De fleste ledere er opmærksomme på deres medarbejderes trivsel, men mange undervurderer, hvad deres egen trivsel betyder for dem selv og for arbejdspladsen.
I følge Væksthus for Ledelses hæfte: Ledelse uden grænser er en af forklaringerne, at en del ledere helst vil opfattes som usårlige og derfor holder deres tvivl og træthedstegn for sig selv. Den tendens forstærkes, hvis man som leder indgår i en ”supermandskultur”, hvor det ses som et svaghedstegn at tage hensyn til sig selv.
Ledere er ofte overladt til dem selv. Derfor kan forskellige former for coaching, sparring, ledernetværk mv. være nyttige metoder til at fastholde motivationen og undgå stress.
Påvirk dit ledelsesrum
Har du som leder symptomer på stress, opfordrer hæftet dig til at overveje, hvad du kan gøre for at påvirke dit eget ledelsesrum. Det kan fx være at få præciseret resultatkravene, organisere ledelsesarbejdet anderledes, udnytte forskellige ledelsesværktøjer bedre, deltage i kompetenceudvikling og/eller styrke dialogen med din egen chef.
Læs, hvordan du kan udfordre dit ledelesrum her
Det er vigtigt, at ingen leder lades alene med håndteringen af egen stress. Hæftet anbefaler, at det sættes på dagsordenen – enten med hjælp fra lederens chef, lederkolleger, ledernetværk eller via ekstern bistand.
Undgå stress som leder. Eksempler på indsatser:
- Skab ledernetværk. Velorganiserede ledernetværk giver frirum til faglig og personlig udvikling og gør dig i bedre stand til at håndtere din egen stress.
- Planlæg systematisk ”åndehuller” og ”oaser” i hverdagen – en slags mental udluftning, som kan være med til at fremme trivslen.
- Bliv bevidst om dig selv, dine styrker og grænser
Find flere råd i Væksthus for Ledelses pjece: Ledelse uden grænser.
Stress i tal
- Ca. 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag
- Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag
- Mellem 250.000 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress
- Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet
- Stress betyder en million fraværsdage
Kilde: Stressforeningen
Læs også
6 myter der skaber mere stress
15 min meditation om dagen er godt givet ud