Jobbet som mellemleder rummer en række faldgruber. En af de typiske faldgruber er, at mange mellemledere gør det hele selv. De færreste mellemledere har nemlig gennemgået den udvikling, det kræver at gå fra medarbejder til mellemleder. Som medarbejder har mellemlederen vænnet sig til at arbejde med bestemte opgaver på en bestemt måde.
Det gør, at det er let for mellemlederne at sige ja til at gøre alt muligt. Derfor sidder mange mellemledere og bruger tid på opgaver, som de let kunne uddelegere. Og i øvrigt nyder de den anerkendelse, som det at kunne løse opgaverne giver dem.
Desuden glemmer mange mellemledere at etablere alliancer. Typisk fordi de ikke vil udstille deres egen sårbarhed ved at bede om hjælp. Det er meget menneskeligt, men uhensigtsmæssigt. For det betyder, at hver mellemleder kommer til at sidde og suboptimere sin egen lille silo og skjule sin egen utilstrækkelighed. Det gavner hverken organisationen eller mellemlederen.
Du kan læse mere om hvilke forventninger chefen har til deres mellemleder i Væksthus for Ledelses publikation: "Kære chef, kære ledere".
På Lederweb har vi også samlet en masse artikler om det at være mellemleder.