Har I et fælles sprog i ledergruppen, bliver det langt lettere at tale om samarbejdet – også når det er svært. Et enkelt ord som ’ørkenvandring’ eller ’tunnelsyn’ kan sige mere end lange forklaringer og åbner op for både følelser og refleksion.
Metaforer som ’lejrbål’, ’ørkenvandring’ og ’tunnelsyn’ er udviklet gennem mange års arbejde med gruppedynamik og giver et stærkt afsæt for at forstå både følelser, sårbarhed og kompleksitet i samarbejdet.
Vi har samlet dem i en enkel matrix, der viser, hvordan opmærksomheden på opgaven og samarbejdet påvirker gruppens tilstand. Den gør det lettere at sætte ord på det, der sker – og finde veje til bedre fremdrift og fælles retning.
Læs også: Giv din ledergruppe fælles retning
Vær i dobbelt opmærksomhed længst muligt
Med dobbelt opmærksomhed er der høj grad af fokus på begge dimensioner samtidig. Typisk for den tilstand er, at I kender hinandens styrker og ved, hvornår der er brug for at udfordre eller hjælpe, samtidig med at I løbende kan tage imod, bearbejde og integrere nye ideer til løsning af jeres opgave.
Med dobbelt opmærksomhed anerkender I som ledergruppe det, der fungerer godt, gør jer umage med at fejre hinandens små og store sejre undervejs samtidig med, at uenigheder og spændinger drøftes åbent.
Det er et særkende ved dobbelt opmærksomhed, at gruppen ser det som et fælles anliggende at håndtere pres og tale om usikkerhed og tvivl efterhånden, som det opstår. Og når der er brug for det, er der vilje til at vove sig frem og fx sige ”hov, nu går vi vist skævt af hinanden” eller ”jeg er uklar på min rolle lige nu”.
Brug et fælles sprog om hvad der sker i gruppen
Hvis din gruppes tilstand nogle gange kan beskrives med tunnelsyn, er det nok fordi, I holder et ret ensidigt fokus på opgaven. Set i et positivt lys kan tunnelsyn forstås som eksekveringskraft og som en kritisk kompetence for at levere til tiden og måske klare akutte krisesituationer.
Hvis tunnelsyn derimod bliver en mere permanent arbejdskultur, kan ledergruppen blive et anstrengende sted at være; de indbyrdes relationer er typisk overfladiske, man har et yderst begrænset kendskab til hinanden, atmosfæren kan være lidt anspændt, og enkelte personer kan komme til at dominere diskussioner og beslutninger, mens andre ikke siger så meget eller helt opgiver at komme til orde. I denne tilstand bruger I ikke hinandens ressourcer optimalt, og det er vanskeligt at være legende og kreative sammen.
Læs også: Pas på tunnelsyn når presset stiger
Tilstanden ørkenvandring er et energidrænende og nedtonet arbejdsmodus. Du kan kende ørkenvandring fx ved lav aktivitet, lange pauser med tung tavshed, mangel på initiativ og tøvende eller uengageret opbakning til de forslag, der måtte komme på banen. I kan blive optaget af samtaler om det håbløse i situationen og beklage jer over ting, som er uden for gruppens kontrol og indflydelse. Det føles måske som om, I mister handlekraft og i stedet venter passivt på, at andre gør noget.
Tilstanden lejrbål vil I måske genkende på høj grad af socialisering, indbyrdes hjælpsomhed og velvillig forståelse. Man investerer tid og opmærksomhed på at lære hinanden at kende. Det kan der jo også være brug for, fx når gruppen er ny. Men ligesom ved tunnelsyn har mønten to sider, og lejrbålstilstanden har sin skyggeside.
Hvis din gruppe mest taler om det, I er enige om, så kan det blive til overfladisk ro og harmoni på bekostning af sund forskellighed, konstruktiv uenighed og udfordring af ideer og forslag. Over tid kan gruppen i den tilstand få vanskeligt ved at mønstre tilstrækkelig risikovillighed og beslutningskraft ift. den opgave, I løser sammen. Tilløb til debat undviges, beslutninger udskydes ligesom kritiske røster kan drukne i forsikringer om at ”vi faktisk ikke har brug for at tale mere om det, for alt kører jo fint her.”
Læs også: 5 grunde til at ledergruppen ikke fungerer
Enkle greb til at træne fælles sprog om gruppens tilstand
De fleste grupper vil opleve, at de går ud og ind af alle fire tilstande. Kunsten er at være opmærksom, holde øje og sætte ord på det, der sker for at være længst muligt i dobbelt opmærksomhed. Det er et fælles ansvar, og det kræver af og til lidt mod at sige noget om de indbyrdes dynamikker. Som leder har du et særligt ansvar for at sikre rammer, der kan hjælpe din gruppe mod dobbelt opmærksomhed. Og du kan tage de første skridt (og hjælpe din gruppe til at gøre det samme) med disse enkle tips:
- Brug matrixen til en samtale om, hvordan de fire tilstande ser ud og opleves, når og hvis de viser sig hos jer. Tal om hvad der fremmer og hæmmer dobbelt opmærksomhed i gruppen.
- Tag initiativ til små pit-stops undervejs i arbejdet for at ’tjekke tilstanden’. Justér hvis nødvendigt.
- Aftal med hinanden, at det er OK at sige, hvad I lægger mærke til, når det sker – fx ”Hov nu er vi da vist i tunnelsyn, for den beslutning blev truffet lidt for hurtigt, og lige nu er jeg ikke helt med”.
