Livskriser, tab og sorg er en uundgåelig del af livet og rammer derfor også medarbejdere på tværs af arbejdspladser og fagområder.
En undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter viser, at der på ethvert givent tidspunkt vil være én ud af ti medarbejdere, som er ramt af sorg i større eller mindre grad.
Alligevel viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra Copenhagen Business School (CBS) om håndtering af sorg på arbejdspladsen, at mange arbejdspladser ikke er gearet til at håndtere medarbejdere i krise. Og ifølge Dansk Erhverv har kun én ud af 20 virksomheder en decideret sorgpolitik, som enten er nedskrevet eller omtalt i personalehåndbogen.
Reaktionen på sorg er individuel
Sorgens indvirkning på medarbejdere er individuel og varierer fra person til person. Når sorgen rammer, reagerer medarbejdere dermed forskelligt, hvilket afspejler sig i deres adfærd og tilgang til arbejdet.
Nogle medarbejdere finder trøst i at fordybe sig i arbejdet og kan endda opleve en øget produktivitet som et middel til at håndtere deres følelser. Andre føler sig overvældet af sorgen og har svært ved at opretholde deres sædvanlige arbejdsniveau. Der vil også være medarbejdere, der ser arbejdspladsen som et tilflugtssted, hvor de forsøger at bevare en følelse af normalitet, mens andre foretrækker at trække sig tilbage for at skjule de følelser, som sorgen medfører.
Læs også: Sådan hjælper du din medarbejder i sorg tilbage til arbejdet – lederweb
Når sorg skaber skam i arbejdslivet
Mange sorgramte kæmper med en følelse af skam, der kan tage forskellige former. Nogle oplever dårlig samvittighed, fordi de føler sig hæmmet i at udføre deres arbejde optimalt, og frygten for at svigte arbejdspladsen fylder. Andre føler sig derimod svigtet af arbejdspladsen, dårligt behandlet eller misforstået, hvilket kan få dem til at tvivle på deres tilhørsforhold.
Pernille Steen Pedersen, der er lektor og stressforsker ved CBS, beskriver disse reaktionsmønstre som enten en ”problemløserreaktion” eller en ”relationsmesterreaktion”. Begge udspringer af skamfølelse og viser, hvordan sorg og skam ofte hænger tæt sammen. For dig som leder kan forståelsen af disse reaktionsmønstre være afgørende. Ved at opfange medarbejderens signaler bliver det lettere at tilpasse din støtte til den sorgramte medarbejder.
Manglende sprog for sorg
Et manglende sprog for sorg er en gennemgående problematik på arbejdspladser, og det fremkalder berøringsangst blandt de nærmeste kolleger til en sorgramt, viser forskningsprojektet fra CBS. Usikkerheden omkring, hvad der er passende at sige eller gøre, fører ofte til, at samtaler om livskriser helt undgås.
Berøringsangsten skaber en barriere for åben kommunikation om sårbare og svære emner på arbejdspladsen. Dét påvirker den sorgramte medarbejder negativt, da det kan føles som manglende anerkendelse og forståelse for den sorg, de gennemgår. Som leder har du en central rolle i at bryde denne barriere. Ved at tage initiativ til at skabe et trygt rum, hvor det er naturligt at tale om sorg og andre svære emner, kan du mindske berøringsangsten og fremme en kultur præget af omsorg og forståelse.
Forskningsprojektet fra CBS viser, at størstedelen af sorgramte medarbejdere ønsker støtte og interesse fra deres omgivelser. Omvendt er det vigtigt at huske, at ikke alle foretrækker at dele deres personlige anliggender med dem fra arbejdspladsen. Nøglen som leder er derfor at spørge ind til medarbejderens behov og møde dem, hvor de er, uden at presse.
Giv fleksibilitet og skab struktur
Sorgramte medarbejdere har ofte et stort behov for fleksibilitet i arbejdet, så de kan finde en balance mellem arbejdslivet og deres personlige sorgbearbejdning. Samtidig spiller dét at opretholde en normal arbejdsrutine en vigtig rolle i mange medarbejderes sorgproces, da det kan skabe struktur og stabilitet i en ellers kaotisk tid.
Men det kan være svært for den sorgramte selv at sætte ord på deres behov eller tage stilling til, hvordan balancen bedst opnås. Her er der brug for ledelsesmæssig støtte, og du bør derfor hjælpe medarbejderen med at navigere i denne sårbare situation ved at lytte, spørge ind og sikre, at deres behov bliver forstået og imødekommet.
Det er udfordrende at håndtere sorg
Der er ingen facitliste til at håndtere sorgramte medarbejdere. Det kan derfor ikke undgås, at ledere møder udfordringer, når de skal håndtere sorg på arbejdspladsen.
Ledere med høj følelsesmæssig intelligens har dog lettere ved at navigere i disse situationer. Deres evne til at forstå og balancere både organisatoriske krav og medarbejderens følelsesmæssige behov gør dem særligt gode til at håndtere sorg på arbejdspladsen.
Læs også: Sådan hjælper du en medarbejder i sorg – lederweb
Ledere reagerer forskelligt
Camilla Sløk, der er forsker i etik, ledelse og meningsfuldhed ved CBS, taler om tre ledelsestilgange, der kan give indblik i, hvordan ledere håndterer medarbejderes sorg.
Nogle anvender en professionel ledelsesstil, hvor arbejdsopgaver og arbejdspladsens behov prioriteres højest. Her følger lederen klare retningslinjer og procedurer og forventer, at medarbejderen selv tager ansvar for sin sorghåndtering.
Andre vælger en privat tilgang, hvor lederens egne erfaringer med sorg og livskriser præger håndteringen. I denne tilgang prioriteres medarbejderens personlige situation højere end arbejdsopgaver, og arbejdspladsens regler kan træde i baggrunden til fordel for empati og fleksibilitet.
Nogle søger dog en mellemvej gennem en personlig tilgang, der kombinerer elementer fra både den professionelle og private stil. Denne tilgang balancerer arbejdspladsens behov med medarbejderens følelsesmæssige tilstand, hvor lederen er tro over for egne værdier, men samtidig spiller efter organisationens regler.
Undersøgelsen fra CBS afslører, at 44 % oplevede, at deres leder prioriterede arbejdsopgaver over deres sorgforløb. Dette peger på en professionel tilgang med fokus på effektivitet og resultater – men kan dette også skyldes, at mange ledere ikke føler sig klædt på til at navigere i de svære følelsesmæssige situationer, som sorg medfører?
Hvem har ansvaret?
Et af de centrale ledelsesdilemmaer, der opstår, når en medarbejder rammes af sorg, er spørgsmålet om ansvar: Hvem bærer ansvaret for håndteringen?
Skal lederen tage styringen og støtte medarbejderen gennem sorgen, eller forventes det, at medarbejderen selv tager ansvar for både følelsesmæssig bearbejdning og arbejdsindsats – og hvilken rolle spiller HR?
Mange ledere føler sig usikre og mangler redskaber til at navigere i disse situationer. Denne usikkerhed skyldes ofte, at arbejdspladserne ikke har en klar strategi eller plan for, hvordan sorg skal håndteres. Resultatet er, at lederne efterlades alene med opgaven – en opgave, der kræver både organisatorisk indsigt og menneskelig forståelse.
Hvordan rustes ledere?
Arbejdspladser kan tage aktivt ansvar for at styrke ledernes evner til at håndtere sorg gennem konkrete initiativer. For eksempel kan en sorgpolitik skabe rammer og forventninger, som både ledere og medarbejdere kan navigere efter.
Andre initiativer kan være at udpege sorgambassadører – medarbejdere med særlig viden og erfaring, der kan støtte både ledere og kolleger – samt anvendelse af dialogkort, der kan lette samtaler i en svær tid.
Træningssessioner kan give de nødvendige kompetencer til at forstå og støtte sorgramte medarbejdere på en professionel og empatisk måde. Og en værktøjskasse med retningslinjer, kommunikationsstrategier og konkrete handlinger kan være en praktisk ressource. Her er et eksempel på en sådan værktøjskasse:
Du kan også downloade værktøjskassen som pdf:
Podcast om sorg på arbejdspladsen
Du kan også lytte til en podcast fra Landsforeningen Liv&Død, hvori overfysioterapeut Charlotte Broberg fortæller om at vende tilbage til arbejdet som overfysioterapeut på Rigshospitalet efter at have mistet sin søn.
Hun fortæller i podcasten bl.a. om den sorgguide, hun har været med til at udarbejde for Rigshospitalet.
Eksempel på sorgguide
Du kan her se Rigshospitalets sorgguide.
