Efter mange år mange overvejelser har du besluttet dig for at prøve kræfter som leder, og du har taget imod lederjobbet. Tillykke! Men midt i begejstringen mærker du usikkerheden komme snigende. Du får lige pludselig mere ansvar og opmærksomhed. Journalist på Huffpost Life, Monica Torres har sammen med en række ledelseseksperter i artiklen “The 4 Biggest Mistakes First-Time Managers Make” fundet frem til fire typiske fejl nye ledere begår, og hvordan ud undgår dem. Monica Torres beskæftiger sig med temaerne arbejde og ledelsestrends.
1. Du tror du kender svaret
Som ny leder prøver man at gøre sit bedste og spørger sig selv: ”Hvilken løsning synes jeg er bedst i denne situation?”. Ofte tænker man, at andre alle andre ville tænke det samme som dig, men det er ikke altid tilfældet. En af de største fælder er derfor, at ledere tror de kender svaret på alt og derfor tror, at andre deler deres ønsker og behov.
Løsning: Stil spørgsmål og lyt aktivt til de svar du får.
Stil åbne spørgsmål, der er nysgerrige i stedet for at lede spørgsmålet til noget du selv vil høre, og lyt derefter, til det svar du får fra medarbejderne. Her fungerer åbne spørgsmål såsom ”hvad er svært ved det her?” og ”hvordan kan vi få det her til at fungere” godt, da det giver mulighed for et frit og selvstændigt svar. Når du omfavner dit behov for at lære og er oprigtigt nysgerrig, kan du nemmere finde dine svagheder som leder.
2. Du prioriterer ikke højt nok at opbygge tillid
Hvis du bruger din titel som leder til at få din vilje, begår du den fejl at tro, at din autoritet er nok i sig selv. Du har brug for medarbejdernes opbakning for at være en god leder. Her hævder Randy Conley, ekspert i tillidsbaseret ledelse hos den globale konsulentvirksomhed Blanchard, at den største fejl nye ledere begår er, at de ikke bruger nok tid på at lære deres medarbejdere og kollager at kende og vinde deres tillid.
I følge Randy Conley antager de fleste nye ledere antager, at de allerede har deres teams tillid i kraft af deres stilling og titel. ’Jeg er chefen, så derfor bør du stole på mig’ er deres tankegang.
Løsning: Lær dit team at kende
At opbygge relationer, lytte og vise oprigtig interesse skaber tillid. Find ud af hvad medarbejderne ønsker sig af dig som ny leder, og spørg hvad der motiverer dem, og hvordan de ønsker at udvikle sig. Ved at spørge dem viser du interesse, og det vil være med til at bygge et solidt fundament, hvor jeres relation kan vokse.
3. Du vil sætte dit præg på organisationen for hurtigt
Hvis du allerede en af de første dage annoncerer, at de gamle måder at gøre tingene skal ændres, sender du et signal til medarbejdere om, at de vante og trygge rutiner, de planlægger deres dage omkring, er forbi. Og det kan vække bekymring hos medarbejderne. Et af de kernebehov vi mennesker har på arbejdet er forudsigelig, hævder præsentations- og ledelsescoach Paloma Medina. At give medarbejderne forudsigelighed gør dem mere robuste i forhold til at tackle nye udfordringer, da det giver dem tryghed og fjerner uvished.
Løsning: Lyt og stil spørgsmål før store ændringer
Nye ledere bør bruge tid på at observere, lære sit team at kende, stille indsigtsfulde spørgsmål, indsamle data og skabe tillid før de bevæger sig ud i at lave nye planer og foretage forandringer. Her er det en god ide at indsamle viden i den første måned ved at stille spørgsmålene ”Hvad synes du, vi bør ændre?” og ”Hvad ting synes du, absolut ikke bør ændre?”. På den måde kan du få bedre indsigt i hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og du sørger for at involvere medarbejderne i de fremtidige planer.
4. Du bliver for venlig
En af de fejl ledere kan komme til at begå, er ikke at sætte grænser. Måske lederen prøver på at være alles ven, hvilket kan være svært at komme væk fra. Ved ikke at sætte grænser for start, kan du risikere, at dine medarbejdere ikke tager dig seriøst som leder, og vælger ikke at tage dine input alvorligt. En undersøgelse fra 2019 i Journal of applied Psychology, fandt frem til at meget stærke relationer mellem leder og medarbejder gav mindre pres hos medarbejderen, hvilket resulterede i lavere engagement.
Løsning: Sæt klare forventninger
Hvis du er i gang med overgangen fra en venlig kollega til leder, skal du ændre på nogle ting. Inden du tiltræder som ny leder eller kort tid derefter, kan du have en samtale med dine nuværende kollegaer, hvor I forventningsafstemmer og bliver klogere på hvilke forandringer, der er nødvendige når du træder ind i dit nye job.
Eller hvis du starter et nyt sted som ny leder, så undersøg hvor dit behov for a være venner med dine kolleger kommer fra. Er det fordi du frygter, at du ikke er god nok? Vil du gerne vise taknemmelighed? Uanset hvad, så husk at minde dig selv om at du er nået til din stilling af en grund, og du fortjener at være i lederrollen.
Artiklen er redigeret og frit oversat fra Huffpost.com