Hvorfor går du på arbejde?

Du ved godt, hvad du laver, når du går på arbejde. Og du ved for det meste, hvordan du skal gøre det.Men ved du og dine medarbejdere også, hvorforI gør det? Hvorfor findes jeres arbejdsplads overhovedet? Hvem er I til for? Læs her, hvordan I sætter fokus på det vigtige hvorfor.

Skribentinfo

Når I svarer på HVORFOR, så sætter I ord på det, som Anders Seneca og Morten Christensen kalder kerneopgaven. Så flytter I fokus fra, hvad og hvordan I gør til hvilken forskel, I skal gøre for andre, når I går på arbejde.

At se på den forskel offentligt ansatte gør, giver god mening fordi vi i Danmark ønsker velfærd hos borgerne - barnet, den unge, den gamle, familierne, den syge, den arbejdsløse.

Men hvordan ved man som medarbejder, at man skaber velfærd? Det korte svar er: ”Det ved man ikke. Men man kan spørge”.

Fokus på borgernes oplevelse af velfærd

Velfærd er en oplevelse hos borgeren. Hvorvidt alle de mange ting medarbejderne gør, rent faktisk bidrager til at skabe velfærd i borgerens liv – det afgør borgeren.

Det er oplevelsen af velfærd, der skal være rettesnoren for alle de aktiviteter, der tilbydes borgerne. Det er derfor, det er så vigtigt at spørge: ”Hvorfor går jeg på arbejde?”

Som leder skal du give plads og opmærksomhed til de samtaler, som kobler medarbejdere og borgere i opgaveløsningen. Du skal arbejde med begrebet kerneopgave sammen med dine medarbejdere. I skal have en fælles og stærk forståelse af formålet med jeres arbejde. Vejen til afklaring kan dog være udfordrende og tager tid. Derfor er I nødt til at lægge jeres egen faglighed og fokus på ydelserne til side og i stedet se på borgernes oplevelser i forhold til deres eget liv.

Velfærd skaber I sammen

Bevægelsen mod fremtidens kommune er en bevægelse mod en kommune, der faciliterer og understøtter de lokale fællesskaber frem for alene at fungere som serviceorgan eller autoritativ myndighed.

Når velfærd ikke kan sættes på en faglig formel, men må tage udgangspunkt i borgernes oplevelse i forhold til deres eget liv. Det ændrer relationen mellem borgere og medarbejdere. Udtrykket ”Borgeren i centrum” kommer til sin ret.

Oplevelsen af velfærd handler dermed ikke kun om service, men også om at høre til og at tage del. At være en del af et fællesskab.

Kerneopgaven version 1.0 – fokus på fagligheden

Mange institutioner har taget hul på arbejdet med kerneopgaven. På personaledage har medarbejdere på baggrund af oplæg og eget arbejde formuleret kerneopgaven.

Disse samtaler er vigtige for et fællesskab, og er med til at skabe mening, identitet og sammenhængskraft på de indre linjer.

Ser man på nogle af disse kerneopgaveformuleringer, som fx ”Vores kerneopgave er at undervise børn…” eller ”Vores kerneopgave er at understøtte borgerne…” eller ”Vores kerneopgave er at tilbyde borgerne…”, ”Vores kerneopgave er at sikre… ”, så kan vi kalde dem version 1.

Formuleringerne bliver på medarbejdernes hjemmebane. De siger noget om, hvad de professionelle skal gøre – undervise, understøtte, tilbyde, sikre – men ikke noget om, hvilken effekt dette skal have for borgerens velfærd.

Version 1 har et tydeligt medarbejderperspektiv. De er nemlig ofte formuleret af ledere og medarbejdere – ikke af borgere. De ansatte beskriver ofte deres egen hverdag i formuleringerne og forsøger så vidt muligt at formulere kerneopgaver, der indeholder alle deres aktiviteter.

På den måde bliver forbindelsen mellem ydelse og effekt ikke synlig. Det er ikke nødvendigvis en bevidst handling, men et udtryk for en tavs forestilling om, at bestemte ydelser, fører til den ønskede effekt.

Som leder skal du skabe rum og mulighed for sammen med medarbejdergruppen at tage det næste skridt i kerneopgaveformuleringen.

Kerneopgaven version 2.0 – den oplevede kerneopgave

I version 2.0 tager formuleringen af kerneopgaven udgangspunkt i borgerens oplevelse af velfærd.

Borgerne skal med i rummet, når kerneopgaven skal formuleres. Enten ved direkte tilstedeværelse eller gennem forskellige former for dialog, der kan bringe borgerstemmerne ind i det professionelle rum.

Der er ikke tale om evaluerende brugerundersøgelser, som i høj grad er borgerens vurdering af eksisterende ydelser. Der er i stedet brug for en langt mere beskrivende indsigt i, hvad borgeren oplever som velfærd og i hvilke situationer, de oplever, de professionelle bidrager til denne oplevelse.

Som leder har du en central rolle i at få borgernes oplevede perspektiv med ind i kerneopgaveprocessen. Du skal både skabe mod og nysgerrighed i organisationen samt understøtte, at I får organiseret, hvordan det konkret kommer til at ske fx gennem enkle interviewskabeloner, fotofeedback, observationer m.m.

Benyt fx følgende spørgsmål i formuleringen af kerneopgaven version 2.0:

  • Hvordan kunne borgerne blive en del af arbejdet med at udvikle kerneopgaven?
  • Hvilken effekt - på kort og langt sigt - skaber din organisation for borgeren? 
  • Hvilken målgruppe skal I konkret gøre en forskel for?
  • Hvilken konkret værdi skaber I for (og med) borgerne?
  • Hvordan skaber I denne værdi i praksis?
  • Hvordan oplever borgeren denne værdi i praksis – på kort og langt sigt?
  • Hvilke kerneydelser er en del af jeres drift?
  • Hvilke af disse kerneydelser understøtter primært jeres kerneopgave?
  • Er der nogen af disse kerneydelser, som I skal opprioritere eller nedprioritere for at sikre, at I skaber den rette effekt?
  • Er der andre aktører end jer selv, der kan være med til at understøtte jeres kerneopgave fx frivillige, foreninger, andre offentlige enheder m.m.?
  • Kan I udvide samarbejdet med andre aktører for at opnå en øget effekt?

Læs mere:

Sæt kød og blod på kerneopgaven

Sådan leder du efter kerneopgaven

Med kerneopgaven som ledestjerne

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer