Uanset om du kalder det for mission, formål, kerneopgave eller hovedopgave, er grundtanken den samme: Komplekse organisationer har brug for en ledestjerne, og det kan de offentlige ledere være med til at sikre og udnytte i deres daglige ledelse.
Kerneopgaven er en enheds grundlæggende opgave med at skabe langsigtede effekter i form af værdi for den enkelte borger og/eller for samfundet. Værdien af begrebet er først og fremmest at gøre dette perspektiv aktivt i hverdagen gennem vedvarende dialog, fælles refleksion – og de nødvendige konflikter. Målet er ikke at formulere kerneopgaven i én enkelt sætning, som alle kan blive enige om. Det er derimod et middel til at få gang i dialogen om meningen med den fælles indsats.
På Lederweb finder du artikler og forskellige perspektiver på det at lede med fokus på kerneopgaven.
Du kan også læse mere om kerneopgaven i Væksthusets publikation "Med kerneopgaven som ledestjerne".