Sådan hjælper du en kollega med tegn på stress

Ledere er udsat for krav fra både medarbejdere og chefer, men ingen ledere kan holde til ubegrænsede krav i lang tid uden restitution. Derfor er det vigtigt, at alle i lederteamet er bevidste om, at der skal være plads til restitutionsperioder.

Hvis man i den øverste ledelsesgruppe ikke har aftalt, hvad den enkelte leder kan gøre, hvis stresssymptomerne begynder at tage til, overlader man det til den enkelte at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt. Og det er virkeligt svært for en leder, der er alvorligt overbelastet. Nogle af de typiske stresssymptomer er netop, at man får svært ved at prioritere og træffe beslutninger.

Fem tegn på at din lederkollega er overbelastet

Det er ikke altid, at man sidder over for hinanden eller ses hver dag. Men der er ofte nogle tegn, som kan tyde på overbelastning. Hvis din kollega for eksempel:

• Sender e-mails om natten eller tidligt om morgenen
  
  
• Har en flad og livløs telefonstemme uden klang
  
  
• Bruger meget tid på at svare mails og ordne småting, men lader de store opgaver ligge
  
  
• Fordyber sig i uvæsentlige opgaver, og har opgivet at besvare mails
  
  
• Har mistet evnen til at prioritere – løser opgaver efter princippet: Sidst ind eller larmer mest
  
  
• Sprogbrug med udgangspunktet: ”De andre er nogle idioter”

Læs mere om tegn på stress i artiklen: Tjek om du er i farezonen for stress

Spørg nysgerrigt til hinanden

Du skal reagere, hvis du har en lederkollega, som har været alt for presset over længere tid. Spørg, lyt og handl på det, hvis du får at vide, at det ikke går godt. Lad være med bare at sige, at det nok skal gå. Hvis du kan høre, at den er helt gal, skal du handle.

Du kan for eksempel spørge:
“Hvordan har du det egentlig? Det er længe siden, at jeg har set dig grine, som du plejer?”.

Hvis kollegaen er enig i, at der er for meget pres på og har været det i et godt stykke tid, kan du undersøge opad i organisationen, hvad der er af muligheder for at hjælpe. Det er en større hjælp end at sige: ’Du skal passe på dig selv’, fordi det kan virke som endnu en opgave, der bliver lagt på den stressramtes skuldre.

Undgå ordet stress

Ordet stress får alarmklokkerne til at ringe hos de fleste. Og den kollega, du taler med, vil lige som mange andre tænke på de mange alvorlige historier, der har været om lange sygemeldinger og alvorlig stress. Derfor skal du i situationen undgå at ’diagnosticere’ ved at sige, at han eller hun er stresset.

I stedet kan du fx sige:

• “Jeg har lagt mærke til, at du har haft hovedpine flere gange i sidste uge, og at din lunte er kortere end normalt. Hvordan har du det egentlig?”
  
  
• “Jeg har lagt mærke til, at du har haft tre store projekter uden pause. Hvordan har du det egentlig?”

Enten vil du finde ud af, at du måske har overtolket situationen, og at lederen har selvindsigt og tager vare på sit eget helbred. Eller at du har vurderet rigtigt, og lederen er massivt overbelastet. I det tilfælde kan du for eksempel sige:

”Du er værdifuld for vores organisation og ledergruppe. Jeg vil ikke risikere at miste dig til en sygemelding. Nu laver vi en konkret plan for, hvordan vi sikrer, at du får restitution og kommer tilbage i trivsel igen.”

Vær en god makker 

Som lederkollega skal man ikke løse stressproblemer. Men man kan være afgørende som samtalepartner og makker. Lad være med at komme med for mange råd om kost, hvile eller motion. Du bør hellere bidrage konkret med at prioritere de større opgaver. Selv om de fleste kan prioritere selv, har man som stressramt ofte brug for hjælp fra andre til at prioritere, udskyde og aflyse.

I kan også lave nogle aftaler sammen. Fx at i den næste uge prøver I hver især at få sovet minimum 8 timer om natten. At have en makker kan være en stor fordel.

Aftal i ledergruppen, hvordan I sikrer tid til restitution

Særligt for ledere med ingen højeste arbejdstid kan det være en udfordring at sætte tid af til restitution, når der ligger så mange – ofte spændende og væsentlige – opgaver og projekter. Mange bruger sommerferien til at få sovet ud og restituere, hvad der også er meningen. Men det er som regel ikke nok, fordi kroppen har behov for restitution løbende. Typisk bliver grænserne skubbet, så arbejdet efterhånden æder sig ind på familietiden, fritiden, søvnen, motionen og det sociale liv.

Det har bare aldrig været meningen, at man skal arbejde et ubegrænset antal timer med et ubegrænset antal opgaver. Det er meningen, at man skal skifte mellem præstation og restitution – også når man er leder og selv skal styre sine opgaver og sin arbejdstid. Det er bare blevet væsentligt sværere for mange. Derfor er det vigtigt at træffe en bevidst beslutning om jævnlig fri, restitution, afspadsering og ro efter en hård periode, eller hvad man ønsker at kalde det.

Det kan være en god ide at diskutere i ledergruppen, hvad man vil kalde det, og hvornår det er ret og rimeligt, at man tager et par dage til at få overblikket og overskuddet tilbage igen. Det skal nemlig helst ikke vente, til man selv eller ens lederkollega er stresset. Tag det i opløbet – det er meget nemmere.

Bed selv om hjælp

Som leder kan du, hvis du føler dig massivt overbelastet, overveje hvem du vil bede om at bidrage. Det vil som regel være nærmeste leder, men hvis det ikke lige er det optimale, kan du vælge en lederkollega inden for eller uden for organisationen.

Du kan fx sige:
”Vil du lytte og finde ud af, om jeg lyder fornuftig – om mine pandelapper fungerer?” – eller et andet udtryk.

Læs mere:

Coaching er ikke for tøsedrenge

Hvad har søvn med ledelse at gøre

Tjek om du er i farezonen for stress

Artiklen har oprindeligt været bragt i 2016.