Hvordan skaber du som leder de bedste rammer for medarbejdere med ordblindhed?
I Ordblindeugen i uge 40 kan du deltage i to gratis webinarer med konkrete erfaringer fra kommunale arbejdspladser. Hør, hvordan ledere og medarbejdere i Sorø og Kerteminde Kommuner har arbejdet med ordblindeundervisning, digitale hjælpemidler og kompetenceudvikling, og få inspiration til, hvordan du kan styrke både trivsel, kvalitet i opgaveløsningen og medarbejdernes muligheder for at udvikle sig.
- 29. september kl. 9-10: Ordblindhed skal ikke stå i vejen for udvikling
Hør direktør Dan Bonde, driftsleder Asbjørn Nyholt, ordblindementor Christian Bock og en medarbejder fra Vej & Park i Kerteminde Kommune fortælle om deres erfaringer med ordblindeundervisning, digitale hjælpemidler og kompetenceudvikling. - 1. oktober kl. 13-14:
Få indblik i erfaringerne fra Sundhed og Omsorg i Sorø Kommune, hvor chef for Social og Sundhed Annette Homilius, leder Pia Nyborg Hansen, en medarbejder og en konsulent fra Den Opsøgende Indsats deler erfaringer med at skabe gode rammer for medarbejdere med ordblindhed.
Webinarerne er gratis, men kræver tilmelding. Find program og tilmeldingslink til de to webinarer nedenfor, og reserver allerede nu plads i kalenderen.
Tilmeld dig webinarerne
Webinar 29. september kl. 9-10: Ordblindhed skal ikke stå i vejen for udvikling
Webinaret sætter fokus på, hvordan ordblindeundervisning kan støtte medarbejdere og skabe mod på mere uddannelse.
Webinar 1. oktober kl. 13-14: En ordblindevenlig arbejdsplads i praksis
Få inspiration til, hvordan I kan arbejde ordblindevenligt og understøtte ordblinde medarbejdere og kollegaer.




