Protreptik er en særlig type dialog, der sigter mod at vende en person mod sine egne grundholdninger og basisværdier. Samtalemetoden, stammer fra det antikke Grækenland, kan bruges til at skabe dybere refleksion og selvindsigt og kan derfor bistå ledere og andre i at forstå sig selv og andre bedre. Dette kan i sidste ende føre til mere autentisk og værdibaseret ledelse.
I denne artikel får du en ultrakort introduktion til samtaleformen, og hvordan du kan bruge den i din daglige ledelsespraksis. Artiklen er skrevet på baggrund af bogen “Hvad kan protreptik? Om protreptikkens geometri og thetikken” af Ole Fogh Kirkeby, som er filosof, ledelsesteoretiker og professor emeritus ved CBS.
Hvad kan en protreptisk samtale?
En protreptisk samtale er meget kort fortalt en samtaleform, der tager udgangspunkt i det forhold, at vi, når vi formidler ord og sætninger til hinanden, samtidig overrækker genklange af vores værdier, ideer, forestillinger, begreber og følelser for hinanden. Vi siger ikke bare noget – vi gør noget med det, vi siger, og derigennem viser vi også vores holdninger og værdier til os selv og andre.
Hvis du giver dig tid til at tale med dine kolleger om konkrete ord og begreber og lytter og spørger ind til, hvordan de opfatter og oplever, at ordet eller begrebet påvirker dem og deres forhold til sig selv og andre personer, kommer du et skridt tættere på at kunne se dig selv, og den du taler med, i et nyt lys og dermed blive klogere på, hvilke værdier der gælder for jer begge, og hvordan det får jer til at reagere i praksis.
Dette kan føre til et ønske hos dig selv eller den anden om ændringer eller justeringer, så din ledelsespraksis er mere i overensstemmelse med de værdier, der gælder for dig, og tager højde for, at andre måske har andre værdier og præferencer.
Elementer i en protreptisk samtale
Inden du går i gang med samtalen, skal du vide, at målet for den protreptiske samtale er at skabe en symmetrisk samtale, selv om den i udgangspunktet er asymmetrisk.
Den person, der har ansvaret for samtalens flow og udvikling, kaldes protreptikeren og kan på en måde beskrives som samtalefører, dvs. den der stiller spørgsmål og interviewer den anden part. Protreptikeren skal langsomt sørge for, at styringen af samtalen overlades til den anden, hvis ord er genstand for samtalen.
Ole Fogh Kirkeby understreger i bogen ’Hvad kan protreptik’, at protreptikeren skal huske, at det ikke gælder om at bringe den anden ud af fatning i løbet af samtalen, men at få vedkommende til at nå ind til kernen af sig selv og sine værdier og dermed opnå selvindsigt i værdier og holdninger, der udspringer af grundværdierne.
Dette er selve kernen i protreptikken. Og i modsætning til den coachende samtale, hvor formålet med samtalen ofte er at hjælpe en person eller klient med selv at nå frem til en løsning af et konkret problem, er den protreptiske samtale kendetegnet ved, at målet er at opnå dybere selvforståelse og selvindsigt og dermed skabe basis for selvudvikling.
Sådan kommer du i gang med den protreptiske samtale
1. Vælg et ord, der er i fokus for samtalen
Udgangspunktet for en protreptisk samtale er, at man vælger et ord, der er i fokus for samtalen. Det skal således på forhånd besluttes eller aftales hvilket begreb, der skal tales om. Dette gælder også, selv om det er til en MUS-samtale, en 1:1-samtale, et afdelingsmøde eller noget helt andet, hvor man ønsker at afprøve metoden eller dele af den.
Årsagen til, at man vælger et ord som udgangspunkt for samtalen, er, at ord rummer noget forskelligt for os alle, men samtidig er det ofte kulturelt bestemt. Hvis ordet fx er ’frisættelse’, så går opgaven for protreptikeren, dvs. samtaleføreren eller intervieweren, ud på at lade samtalepartneren udlægge og forhold sig til ordet og de begrebslige facetter af ordet, dvs. synonymer, begivenheder, billeder og erfaringer, der relaterer sig til ordet for personen.
Samtaleføreren kan fx spørge ind til, hvilken rolle ordet ’frisættelse’ spiller i forhold til ledelse af andre og i forhold til anerkendelse af andre, og hvordan ledelsesopgaven omkring frisættelse påvirker personens forhold til sig selv og andre kolleger. Dermed får du som samtalefører et indtryk af den anden persons basisværdier, holdninger og tilgange.
2. Fornem atmosfæren
Som samtalefører skal du gennem samtalen forsøge at fornemme atmosfæren i form af følelser og stemningsstrejf, der kommer til syne i samtalen om ordet. At kunne fornemme atmosfæren omkring ordet er essentielt for at kunne forme samtalen, så den giver personen indsigt i sig selv. Hvis du fornemmer, at der indgår en form for modvilje eller ængstelse ved ordet, kan det derfor med fordel italesættes, så både taleren og samtaleføreren kommer i kontakt med sine følelser omkring dette ord og dermed kan arbejde med en evt. ændring heraf, hvis det er ønsket.
3. Find et billede eller en forestilling, der knytter an til ordet
Når du har fået en fornemmelse af atmosfæren, skal du som protreptiker, dvs. samtalefører, søge efter et billede, der knytter an til ordet, eller en forestilling. Hvordan ser ordet ud for den talende? Er ‘frisættelse’ nogle bånd, der løsnes, nogen der bliver skubbet ud på dybt vand og må klare sig selv eller noget helt andet? Ordet frisættelse betyder oprindeligt at ’frigøre sig fra begrænsninger’ eller ’undertrykkelse’, og at bringe dette på banen kan føre til interessante refleksioner hos samtalepartneren. Det samme kan synonymer som ’løsrivelse’, ’befrielse’ og ’frigørelse’. Læg mærke til, hvilke ord den talende bruger, og spørg ind til betydning og holdninger hertil.
Gennem en dialog om ordet med fokus på, at det ikke er en vurdering af personen, men en snak om ordet, bliver du som leder endnu skarpere på, hvilke følelser og værdier din samtalepartner har, og derved opnår I begge en indsigt, som I kan bruge til at blive endnu bedre ledere eller kolleger.
4. Få dispositionen på plads – find formålet
Det næste element i den protreptiske samtale er at søge efter en disposition. Dvs. formålet med ordet. Hvad vil personen f.eks. gerne opnå i forhold til begrebet ’frisættelse’, og hvordan har vedkommende forholdt sig til ordet/begrebet. Spørgsmål fra samtaleføreren kan fx handle om, hvad interviewpersonen ser som formålet med ’frisættelse’, hvordan ordet påvirker andre og vedkommende selv?
Påvirkninger af ordet kan også være relevante i denne del af samtalen, hvor spørgsmål som “vil du gerne ‘frisættes’?”, “hvad vil du gerne gøre med ‘frisættelse’?” og “i hvilket omfang ønsker du ’frisættelse’”, kan være relevante og sige noget om både de indre værdier og forholdet til sig selv og andre.
5. Led efter en vane
Når du har fået styr på atmosfæren, forestillingen og dispositionen, skal du lede efter en vane, der viser sig i den andens måde at tale på. Hvordan har personen forholdt sig til at udøve ’frisættelse’ og selv blive udsat for ’frisættelse’? Dvs., hvordan påvirkes personen af ordet, og hvordan ønsker vedkommende selv at påvirke andre hermed? Er der et ideal eller en idé, som ordet oftest bruges i, som med fordel kan italesættes, så den anden bevidstgøres herom?
6. Hold spejlet op
Til slut i samtalen samler du op og vender spejlet mod samtalepartneren for at høre, om samtalen har givet anledning til refleksioner over egne værdier og muligheden for at ændre på enten adfærd eller antagelser i relation til det ord, der er talt om.
Protreptik som redskab til ledelse af ledere – et eksempel fra Rigshospitalet
En af de ledere, der allerede nu bruger den protreptiske samtale i sin ledelsespraksis, er chefjordemoder Trine Lind fra Rigshospitalet. Hun er leder for 25 medarbejdere og er i gang med en uddannelse på Copenhagen Coaching Center, hvor den protreptiske samtale er et af værktøjerne. Hun bruger samtaleformen ugentligt i møder med de fem vicechefjordemødre, som hun er leder for:
“Jeg beder hver uge en af vicejordemødrene om at tage et begreb med til vores ledelsesmøde. Så gennemfører jeg en protreptisk samtale med denne jordemoderleder i 15 minutter foran de andre vicechefer. Det skaber virkelig god refleksion hos os alle, fordi vi kigger på begrebet udefra frem for indefra”, fortæller Trine Lind
Et af de begreber, de har drøftet i ledelseskredsen blandt jordemødrene, er fx ’ledelse’:
“At tale om begrebet ‘ledelse’ i en protreptisk samtale gav mange gode refleksioner hos os alle omkring bordet for eksempel om, hvornår er ledelse nok? Hvornår kan det blive for meget? Og er der nogen, der har brug for mere eller mindre ledelse, for at de føler, at der er ’ledelse?’ Og mange andre gode spørgsmål og refleksioner“, fortæller Trine Lind.
Trine Lind fortæller, at hun oplever, at det, der er effektivt ved den protreptiske samtaleform sammenlignet med andre samtaleformer og rundbordsdebatter, er, at både hun som leder og de mellemledere, hun interviewer, lærer noget og bliver klogere på sig selv:
“Jeg prøver hele tiden at lytte til, hvor der er energi i samtalen, og huske på, at fokus ikke skal være på vedkommende selv, men vedkommendes måde at forholde sig til begrebet på”, siger Trine Lind.
Det giver rigtig god mening og giver noget helt andet rent ledelsesmæssigt end mange andre samtaleformer
Trine Lind, chefjordemoder på Rigshospitalet
“Det giver rigtig god mening og giver noget helt andet rent ledelsesmæssigt end mange andre samtaleformer. Vi taler fx ikke om, hvorvidt der er tale om ’god eller dårlig’ ledelse, men hvad rummer begrebet ‘ledelse’ for den enkelte, og hvordan forholder det sig til andre ord som ’frisættelse’ og ’mod’”, slutter Trine Lind.
Trine Lind har indført, at der hver uge er en af vicechefjordemødrene på Rigshospitalet, der tager et begreb med ind til det fælles ledelsesmøde, som de ønsker at få belyst protreptisk.
Protreptikken kan forløse og bevidstgøre
Ole Fogh Kirkeby understreger i bogen ’Hvad kan protreptik’, at formålet med protreptikken er at få andre og en selv til at nå ind til kernen af sig selv og sine værdier og dermed opnå selvindsigt i værdier og holdninger, der udspringer af grundværdierne.
Hvis du lykkes hermed, kan du som leder både komme nærmere et andet menneskes sind og forståelse, så dette menneske bliver klogere på sig selv, og samtidig bliver du selv som leder klogere på andres og egne værdier og opfattelser.
Ifølge forfatteren Ole Fogh Kirkeby kan protreptikken bl.a.:
- Udvide og fordybe forståelsen af selvet
- Skærpe refleksiviteten og bevidstheden om bagtanker
- Styrke forståelsen af det andet menneske ved at erstatte de negative projektioner med positive
- Skabe følelsen af anerkendelse hos den anden
- Lære at vise respekt og agtelse
- Gøre det almene konkret
- Skabe bevidsthed om måden at tale på
- Bekæmpe stress
- Bekæmpe psykisk sygdom.
