På Væksthus for Ledelses konference i oktober holdt erhvervsfilosof Kasper Warming et tankevækkende oplæg med en klar besked til ledere: ”Det er ikke jer, der er forkerte, hvis noget er forkert, så er det sproget om ledelse, og måden opgaven stilles på.”
Kasper Warming, der kalde sig selv ‘tankevækker’, oplever i sit arbejde som underviser og konsulent, at offentlige ledere ofte føler sig utilstrækkelige, fordi de trods alle de værktøjer, de har fået, ikke altid formår at løse de opgaver, de står overfor. Mange ledere kan derfor blive i tvivl om de er gode nok.
Kasper Warmings budskab til lederne er klart og tydeligt: I er gode nok. Det er ledelsesopgaven, der er stillet forkert, og sproget taler imod jer.
Dilemmaer kan ikke løses – vis dømmekraft – ikke handlekraft
Kernen er ifølge Kasper Warming, at vi taler om ledelse på en måde, der skaber falske forventninger: ”Vi tænker og taler om ledelse, som om det er et problem, der kan løses med ekstra stærke ledere og bedre ledelsesværktøjer. Men når vi taler om ledelse på den måde, skaber vi et falskt billede. Langt størstedelen af lederopgaven er ikke problemer, der kan løses. Det er dilemmaer, der skal forvaltes”, siger Warming og tilføjer:
”Det kræver valg, tvivl og værdier. For i et dilemma er der flere ligeværdige præmisser i spil – faglighed, borgernes behov, medarbejdernes trivsel, økonomi, politisk pres osv. Når der er mange ‘sandheder’ i spil, afhænger det ‘rigtige’ af øjnene, der ser, og derfor bør dømmekraften altid komme før handlekraften og den hurtige løsning.”
Ledere, der lykkes, har fokus på at være noget for andre
I forhold til, hvad der skal til for at lykkes som leder, har Kasper Warming følgende budskab:
”Du kan ikke lykkes som leder, hvis du tror, at ledelse er en opgave, der kan løses med bedre og bedre værktøjer. Så vil du altid komme til kort, da det du forsøger at løse, er uløseligt. Når du ’løser’ et dilemma, flytter det sig ofte bare et andet sted hen. At lykkes med ledelse handler derfor ikke om at komme i mål – men om at navigere klogt i et landskab af forandring og mange holdninger.”
”Den gode leder erkender, at han eller hun er i et landskab af uforudsigelighed, hvor man aldrig rigtig kommer i mål, men har en hverdag og et liv, som skal forvaltes og navigeres i bedst muligt. Den gode leder har en ydmyg tilgang og ved, at han eller hun ikke ved alt, og agerer på fællesskabets vegne, ikke egne vegne.”
En central pointe fra Kasper Warming i denne sammenhæng er, at du som leder med fordel kan have fokus på at VÆRE noget for andre – ikke GØRE noget for andre: ”Vi gør det svært for os selv, når vi gerne vil gøre en forskel og samtidig gerne vil have medarbejderen eller borgeren i centrum, for når vi fokuserer på at gøre en forskel, bringer vi, uden at det er intensionen, os selv og vores egen handlekraft i fokus. Det svarer til at sige, at vi selv ved, hvad der er den rette løsning for andre, og det har vi ikke belæg for at vide”, understreger Kasper Warming.
Når en leder gerne vil vise handlekraft, kan det derfor føre til, at lederen kommer til at overtage alt for mange opgaver og beslutninger, og dermed vænnes medarbejderne til, at de altid kan få et svar eller en beslutning fra lederen, før de gør noget. Det kan få lederen til at opleve omsorgstræthed, og at det hele kører af sporet, fordi lederen føler sig presset til at skulle kunne det hele og gøre det hele.
Det, vi i stedet skal fokusere på, er ifølge Kasper Warming at være noget for nogen, og sætte fokus på, hvordan man med sin tilstedeværelse kan bidrage til, at den anden kan hjælpe sig selv og tage vare på opgaven – uden at man gør det for vedkommende.
”Når vi siger, vi vil gøre en forskel, sætter vi os selv i centrum. Så handler det om os – vores handlekraft, vores vilje, vores måde at gøre tingene på. Men hvis vi vil have borgeren i centrum, må vi flytte fokus fra at gøre til at være en forskel,” siger han.
At være en forskel betyder at skabe rum for, at andre kan handle og tage ejerskab:
”Når vi gør tingene for medarbejderne eller borgerne, umyndiggør vi dem. Når vi er en forskel, giver vi plads, så den anden kan hjælpe sig selv”, forklarer Kasper Warming.
Tal højt med dig selv og smag på ordene
En af Kasper Warmings anbefalinger til ledere om, hvad de kan gøre i hverdagen for at blive endnu bedre ledere, er at tale højt med sig selv. Anbefalingen stammer fra professor og filosof Ole Fogh Kirkebys princip om translokutionaritet, der kan forklares på denne måde: ’Jeg ved, hvad jeg mener, når jeg hører mig selv sige det.’. Kasper Warming forklarer det på følgende måde:
”Når vi sætter ord på vores overvejelser, får vi smagt på ordene, mærket om de klinger sandt – og måske opdaget, om vi er tøvende, overbeviste eller ubevidst styret af noget, vi ikke havde opdaget før”. ”Når vi taler med andre om vores dilemmaer, kan vi blive opmærksomme på vores egne ord og kan mærke, om de evt. klinger hult eller lyder sande. Det er en måde at træne vores dømmekraft på,” forklarer han.
Til dem, der skal lytte til en leders ’talen højt’, er det gode råd fra Kasper Warming følgende: ”En god samtalepartner er én, der er en forskel – ikke én, der straks vil gøre en forskel ved at komme med løsningsmuligheder eller gode råd. Hvis du tør nøjes med at lytte og stille nysgerrige spørgsmål – uden at forsøge at påvirke beslutningen, giver du samtaledeltageren mulighed for at bruge sin egen dømmekraft og blive mere bevidst om sine egne intentioner.”
Giv dig selv lov til at være menneske
At være leder i dag kræver ifølge Warming først og fremmest dømmekraft og menneskelighed – ikke perfektion.
”Ledelse handler ikke om at have de rigtige svar, men om at skabe rum, hvor vi sammen kan tænke, tale og tvivle os frem til noget klogere. De valg, vi foretager derefter står på et stærkere fundament, og er derfor mere holdbare og dermed også effektive. Men det kræver, at vi tør vise os som mennesker – ikke som maskiner, der altid leverer svar på samlebånd.”
Han opfordrer ledere til at starte hver dag med et simpelt spørgsmål til sig selv:
Hvordan kan jeg i dag være noget for andre – uden at gøre det for dem?
”Vi skal turde give slip på forestillingen om, at vi som ledere kan fikse alt. I stedet skal vi øve os i at stå i kompleksiteten – med tvivl, nysgerrighed og modet til at sige: “Jeg kender ikke svaret, men opgaven er i de rigtige hænder”. “Når vi tør stå ved vores egen menneskelighed, bliver vi også bedre til at se og rumme andres. Det er dér, ledelse for alvor bliver meningsfuld og får kraft,” slutter Kasper Warming.
