10 ting jobansøgere hader at blive spurgt om

Hvis du var en superhelt, hvad ville din superkraft så være? Hvor ser du dig selv om fem år? Nogle af de spørgsmål, der bliver stillet til jobsamtaler, er tæt på umulige at svare på, og kan slå selv den bedste kandidat ud af kurs. Her får du listen med spørgsmål, som jobansøgere hader mest.

Skribentinfo

De spørgsmål, du stiller til jobsamtalen, er afgørende for, at I finder den rigtige medarbejder til den ledige stilling. Derfor er det ikke så underligt, hvis du med dine spørgsmål forsøger at bore lidt i jobansøgers psyke for at få et billede af, hvem personen bag cv og ansøgning egentlig er.

Spørgsmål som ansøgere hader

I en amerikansk undersøgelse har man spurgt 2.000 mennesker, hvilke der er de værste spørgsmål, de er blevet stillet. Top 10 er:

  1. Hvor mange tankstationer er der i USA?
  2. Du har et minut til at overtale mig til at købe denne kuglepen
  3. Hvor ser du sig selv om fem år?
  4. Hvad er din største svaghed?
  5. Hvorfor skal vi ansætte dig?
  6. Beskriv en situation, hvor du fejlede. Hvordan håndterede du det?
  7. Hvorfor vil du have jobbet?
  8. Hvad ville din værste fjende sige om dig?
  9. Hvad var det værste ved dit seneste job?
  10. Hvis du var en superhelt, hvad ville din superkraft være?

Flere af spørgsmålene er umulige at svare på, og intention er heller ikke altid et rigtigt svar, men at blive klogere på, hvordan ansøger tænker og reagerer.

Om spørgsmålene er gode eller ej, ændrer ikke ved, at ansøger hader at få dem. Det afgørende er, at alle kandidaterne får de samme spørgsmål, og du kan bruge deres svar til at vurdere om de er egnet til at varetage den ledige stilling.

Læs også: Spørgsmålene der får ansøger til at afsløre sit sande jeg

Gode spørgsmål at stille ansøger

Her får du en liste med spørgsmål, der forsøger at gøre det samme. Nemlig at afdække hvem personen er. De er klassiske og generelle, og så er det desuden altid en god ide at spørge ind til konkrete eksempler. Det er ofte i detaljerne og eksemplerne, at der tegner sig et billede af ansøger.

Nogle af spørgsmålene herunder var også på listen over de spørgsmål, som ansøgerne hader at blive stillet. Men gør det alligevel, for det kan sige meget om en persons motivation for at søge stillingen og om, hvem personen er.

  1. Fortæl lidt om dig selv 
  2. Hvorfor søger du jobbet? 
  3. Hvorfor skal vi ansætte dig? 
  4. Hvad er dine væsentligste kvalifikationer i forhold til dette job? Kan du give et eksempel fra din nuværende stilling, hvor du har brugt den kvalifikation?
  5. Hvad er din største svaghed i forhold til dette job? Hvornår er den sidst kommet til udtryk og hvordan?
  6. Fortæl om din største succes i dit nuværende/tidligere job? Hvad skete der, og hvad gjorde du? 
  7. Fortæl om en udfordring eller en konflikt, som du har stået overfor på dit tidligere arbejde, og hvordan du tacklede situationen? 
  8. Hvad søger du i et nyt arbejde?
  9. Hvilke opgaver kan du bedst lide?
  10. Giv eksempler på, hvad du har oplevet som værende et godt arbejdsmiljø?
  11. Hvad motiverer dig?
  12. Hvad skete der sidst, du havde en god arbejdsdag – hvad gjorde den god?
  13. Hvordan får en leder det bedste frem i dig?
  14. Hvordan vil din leder og dine kollegaer beskrive dig?
  15. Hvad kan presse dig? Hvornår har du sidst oplevet det? Og hvordan reagerede du?
  16. Hvad kan du lide at lave, når du ikke er på arbejde?
  17. Har du nogle spørgsmål til os? 

Kilde: 17 spørgsmål til ansættelsessamtalen

Hvad må du aldrig spørge om?

Der er også spørgsmål, som er decideret forbudte at stille. Find ud af, hvad du må og ikke må til samtalen her

Find flere artikler om ansættelsessamtaler i oversigten her

 

Skribentinfo

Vurdering

4,7 /5

17 vurderinger

Kommentarer