Dine ører er en sorteringsmaskine – slå dem ud og få det hele med

Vores ører er en sorteringsmaskine – ikke en båndoptager. Det betyder, at når vi lytter til, hvad andre siger, bliver det meste sorteret fra. Dét, vi opfanger, er dét, som umiddelbart har vores interesse.

Ørets sorteringsmaskineri fungerer på samme måde som øjets – det, som har din interesse, er det, der styrer sorteringsmaskinen (inklusiv alle vores bias).

Da jeg ventede mit første barn, så jeg fx gravide maver over alt, og jeg tænkte, at der måtte være et babyboom på vej. Men nej, der var ikke et baby-boom. For det, du har opmærksomheden rettet mod, styrer, hvad der bliver sorteret til og fra.

Faktisk sorteres en masse viden og information fra, uden du ved det. Nogle gange er det endda værdifuld viden, som fx viden fra andre afdelinger eller viden fra medarbejderne, fordi din sorteringsmaskine ikke var rettet ind på den frekvens.

Måske fortæller en borgerrådgiver om en borgers ønske til ny online-service, eller en medarbejder fortæller om at have oplevet ligegyldighed fra en kollega på et afdelingsmøde – små historier, som nemt ryger i det store sorte hul sammen med al mulig anden ”unyttig” information.

Historierne bliver glemt. Og hvad der kan være værre er, at medarbejderne indirekte får en oplevelse af, at deres oplevelser og erfaringer ikke bliver taget seriøst – at de ikke bliver lyttet til. På sigt vil medarbejderne måske holde op med at fortælle den slags videre, og dermed mister du mulighed for at få ny viden, som kan være den bedste grobund for udvikling.

Læs også: Er du en god lytter?

Lytning skaber tillid

Dale Carnegie skrev i 1936, at du kan få flere venner ved at være interesserede i dem i to måneder, end du kan ved at få dem til at være interesserede i dig på to år. Dale Carnegies ord gælder stadig, og måske endnu mere nu med den informationsoverload vi oplever. Så det at være en rolig og nærværende lytter er ofte den hurtigste måde at skabe tillid til et andet menneske på – forudsat at det udspringer af en ægte nysgerrighed, og du har et reelt ønske om at forstå, hvad den anden siger.

At blive lyttet til i sig selv opleves som en anerkendelse, men når vi stiller opfølgende spørgsmål, stiger likeability. At stille opfølgende spørgsmål undervejs i samtalen viser, at du gerne vil forstå. Spørg fx:

• Prøv at sige noget mere om det.
• Det er spændende, det du siger, kan du uddybe?
• Du siger noget, som er nyt for mig, kan du komme med nogle eksempler?

Men det kan også være at følge op på, hvad medarbejderne tidligere har sagt og referere tilbage til deres pointer og erfaringer. På den måde vil de opleve, at de er kommet med værdifuld information.

Læs også: At lytte er en ekstraordinær superkraft som leder

Lyt til flere

Vores sorteringsmaskine er i gang, lige så snart de første ord kommer ud af munden på en anden person.

Som mennesker er vi biased – og det gælder også i forhold til, hvem vi lytter til. Når du lytter til dem, du kender og kan lide, vil sorteringsmaskinen have større åbning, og derfor vil du helt naturligt spørge nysgerrigt og interesseret ind, hvis der er noget, du ikke forstår.

Hvis det derimod er en person, du ikke er på så god fod med, vil sorteringsmaskinen være i gang, og ørerne vil lukke til. Og den information, der kommer ind, vil du lytte til ekstra kritisk, og måske vil du lede efter det, som kan bekræfte dit billede af en utroværdig person – fx ’i sidste uge sagde du da det modsatte’ eller ’det har du da ikke erfaring med’.

I situationer, hvor du på forhånd ved, du er biased, kan det være ekstra vigtigt, at du forsøger at holde ørerne åbne, så du lytter til deres frekvens – prøv at tune dig ind, vær opmærksom og spørg nysgerrigt ind.

Du kan øve dig i at finde din ægte nysgerrighed, for man mærker hurtigt, om det føles påtaget. Du skal lytte for at forstå den andens perspektiv – husk der er altid en grund til, at de har den oplevelse, erfaring eller holdning, de har.

Læs også: Advarsel: 4 lyttepersonaer du ikke vil være