En stor del af dit arbejde som chef foregår gennem samtaler – hvad enten det er med borgere, kolleger, ledere, medarbejdere eller direktører. Du skal med andre ord kunne gå i dialog og tage de samtaler – også dem, hvor der er noget på spil. Få her råd og øvelser, der styrker dine relationelle samtalekompetencer.
Læs mere
Podcast: Hvordan skaber du et godt rum for svære samtaler?
Hvordan skal du som chef lykkes med de samtaler, der kræver noget ekstra af dig? Fx samtalen med en leder, der modarbejder strategien eller med en direktør, som ikke har bakket dig op. I denne podcast giver centerchef Hanna Bohn Vinkel, centerchef og erhvervspsykolog Trille Frodelund Lykke konkrete råd om, hvordan du styrker dine relationelle samtalekompetencer.
Frie rammer, udviklingsmuligheder, kontinuerlig feedback og et stærkt kollegialt fællesskab. Det er nogle af de ting, unge medarbejdere efterspørger. I nyt magasin fra Væksthus for Ledelse får du seks konkrete anbefalinger til ledelse af unge medarbejdere.
Læs mere
7 anbefalinger til et stærkt samarbejde i chefgruppen
Chefgruppen er et centralt omdrejningspunkt for opgaveløsningen i en kommune eller regionsenhed. Når chefgruppen lykkes med sit samarbejde, kan den mestre det meste, men hvad skal der til for at samarbejdet kører på skinner? Det har Væksthus for Ledelse undersøgt sammen med en række chefgrupper i kommuner og regioner. Læs resultatet i ny publikation her.
Der mangler hænder i det offentlige, og der vil mangle endnu flere fremover. Det kræver kontroversielle løsninger og et samarbejde på tværs af hele Danmark. Hvilken rolle spiller topledere i løsningen på at skaffe og skabe flere hænder? Og hvordan kan det gribes an? Lyt med når stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg diskuterer udfordringen med to andre topledere i ny podcast fra Væksthus for Ledelse.
Læs mere
Bidrag med din viden om at vende en usund kultur på arbejdspladsen til en sund kultur
Væksthus for Ledelse arbejder med et projekt, der skal samle viden og erfaringer ind om, hvordan man forebygger og håndterer en usund kultur, hvor medarbejdere fx taler grimt, ignorerer eller på anden måde behandler borgere eller en kollega respektløst.
Hvordan udøver man ledelse på tværs af organisationer og fagligheder? Lyt med, når kommunaldirektør og tidligere ledelsesambassadør Jette Runchel sammen med en oversygeplejerske og sektionsleder drøfter deres erfaringer med at lede på tværs fra et fælles forskningsprojekt.
Hvad er mod i ledelse egentlig? Hvad indebærer ydmyghed, og kan vi tale om sårbarhed i ledelse? Lyt med når kommunaldirektør og tidligere ledelsesambassadør Jette Runchel dykker ned i en lidt mere filosofisk snak om ledelsesbegreber sammen med to chefer.
Da kommunaldirektør Jette Runchel for et år siden blev udnævnt til ambassadør for offentlig ledelse, havde hun aldrig forestillet sig, hvad året ville byde på. COVID-19 vendte op og ned på ledelsesopgaverne fra den ene dag til den anden. Læs her, hvilke tre tendenser Jette Runchel har set i 2020, som hun mener, vil præge ledelsesdagsordenen også i tiden, der kommer.
Hvordan sikrer man, at der er sammenhæng i ledelseskæden, både opad, nedad og til siden? Lyt med, når ledelsesambassadør og kommunaldirektør Jette Runchel drøfter chefens rolle somme limen i kæden med en direktør og en afgørende rolle i forhold til at sikre sammenhæng i ledelseskæden med en direktør og en chef.
Trods alles gode intentioner om at sætte borgeren først, er det hverken let eller en selvfølge. Det kræver et særligt mindset og en særlig kultur at insistere på at sætte borgeren først og her spiller chefer og ledere en vigtig rolle. Ny bog fra Væksthus for Ledelse giver ni inspirerende blikke fra chefer og ledelseseksperter til dig, der vil blive endnu bedre til at sætte borgeren først.
Læs mere
Podcast: Corona krævede helt nyt kommunikationsgear
"Hvis vi ikke har kommunikation, når vi har kriser, så bliver vi udfordret på vores drift." Lyt med i seneste podcast fra Væksthus for Ledelse, hvor to chefer fortæller om deres vigtigste ledelsesopgaver, og hvorfor god kommunikation er afgørende i krisesituationer.
Læs mere
Podcast: Et stærkt relationelt fundament blev afgørende i krisen
I løbet af få dage skulle medarbejderne på Herlev Hospital indrette sig på den nye virkelighed med corona. Ingen vidste, hvordan den så ud. Ledende overlæge på Herlev Hospital Lisbet Ravn fortæller i denne podcast fra Væksthus for Ledelse om, hvorfor det har gjort mange ting mulige, at hun i forvejen havde et godt relationelt fundament og benyttede sig af styrken ved at have beslutningskraft.
Læs mere
Podcast: Nye samarbejder har vendt krise til optimisme
Sygehuset i Nykøbing Mors er lukket, og det har været svært at skaffe praktiserende læger. Men et samarbejde mellem Region Nordjylland, Morsø Kommune og Aalborg Universitetshospital har vendt en følelse af afmagt til fornyet optimisme og ikke mindst gjort det muligt at behandle patienterne på nye måder og endda gjort området så attraktivt, at der igen er begyndt at komme læger til. Hør i en podcast fra Væksthus for Ledelse om, hvordan en fælles indsats på tværs af sektorer har vendt udviklingen.
”Hvis jeg ikke kan overbevise organisationen om, at det er god løsning, kan de næste led heller ikke se det. Derfor er jeg også nødt til at have lidt viden om, hvad digitaliseringen består af – ikke mindst hvilke gevinster, den bringer med sig”. Sådan siger en chef i et nyt projekt fra Væksthus for Ledelse. Få i denne artikel tre overordnede bud på, hvad ledelse af digitalisering også kræver af dig.
Forandringen betød store fordele for organisationen, men skabte til gengæld mistillid mellem medarbejdere og ledelse, idet medarbejderne ikke følte sig hørt og inddraget. Lyt med når Jonna Kastbjerg fortæller om de fejl, der blev begået og den læring, hun har fået ud af det i ny podcast fra Væksthus for Ledelse.
Borgerens rejse gennem systemet skal være uden benspænd og koordineret på tværs af forvaltninger og sektorer. For at lykkes med det projekt, kræver det, at cheferne har en nysgerrig, åben og eksperimenterende tilgang. Nyt magasin fra Væksthus for Ledelse belyser, hvordan chefers ledelsesadfærd er med til at skabe bedre sammenhæng i de offentlige velfærdsindsatser.
En stor fusion og medfølgende kulturændring er kun holdbar, hvis ens leder er insisterende og vedholdende – helt ned i de mindste detaljer. Tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt og nuværende ledelsesambassadør Dorthe Crüger fortæller i denne podcast om at sætte patienten først i både ord og handling og bevise, at drømmen ikke blot var en ny omgang ”operation morgenluft”.
Læs mere
Ny publikation: Sådan sikrer du den succesfulde samskabelse
Chefen spiller en afgørende rolle i samskabelsesprocessen, men det er ikke nødvendigvis en nem opgave. Ny publikation fra Væksthus for Ledelse sætter spot på chefens vigtigste rolle i samskabelse.
Læs mere
Ny Syntese: Tænk stort og begynd forandringerne hvor du er
Vi bliver flere ældre, der lever længere, vi får teknologi, der giver nye muligheder, vi møder klimaforandringer, der ikke kan løses lokalt og vi er borgere, der forventer bedre løsninger. Det er komplekse udfordringer, der kalder på nye løsninger. Her kan ”Ny Syntese” bruges som inspiration til en bæredygtig velfærd. Hvordan det kan ske, kan du læse om i nyt magasin fra Væksthus for Ledelse.
Læs mere
5 råd: Et stærkt samarbejde mellem direktør og chef
Samarbejdet mellem direktører og chefer er en forudsætning for en velfungerende organisation. Men netop her i ledelseskæden, kan der let springe gnister, fordi politik og faglighed skal bøjes mod hinanden. En ny publikation fra Væksthus for Ledelse peger på fem fokusområder for et godt samarbejde mellem direktør og chef.
Din ledelsesstil er ikke noget, der følger naturligt med din titel som leder. Det tager tid, og det er en løbende proces, der faktisk ikke slutter, før du stopper som leder. Lyt til ny podcast, hvor Kurt Strand har inviteret formanden for Ledelseskommissionen, en direktør, en oversygeplejerske og en coach i studiet for at tale om, hvordan man udvikler sig som leder.
Læs mere
Podcast: Døren til dit ledelsesrum går op uden nogen banker på
Mange vil gerne blande sig og sætte retningen for din ledelse. Derfor er det ekstra vigtigt, at du selv udstikker en klar og tydelig vej for dine ledere og medarbejdere. Lyt til ny podcast, hvor Kurt Strand har inviteret tidligere formand for Ledelseskommissionen, en direktør, en oversygeplejerske og en coach i studiet for at tale om at sætte retning.
Læs mere
Podcast: "Pludselig holdt de op med at tale med mig..."
Selv om man har læst mange bøger om ledelse, er det alligevel et stort skridt at sætte sig i lederstolen for første gang. Pludselig forpligter dine ord på en anden måde, blikkene rettes mod dig, og du står alene med beslutningerne. Lyt til podcast, hvor Kurt Strand har inviteret en kommunaldirektør og to chefer i studiet for at tale om det at blive leder.
Destruktiv sladder og løgne eller en kollega, ingen gider spise frokost med. Mobning ødelægger mennesker og arbejdspladser, og skal derfor til livs. Lyt med, når Kurt Strand har inviteret en leder og to arbejds- og organisationspsykologer i studiet for at drøfte mobning, og hvad lederen kan gøre for at komme det til livs.
Kan man forestille sig en offentlig sektor uden ledelse? Og hvordan holder man fokus på den enkelte borger, når man samtidig skal have styr på både økonomi og strategi? Lyt med, når tre topledere diskuterer disse og flere spørgsmål i studiet hos Kurt Strand.
De måler og vejer og opfylder strategier, men de skal også være mennesker, anerkende fagligheder og kunne stikke en finger i jorden. Lyt med, når tre topledere fortæller, hvordan de jonglerer med målstyring og værdibaseret ledelse i studiet hos Kurt Strand.
Et velfungerende lederteam er ikke kun et godt rygstød for den enkelte leder. Det er også en forudsætning for at håndtere stadig mere krævende og tværgående ledelsesopgaver. Men et lederteam fungerer ikke af sig selv. Det er et samarbejde, der skal arbejdes for. Læs om fem ting, der ødelægger muligheden for at skabe et succesfuldt team.
Hvad skal vi gøre anderledes? Hvilke hvilke kompetencer skal vi udvikle for at ændre løsningen af opgaven? Og hvordan får vi forankret den nye viden i hverdagen? Læs om en ny enkelt metode, du kan bruge til at udvikle dine medarbejderes kompetencer, så de matcher de opgaver, I skal løse nu og fremover.
Din chef gennem mange år har fået nyt job, du skal finde 4 pct. på budgettet, og I er netop gået over til et nyt journaliseringssystem. Forandringerne står i kø. Men du er sikkert blevet vant til det, for sådan er virkeligheden for størstedelen af ledere i kommuner og regioner, viser undersøgelse. Læs, hvilke forandringer der fylder, og få gode råd om, hvordan du leder dem.
I Superligaen er trænerlunten kort, hvis der scores i det forkerte mål, og meget anderledes er det ikke for offentlige topledere, når jorden brænder under dem. Lyt med, når totopledere og en politiker debatterer resultatkrav, tillid og kontrol i studiet hos Kurt Strand.
Læs mere
Podcast: Samarbejde mellem embedsmænd og politikere
Findes der en ordentlig måde at skille sig af med medarbejdere på? Og er det lettere at fyre, hvis det sker som led en i sparerunde? Det drøfter to chefer og en psykolog sammen med Kurt Strand. Lyt til en ny podcast i serien "Ørerne i maskinen", som tager fat på en af de sværeste opgaver i lederjobbet.
Hvorfor er det ekstravigtigt, at du er ordentlig og troværdig, når du står i spidsen for en forandring? Og hvordan undgår du, at medarbejderne starter rygters bureau? Det drøfter to chefer og en psykolog sammen med Kurt Strand. Lyt til podcasten "Ørerne i maskinen" her.
Er ensomheden som leder et vilkår, eller kan man gøre noget ved den? Hvem går man til, når det brænder på? Kurt Strand har en direktør, en chef og en erhvervspsykolog i studiet for at snakke om ensomheden i lederrollen. Lyt til podcasten Ørerne i maskinen her.
Ledere skal kunne klare en mere hårdfør ledelse end medarbejdere, fordi chefen sjældent har tid til at pakke tingene ind. Samtidig forventer ledere, at chefen finder tid og rum til at udvise interesse for den enkelte leder. En ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse kortlægger de gensidige forventninger mellem chef og ledere.
Hvor godt et indblik har offentlige ledere i, hvad der foregår på gulvet? Kan og skalen leder kende til alt, hvad der sker i hendes organisation? Det diskuterer en direktør, en chef og en erhvervspsykolog sammen med Kurt Strand, som har inviteret dem i studiet. Lyt til podcasten Ørerne i maskinen her.
Jo højere du kommer op i ledelseshierarkiet – desto koldere bliver det. Det fortæller fire ledere på forskellige niveauer til Kurt Strand, der har inviteret dem i studiet for at drøfte deres skift fra et ledelsesniveau til et andet. Lyt til podcast om skift mellem ledelseslag her.
Læs mere
Lyt til ledelse: Spil bullshit bingo med Kurt Strand
Der er dækket op med bullshit bingoplader hos Kurt Strand i andet afsnit af podcasten ”Ørerne i Maskinen”, hvor det handler om ledelsessprog. Panelet taler blandt andet om forskellen mellem styringssprog og ledelsessprog, og om at bruge ord som alle forstår, da de ellers bliver døve over for dit budskab.
Lyt med på Væksthus for Ledelses nye Podcast-serie ”Ørerne i Maskinen”, hvor Kurt Strand inviterer offentlige ledere og konsulenter till en snak om forskellige ledelsesudfordringer. Hør blandt andet en diskussion om, det er ok at påtale en medarbejders tøj, om hvad ledelsessprog betyder, og om hvordan det er at skifte ledelseslag.