Du og dine medarbejdere har lettest ved at få øje på det, I forventer at se. Alene forventningen, om at organisationen står overfor nogle bestemte udfordringer, kan få jer til at se tegn, som bekræfter dette. Det vil være sværere at få øje på tegn som tyder på det modsatte. For at undgå dette kræver det, at medarbejderne og du selv har adgang til så nuanceret information om organisationens kontekst som muligt. Det kan I få ved at være bevidste om jeres forventninger i en given situation, og øve jer i at kigge efter det modsatte.
Sensemakingteori, som betyder meningsskabelse, handler om at forstå, hvorfor folk handler som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede eller uigenkendelige, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår til at kunne fortsætte med at handle. Meningsskabelse er den proces, hvorigennem du og dine medarbejdere hele tiden skaber mening.
Her kan du læse mere om ledelse og meningsskabelse i følge den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, sådan som det beskrives i den nye danske bog om sensemaking af Tine Murphy.
Selvopfyldende profetier
Selvopfyldende profetier er et centralt begreb i sensemakingteori. Det vi tror, er det, vi handler på. I og med at vi handler ud fra det, vi tror på, påvirker det, vi tror på, vores omgivelser i netop den retning. At vi medskaber den kontekst, som vi oplever, betegnes også med det engelske ord enactment. Det foregår ved, at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår. Når vi handler i overensstemmelse med den fornemmelse, er det sandsynligt, at det påvirker vores omgivelser i den retning. Vores omgivelser vil så muligvis reagere tilbage på os i overensstemmelse med vores eget afsæt. Denne mekanisme bliver forstærket af, at det er lettere for os at få øje på reaktioner, som bekræfter vores fornemmelse af, hvad der foregår, fremfor de reaktioner som udfordrer vores opfattelse.
Handling og tro
Under en militærøvelse i Schweiz sendte en ung løjtnant i en lille ungarsk deling i Alperne en rekognosceringsenhed ud i den iskolde vildmark. Det begyndte at sne med det samme og det sneede i to dage, og enheden vendte ikke tilbage.
Løjtnanten led og frygtede, at han havde sendt sine egne mænd i døden. Men den tredje dag vendte enheden tilbage. Hvor havde de været? Hvordan havde de fundet vej? Ja, sagde de, vi troede at, vi var fortabt og ventede på vores endeligt. Indtil en af os fandt et kort i lommen. Det beroligede os. Vi slog lejr, ventede til snestormen var ovre, og med kortet i hånden orienterede vi os. Og her er vi. Løjtnanten lånte det enestående kort og så grundigt på det. Han opdagede til sin store overraskelse, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne.
Kilde: Murphy (2015:181) reference af Weick (1995:54) Historien er blevet genfortalt af den ungarske Nobel-prismodtager Albert Szent-Gyorti, og er foreviget i et digt fra Holub (1977).
Hvis man, ifølge Weick, overfører kortet til en strategiformulering, vil en hvilken som helst strategi hjælpe, når man er forvirret. Strategien (kortet) orienterer mennesker. Når de begynder at handle, skaber de håndgribelige resultater, og dette hjælper dem med at opdage, hvad der foregår, hvad der bør forklares, og hvad der skal gøres efterfølgende.
Weick mener, at ledere ofte glemmer, at det er det, de gør, og ikke hvad de planlægger, der forklarer deres succes. Ledere bliver ved med at anerkende det forkerte, nemlig planen, og når de først har begået den fejl, bruger de mere tid på at planlægge og mindre tid på at handle.
Weick har på den baggrund en række anbefalinger til ledere. Her er et udpluk af dem:
Talk the walk
Weick vender den mere udbredte ”walk the talk” på hovedet. Ifølge Weick opdager du som leder bedst, hvad du skal tale om ud fra, hvor du går. Handling er derfor en væsentlig ledelsesopgave og et godt redskab til at opdage en strategisk retning.
Weick anbefaler, at du fortsætter med at handle fremfor at stoppe op og lave planer. Fordi planer i lige så høj grad er produkter af handling, som de er redskaber til at igangsætte handling. Du må ikke lade dig paralysere af analyser og diagnoser. Du er nødt til at handle og skabe mening derfra.
Dine ord er vigtige
I meningsskabelsesprocesser tror vi ofte på noget først – og som følge af, at vi tror på det, kan vi bagefter få øje på det. Som leder skal du, ifølge Weick, stræbe efter et rigt, nuanceret sprog uden klicheer. Ord der skaber troen er vigtig for, hvordan du og dine medarbejdere opfatter organisationens omgivelser, muligheder og udfordringer.
Din hukommelse fører til resultater
Ifølge Weick er beslutsomme mennesker dem, der tager et resultat og bagudrettet konstruerer en historie, der fremstår, som om den har ledt direkte til resultatet. Dermed er beslutninger fortolkningshandlinger snarere end de er valg. Det interessante er den mening, du som leder skaber ud fra den information du har, og hvordan den begrænser, hvad du vælger frem for det traditionelle fokus på, hvilken information du har som udgangspunkt for at træffe valg.
Mød hinanden
For at sikre at du træffer de rigtige beslutninger, bør du mødes med dine medarbejdere ofte for at udveksle information og fortolkninger om, hvad de ser. Jeres organisations evne til at tilpasse sig omgivelserne afhænger af dens evne til at sanse omgivelserne. Han anbefaler, at mange forskellige faggrupper og personer med forskellige antagelser og perspektiver kommer til orde samt at I mødes ansigt til ansigt frem for kun at skrive sammen.
Skab fælles oplevelser
Fælles oplevelser knytter organisationen sammen. En fælles mening og kultur skabes af fælles oplevelser; aktiviteter, fælles opgaver osv. Hvis folk skal dele mening, skal de tale sammen om deres fælles oplevelse. De skal se, hvad de sammen siger om oplevelsen for at lære, hvad de sammen tror skete. Som leder skal du facilietere og investere i fælles handlinger og oplevelser samt en fælles italesættelse bagefter. Det vil knytte organisationen sammen.
Karl Edward Weick er amerikansk organisationspsykolog, som står bag koncepter som sensemaking, mindfulness, løse koblinger og utrapålidelige (robuste) organisationer.
Artiklen er baseret på bogen: Sensemaking – Introduktion til Karl Weick
Læs mere:
