Af Lina Matz, Djøf og Jan Struwe Poulsen, KL
En velfærdalliance med en virksomhed, en frivillig organisation eller borgere om fx økologisk mælk i Lejre eller ny gadebelysning i Albertslund forandrer hele grundstrukturen om opgaveløsningen. Der er ikke længere noget ”dem” og ”os”. Her sidder toplederen ikke for bordenden, men skal i højere grad facilitere de beslutninger, som træffes i de nye fora. Det forandrer ledelsesopgaven for toplederen.
Væksthus for Ledelse har kortlagt en række velfærdsalliancer for at blive klogere på, hvilken ledelse velfærdsalliancer kalder på, og hvilken rolle toplederen har i arbejdet med at udvikle velfærdsalliancer. Undersøgelsen identificerer blandt andet seks nye roller. Rollerne er metaforer for den ledelse, topledelsen udøver i forbindelse med udviklingen af velfærdsalliancer. De seks roller er:
- Medspilleren – toplederen er ikke kun faciliterende, men selv aktiv i udviklingen af en alliance: Hun har selv noget at bringe på bordet; ideer, ekspertise osv.
- Designeren – toplederen skaber de rum, strukturer og processer, som er nødvendige for at understøtte arbejdet med at udvikle velfærdsalliancer. Toplederen skal kunne tænke i andre logikker og spilleregler end dem, som normalt præger det klassiske hierarkiske bureaukrati.
- Brobyggeren – toplederen bygger bro mellem kommunen og de andre aktører i alliancen, og møder parterne med åbent sind og taler deres sprog. Et væsentligt element er at repræsentere noget andet end ”kommunen”, som nogle forbinder med noget tungt og bureaukratisk.
- Styrmanden – toplederen er den, der peptalker og guider organisationen til at følge trop. Hun kan aflæse himlen og havet og ved, hvordan hun styrer skuden sikkert igennem.
- Oversætteren – toplederen skal sikre fremdrift i alliancen ved, at politikerne har et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Alliancer er som at betræde ukendt land. Derfor kræver det, at politikerne har den fornødne viden til at være trygge ved de beslutninger, de skal træffe.
- Fortælleren – toplederen sætter en ramme og retning for organisationens arbejde med velfærdsalliancer – og herefter er det op til de andre at udfylde rammerne. Som fortæller formidler toplederen hvilken værdi, intention og mening, der ligger til grund for kommunens engagement.
Topledelsen vil typisk varetage mere end én rolle, og de varetager de forskellige roller på forskellige tidspunkter i processen.
Ledelse i et spændingsfelt
At stå i spidsen for en velfærdsalliance som offentlig topleder rummer også nogle centrale spændingsfelter, som bliver belyst gennem konkrete cases, indspark fra virksomhedsledere og forskere i Væksthusets magasin: Alliancer” target=”_blank”>Alliancer. Nogle af de centrale spændingsfelter for toplederen er:
Klik på billedet for at gøre det større
Magasinet: Alliancer præsenterer hovedkonklusioner fra en undersøgelse, erfaringer og fortællinger fra praksis, samt perspektiver fra forskere og det private erhvervsliv. Bestil eller download den gratis her.” target=”_blank”>Bestil eller download den gratis her.
Læs også
Bestil eller download magasinet: Alliancer
Leder: Flyt dig fra bordenden og skab nye løsninger
Publikationen: De skjulte velfærdsreserver