animeret blob
animeret blob
WEBINAR

Det kræver en hel kultur at skabe bæredygtig udvikling – en overset ledelsesopgave

Mange ledere har strategien på plads – men omstilling og implementering halter. Årsagen er sjældent mangel på viden eller vilje. Det skyldes ofte kulturen. I dette webinar får du inspiration fra forskning og konkrete greb til at aflæse og arbejde bevidst med de kulturelle mønstre, der enten bremser eller understøtter bæredygtig omstilling i din organisation.

I dette webinar sætter vi fokus på de kulturelle og mentale mønstre, der præger arbejdet med bæredygtig udvikling.

Bæredygtig omstilling handler ikke kun om nye mål, teknologier eller styringsværktøjer – men også om de vaner, forståelser og mentale kræfter, der præger måden, vi samarbejder, prioriterer og træffer beslutninger på i hverdagen.

Du får indblik i, hvilke mønstre der typisk skaber friktion eller fremdrift i omstillingsprocesser – og hvor du konkret kan sætte ind, hvis grønne ambitioner skal omsættes til handling.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Hvordan vores antagelser og mentale modeller påvirker den måde, vi arbejder med forandringer og komplekse udfordringer på
  • Hvorfor bæredygtig udvikling udfordrer eksisterende arbejdskulturer og logikker
  • Hvordan kultur kan fungere som både drivkraft og barriere i organisatoriske forandringer
  • Hvordan du kan arbejde mere bevidst med de kulturelle forandringer i din organisation

Vi har også inviteret en gæst, som deler sine erfaringer med kultur og bæredygtig omstilling i praksis.

Oplægsholder: Anne Vest Hansen, adjunkt og ledelseskonsulent ved VIA Efteruddannelse

Kontaktperson: Anne Vest Hansen, aaaa@via.dk, tlf. 87 55 18 98

 

Om begivenheden

Hvornår

Torsdag D. 29. Oktober 2026 09:00 - 09:45

Sted

Online

Arrangør

VIA University College, EVU

Emne

Forandringsledelse, Reformer og transformation

Målgruppe

Ledere

Læs mere om emnet