Sådan giver du dig selv autoritet som leder

Vil du gerne have mere autoritet i din rolle som leder? Det er især nye ledere, der tumler med dette spørgsmål, men også mere erfarne ledere kan have gavn af at øge deres autoritet. Her får du et værktøj, der kan styrke din autoriet

Skribentinfo

Er du en respekteret leder? Føler du dig godt tilpas i rollen og har du let ved at opnå følgeskab? Det handler om din autoritet som leder. Hvis du gerne vil øge den, kan autorisationskvadranten hjælpe dig. Den er udviklet af erhvervspsykolog Søren Braskov med inspiration fra Ben Bryant fra International Institute for Management Development. Autorisationskvadranten er et redskab som kan hjælpe dig med at blive klogere på, hvordan man autoriserer sig selv, og hvilken adfærd som de-autoriserer en selv. Altså adfærd man skal komme til livs, hvis man gerne vil have autoritet som leder.

For man kommer på overarbejde som leder, hvis man ikke forstår at give sig selv autoritet, fortæller Søren Braskov.

Giv dig selv autoritet

Nogle mennesker har helt naturligt autoritet i en gruppe, men det er ikke altid dem, der har den formelle lederrolle, men heldigvis kan autoritet trænes. Hvis du er ny i lederrollen, kan du tage fat i nogle konkrete redskaber, som vil give dig mere autoritet i rummet.

Du kan starte med at gøre dig nogle tanker om, hvordan du vil agere til det første møde, du skal holde med medarbejderne som leder.

Et greb, du kan tage i brug til det møde, er at tale roligt.

Hvis man fx kigger på en person som Barack Obama, vil man lægge mærke til, at han altid tager sig god tid til at tale. Han skynder ikke på sig selv, når han taler, og det er med til at give ham autoritet. Man behøver ikke at stræbe efter at være den næste Obama, men man kan lade sig inspirere af hans tempo og ro.

”Man kan gøre sig bevidst om at sætte tempoet ned, når man taler, og man kan være meget bevidst om at have øjenkontakt med de mennesker, der sidder omkring bordet. På den måde giver man sig selv autoritet ved at give positiv kontakt til medarbejderne. Det har også en dobbelteffekt, fordi det også autorisere medarbejderne," fortæller han og fortsætter:

"Kontrasten er, at man flakker med øjnene, kigger væk og roder lidt rundt med nogle papirer, så vil det virke modsat, og man de-autoriserer sig selv. Men hvis man taler roligt og giver kontakt, viser man et overskud, og det overskud kan man træne, også selv om man er nervøs for situationen,” forklarer Søren Braskov.

Derfor skal du heller ikke give op, hvis du ikke føler, at du lykkes med det lige fra start.

Et andet greb du kan bruge, er at sætte dig for bordenden, for at iscenesætte din nye rolle som leder.

”Der kan godt være ledere, som ikke kan lide at sidde for bordenden, fordi de gerne vil signalere, at alle er lige, men der er det vigtigt at huske, at lederrollen ikke betyder, at man er bedre end andre, det handler blot om at tage rollen på sig,” forklarer han.

Se autorisationskvadranten nedenfor:

Autorisationskvadranten er inspireret af professor Ben Bryant, som på kurser har italesat dynamikken omkring autorisation efter de-autorisation.

Undgå at de-autorisere dig selv

Når du indtræder i rollen som ny leder, er det vigtigt, at du ikke kommer til at de-autorisere dig selv. Derfor er der en bestemt type adfærd, du skal være opmærksom på. Du skal fx ikke komme for sent til et møde, du skal ikke underspille dig selv, når du taler og du skal ikke undgå øjenkontakt.

Men du skal heller føre dig frem med en stor det-er-mig-der-bestemmer-her attitude, for det vil faktisk også de-autorisere dig.

”De fleste medarbejdere vil synes, at det er latterligt, og man vil derfor miste respekten, hvis man fører sig frem på den måde,” fortæller Søren Braskov.

Fra Kollega til leder

Hvis du føler dig usikker på lederrollen, og der er en medarbejder på arbejdspladsen, du har et særlig godt forhold til, så kan du bede dem om at give dig feedback på, hvordan du fremstår på møder.

På den måde kan du blive klogere på, hvordan medarbejderne opfatter dig, og du kan korrigere din adfærd, hvis du får noget brugbart feedback.

”Det kan selvfølgelig virke angstprovokerende på nogle ledere, for man risikerer jo at få noget at vide, som man ikke har lyst til at høre. Men hvis man bruger det på en god måde og siger til en medarbejder, at man gerne vil have den fornødne gennemslagskraft, så vil mange jo gerne give noget tilbage,” forklarer han.

Hvis du går fra at være kollega til leder, og du er bekymret for, at dine medarbejdere ikke vil respektere din nye rolle, kan du måske komme det i forkøbet ved at tale med medarbejderne, og på den måde forventningsafstemme jeres nye samarbejde.

”Man kan sige: Nu går jeg fra at være din kollega til at være din leder. Jeg er jo den samme person, som jeg hele tiden været, men nu har jeg en anden rolle. Hvordan har du det med det? Det er bedst at gøre det i enerum, og så kan man referere til den samtale, hvis der skulle opstå problemer senere hen,” forklarer han.

Hvis du alligevel ender med et problem, hvor dine medarbejdere ikke respektere din nye rolle som leder, så skal du turde at italesætte det.

”Nye ledere kan godt føle sig meget udfordret, fordi det de-autoriserende handler om adfærd og mange vil føle, at det er meget sårbart at adfærdskorrigere medarbejdere. Men det skal man turde at gøre, for det kan både være bevidst eller ubevidst fra medarbejderens side,” fortæller han og fortsætter:

”Man kan fx sige: Jeg har lagt mærke til, at kigger væk, når jeg taler på et møde. Er det noget, du er bevidst om? Så har man fået det italesat på en åben måde, så kan man også bedre sætte sig igennem en anden gang, hvis det bliver ved med at være et problem,” afslutter han.

Søren Braskov er erhvervspsykolog, cand.psych.aut.
Mediator & Akkrediteret Executive Coach hos HumanAct.

Skribentinfo

Kommentarer