Podcast: Kan målstyring og værdier spille sammen?

06.10.2017 707

De måler og vejer og opfylder strategier, men de skal også være mennesker, anerkende fagligheder og kunne stikke en finger i jorden. Lyt med, når tre topledere fortæller, hvordan de jonglerer med målstyring og værdibaseret ledelse i studiet hos Kurt Strand. 

Af Claus Herbert, KL, Laura Thors Calaña, Danske Regioner og Mette Marie Langenge, HK/Kommunal

Mød i denne podcast tre gæster, som alle kender til den mulige konflikt, der ligger i kombinationen af målstyring og værdibaseret ledelse. De mener dog samtidig, at det er håndterbart, og at de to logikker sagtens kan spille sammen og understøtte hinanden.

Charlotte Sheppan, der er direktør i Haderslev Kommune, bliver spurgt, hvordan hun håndterer balancen mellem målstyring og værdibaseret ledelse. Til det svarer hun: ”Jeg tager i høj grad udgangspunkt i mine egne grundlæggende værdier. Hvordan kan jeg være mig selv bekendt som menneske? Det gælder jo sådan set både arbejdsmæssigt og privat. Det med at kunne sætte sig i den andens sted og forstå, hvad det andet menneske dybest set er optaget af,” forklarer hun. 

Det er ikke ’laissez faire-ledelse’

Men det er ikke en simpel opgave, eller som mange forledes til at tro, en form for ’laissez faire-ledelse’, når man taler værdibaseret ledelse. Tom Ahmt, kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, understreger: ”Det er en benhård opgave hver eneste dag at være tro mod det, der egentlig er ens værdier og lade være med i jagten på de hurtige og nemme løsninger at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Den værdimæssige fane skal hele tiden holdes højt.” 

For Dorthe Crüger, der er administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, er det værdimæssige afsæt helt essentielt, og er det tydeligt, så bliver målet også klart: ”Det er svært at motivere mennesker til at løbe efter nogle mål, der ikke er meningsfulde. Så det, der er virkelig vigtigt også for offentlige ledere, er at få skabt et billede af det fantastisk fine arbejde, vi har, som jo er for borgerne og i mit tilfælde for patienterne. Hvis vi kan få den fælles drøm skabt og løbe efter den, så kommer målene af sig selv”. 

Lyt til podcasten her, og hør de tre gæster debattere ledelse som en social relation, uformelle dialogstrukturer og tillid som et altafgørende parameter. 

Hvis afspilleren ikke virker, kan du høre episoden her. 

Du kan lytte til alle podcast i serien "Ørerne i maskinen" her.


Sådan kan du lytte til podcast

Du kan lytte til podcasts på din computer, tablet eller smartphone, hvor og hvornår du ønsker det. Du kan altid lytte direkte fra Lederweb, men hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af en eneste episode af podcast-serien "Ørerne i maskinen", så kan du også bruge en App.

Du kan fx bruge Soundclouds app, der findes til alle typer telefoner. I den kan du finde alle vores podcasts samt følge Lederweb, så du får besked, når vi har nye podcasts klar. Du kan også afspille direkte fra app'en.

Alternativt kan du vælge en app, der er beregnet til at afspille podcast. Her er nogle forslag:

iPhone og iPads: 
Apple har lavet en Podcast app til iPhone og iPads. Download "Ørerne i maskinen" i iTunes her.

Android-telefoner:
I Google play findes der masser af muligheder. Denne podcast-app er den mest populære. 

Windows phone:
Har du en Windows phone, kan du fx bruge denne podcast app.

Følg os også på FacebookTwitter eller Linkedin, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste programmer.




Vurdering
  • 4 vurderinger


Skribentinfo
Claus Herbert

Chefkonsulent i KLK

KL

Send mail

Claus arbejder altovervejende med udvikling og analyser på børne- og ungeområdet, rekrutteringsopgaver samt sammenhængen mellem den faglige praksis, ressourcestyring og de synlige effekter hos borgerne.

Claus er optaget af vigtigheden af ledelsens rolle for at lykkedes med at skabe forandringer på velfærdsområderne. Claus har på det specialiserede børne- og voksenområde arbejdet med at udvikle kvalitetsbegrebet ved at styrke den faglige ledelse.

Skribentinfo
Laura Thors Calaña

Konsulent

Danske Regioner

Tlf.: 35 29 82 30

Send mail

Skribentinfo
Mette Marie Langenge

Lederkonsulent

HK/Kommunal

Send mail

Lederkonsulent hos Chefgruppen, der er HK/Kommunals forum for chefer og ledere.