mine klienter til at ”finde nødudgangen”: Kom væk, find dig et andet job, meld dig syg og anmeld overtrædelserne til Arbejdstilsynet.
Den dyssociale chef nedgør dig offentligt
Scene 5
Der er møde i din ledergruppe. Da du ankommer til lokalet, står chefen og griner sammen med nogle af de andre ledere. Da du træder ind i lokalet, bliver de helt stille. På mødet gennemgår chefen de seneste ugers arbejde. Du er den eneste, hvor chefen i evalueringen sætter spørgsmålstegn ved dine kompetencer, efterlyser handlekraft og ironisk fortæller gruppen om en lillebitte fejl, du har begået. Du er lidt desorienteret, for du er 100 procent sikker på, at du netop i de seneste uger har præsteret bedre end de fleste andre.
Rikke Bjørn-Henriksen fortæller:
– Chefen manipulerer i ét væk. Vedkommende sår tvivl om ens visdom, bliver usaglig i sin egen argumentation, og i de værste tilfælde går chefen efter personligheden: ”Du er et svagt menneske, der ikke kan klare opgaven, og dine kollegaer har ikke respekt for dig”. Det kan være et stort rod af løgne og historier, chefen selv finder på. Den destruktive chef kan gøre ting mod kollegaer, hvor man tænker: ”Wow, hvad var det, chefen gjorde eller sagde lige der?”.
Den destruktive chef kan ikke lige laves om. Det er ofte personligheder, som har fulgt dem fra helt små. Intellektuelt kan de måske godt forstå, at deres ledelsesform er uhensigtsmæssig.
Råd #5 Læg fortiden bag dig
På den nye arbejdsplads skal man overveje, om man vil bringe sin historie med sig. Det kan være en dårlig idé at fortælle om sin tidligere dårlige chef, for verden er ofte lille. Omvendt kan det være en idé at finde et professionelt rum, hvor man kan tale frit. Og så er det en god idé at få sine andre livsværdier tydeligt frem. Det kan være familie, venner, en tur i skoven, sport, litteratur eller rejser.
Når man så er kommet væk med livet i behold og helet igen, skal man få fat på sine egne værdier igen. Man skal søge job, hvor handling passer med ord. Først her vil centralnervesystemet falde helt til ro, og man bliver atter tryg og får sin nattesøvn tilbage.
Og når man først er væk fra den destruktive ledelse, er der lige tre råd mere:
Råd #6
Sørg for at skabe værdige muligheder, hvor du deltager med dine sociale og faglige kompetencer gennem de arbejdsopgaver, du får.
Råd #7
Når den tidligere krænker i perioder dukker op i din hukommelse, så brug det til at blive stærkere i din nuværende position, så tankerne rettes mod genoprejsning og ikke mod den frygt-/stresstilstand, som også kan antændes.
Råd #8
Efter en periode med din nye leder, så tag eventuelt en samtale med vedkommende, om, hvad krænkelserne betyder for din nuværende arbejdssituation, og hvad den nye leder skal tage højde for. Samtalen må dog aldrig blive en rygtebørs om din tidligere leder. Samtalen skal ikke handle om de voldsomme hændelser, men om hvad det har givet af styrke i forhold til dine egne ledelsesmæssige værdier.
