Hvis Allan fortæller, at han sover dårligt, du observerer, at han ændrer adfærd på jobbet, og det virker som om, han har svært ved at koncentrere sig og huske, bør dine alarmklokker bimle. For det er alt sammen klassiske symptomer på stress. Og jo hurtigere du griber ind, jo bedre er det for både Allan og arbejdspladsen.
Stress kaldes ofte en folkesygdom. Men stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, der koster både den enkelte og samfundet dyrt. Den stressramte betaler med helbredet, mens samfundet betaler i form af sygefravær og lavere arbejdsudbud. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra marts 2024 koster arbejdsrelateret stress årligt et velstandstab på næsten 54,6 mia. kr. Det skyldes, at stressede lønmodtagere arbejder færre timer og oftere er syge.
Hvad er stress?
Stress er en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.
Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen cirka den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning.
Stress, der står på i længere tid, kan give sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.
Kilde: Psykiatrifonden
Læs også: Stress: Ven eller fjende?
Stadig flere får stress
Når stress ofte kaldes en folkesygdom, skyldes det, at stadig flere danskere oplever et højt stressniveau. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 25 pct. i 2017 og 29 pct. i 2021, viser tal for Sundhedsstyrelsen.
Og når først medarbejdere bliver ramt af arbejdsrelateret stress, har det langsigtede konsekvenser for det antal timer, de arbejder, viser analysen fra AE. Ifølge analysen arbejder mennesker, der har været ramt af arbejdsrelateret stress, seks timer mindre om måneden i det første år efter diagnosen, og fire år efter arbejder de stadig færre timer end medarbejdere, der ikke har været ramt af arbejdsrelateret stress.
Tal om stress
- Stress giver hvert år mennesker i Danmark 1,5 mio. ekstra fraværsdage
- 30.000 hospitalsindlæggelser
- 500.000 kontakter til egen læge
- 1.400 danskere dør hvert år af stress
- Stress koster hvert år et arbejdsrelateret velstandstab på 54,6 mia. kr.
- Det er meget svært at gøre op, hvor mange sygemeldinger herhjemme, der skyldes stress. Man har tidligere anslået, at det er omkring 35.000 mennesker hver dag.
Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Risikofaktorer og folkesundhed 2006, Statens Institut for Folkesundhed og Psykiatrifonden.
Læs også: Sådan hjælper du en kollega med tegn på stress
Ledere skal være tæt på medarbejderne
Spørger man stressforsker, dr.med. Bo Netterstrøm, hvad ledere kan gøre for at forebygge stress, svarer han:
”Det primære er, at lederen skal være tæt på medarbejderne og kunne aflæse dem”.
Og så er tillid altafgørende.
”Har medarbejderne ikke tillid til lederen, halter det. Man skal kunne gå til sin leder, hvis man har det dårligt”, siger Bo Netterstrøm, der også anbefaler arbejdspladser at have en stresspolitik:
”Den gode leder har sammen med medarbejderne lavet en politik for, hvad der skal gøres, hvis nogen viser tegn på eller bliver syge af stress. Hvordan håndterer vi stress hos os? Hvis folk ved, hvad der skal ske i tilfælde af stress, giver det ro. Folk bliver mere stressede, hvis de er usikre på, hvad der sker, hvis de siger, at de føler sig stressede”.
Ifølge Bo Netterstrøm handler nogle ledere med det samme, mens andre sender stressproblemer videre til HR.
”Det sidste er noget skidt, for HR er som regel på en vis afstand og har ikke nødvendigvis medarbejdernes tillid på samme måde som lederen”, siger Bo Netterstrøm.
HR står som oftest for stresshåndteringen
En undersøgelse fra AS3 Transition fra juni 2024 om danske virksomheders arbejde med mental sundhed viser, at det primært er HR, der driver opfølgningen ifm. stress.
”Det er i opfølgningen, at værdien bliver skabt – eller går tabt. Her er det afgørende, at nærmeste leder bliver en aktiv del af opfølgningen, så medarbejderne tydeligt mærker, at trivsel ikke er en ’skal-opgave’, men en ’vil-opgave’ for lederen. I den forbindelse er 1:1-samtaler en vigtig del af ledelsesansvaret og afgørende for at have fingeren på pulsen. HR har en vigtig rolle som sparringspartner, men lederen skal eje opfølgningsprocessen”, siger erhvervspsykolog i AS3 Transition, Thomas Lange, i undersøgelsen.
Hvem får stress?
- Der bliver færre, som slet ikke føler sig stresset
- Sundhedspersonale og ansatte i regionale organisationer er de mest stressede med 23 pct., der angiver, at de har høj stress
- I den offentlige sektor angiver 30 pct. af de ansatte, at de arbejder i et højere tempo end for to år siden
- 38 pct. af deltagerne i analysen fra Ballisager mener, at det er arbejdspladsen, som har det primære ansvar for at undgå stress, mens 32 pct. mener, at det er medarbejderens eget ansvar, og 17 pct. mener, at det er lederens ansvar
Kilde: Ballisagers kandidatanalyse 2024
Læs også: 5 spørgsmål der identificerer stress
Tilknytning til arbejdspladsen er vigtig
Ifølge Bo Netterstrøm er det bedst for alle, at medarbejdere med stress fortsætter på arbejdspladsen, hvis det er muligt – evt. på nedsat tid. For det bliver tungere at vende tilbage til arbejdet, hvis først medarbejderen har været sygemeldt, siger Bo Netterstrøm og tilføjer, at en sygemelding i sig selv ikke hjælper noget.
”Der skal selvfølgelig gøres noget ved årsagen til stressen, og er den arbejdsrelateret, skal leder og medarbejder justere opgaverne”, siger Bo Netterstrøm.
I nogle tilfælde kan en sygemelding dog være uundgåelig. Men så handler det om at bevare kontakten til arbejdspladsen og vende tilbage så hurtigt som muligt. Ikke på fuld tid. Men hvis medarbejderen ikke kommer tilbage rimeligt hurtigt, kan det være svært at mærke, om det går bedre, siger Bo Netterstrøm.
Tegn på stress:
- Du har svært ved at huske basale ting og bevare overblikket over dine arbejdsopgaver
- Du har angst eller voldsom fysisk uro
- Du får det fysisk dårligt på din arbejdsplads
- Du har mistet evnen til at slappe af i kroppen og har konstant tankemylder
- Du kan ikke sove om natten
Hvis du først har alvorlige symptomer på stress, er det måske for sent at forebygge det ved for eksempel at gå ned i tid, prioritere anderledes og få gode vaner i fritiden. I de tilfælde kan det være nødvendigt at sygemelde sig.
Mange sygemeldinger med stress begynder med et angstanfald eller andre voldsomme fysiske symptomer, som for eksempel problemer med at huske eller mistanke om hjerteanfald.
Kilde: Dansk Psykolog Forening
Stresssymptomer er meget forskellige fra person til person. Det vigtigste symptom er dårlig søvn. Hvis du sover godt 7 timer hver nat, har du ikke stress.
Bo Netterstrøm
Vend gradvist tilbage
Hvor hurtigt, medarbejderen skal tilbage til arbejdet, kommer naturligvis an på, hvor stressramt medarbejderen har været – det kan være både dage, uger eller måneder.
Ifølge Bo Netterstrøm skal man vende gradvist tilbage, hvis man har været sygemeldt med stress. Han foreslår, at den sygemeldte kommer forbi dagen før opstart og siger: ”Hej, jeg kommer nogle timer i morgen” og så fortælle kollegerne, hvorfor man har været væk, så de ikke går og gætter – var det mon en depression eller…..
Bo Netterstrøm har det, han kalder en dårlig tommelfingerregel, der siger, at det tager ca. halvdelen af den tid, du har været sygemeldt, at vende fuldt tilbage. Har du fx været sygemeldt i tre md., tager det 1,5 md. at komme tilbage på fuld tid.
Men der er ikke noget, der tyder på, at man ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, siger Bo Netterstrøm.
”Prognosen er god. Langt de fleste kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Men der er ikke noget kvikfix. Det tager tid”, siger han og tilføjer, at der er et kognitivt efterslæb længe efter. Selv et år efter, at man har været nede med stress, kan man have hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Mønstret skal brydes
Når man vender tilbage til arbejdet, skal arbejdsopgaverne selvfølgelig justeres. For hvis mængden og typen af arbejdsopgaver er præcist de samme, som før medarbejderen blev stress-sygemeldt, vil medarbejderen helt sikkert gå ned med stress igen.
Derfor skal medarbejderen klædes på til at klare opgaverne, så mønstret bliver brudt. Det kan fx ske ved at omfordele nogle opgaver, skabe struktur og tage en dialog om, hvordan stress kan undgås.
”En god tommelfingerregel er, at du ikke skal være helt færdig, når du kommer hjem fra arbejde. Hvis du ikke kan andet end at ligge på sofaen, når du kommer fra arbejde, er du gået for hårdt frem. Du skal have overskud til almindelige dagligdags ting som at handle og være sammen med familien”, siger Bo Netterstrøm.
De fleste bliver kloge af at have haft stress. De har lært faresignalerne og lytter til dem, for de vil ikke rammes igen. De er ofte også gode til at lære andre om faresignalerne.
Bo Netterstrøm
Læs også: Stress og skam
